Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1= 6 [Kxe& - Kt e-&)f 3
F’g- *• Mellem ogP
paatrykkes en spænding
11. Teori for maaling paa Lecherske traader.
B. Metodiske feil.
generatoren paatrykkes.
Punktet P vælges som
’* Origo og l regnes positiv
A. Observations-feil.
1927, No. 16
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ned til ca. 0,2 % naar terraoelementet arbeider
stabilt.
4. Litt om kritisk kobling fra »Zieh« teorien.
5. Dato og foreløbig justering for bølgemaaleren.
6. Endelig justering av bølgemaaler og diskussion av 3. Feil ved bedømraelse av svævningsfrekvens lik nul.
Paa grund av den høie absolute frekvens er denne
feil praktisk betydningsløs.
sandsynlige feil, utarbeidelse av justeikurver.
Det er kjendt at H. Hertz ved hjælp av sin »re
sonator« kunde bestemme beliggenheten av elektriske
»knuter« og »buker« langs en enkelt horisontal traad
som var koblet til en dipol gjennem en kondensator.
Han opnaadde imidlertid kun en grov bestemmelse av
de søkte punkter, og det av følgende grunde: først
fordi han brukte dæmpede bølger, og dernæst fordi
det elektromagnetiske felt rundt den enkle traad, og
som skulde paavirke hans resonator, ikke var særlig
sterkt. Det var Lecher som overvandt denne vanske
lighet ved følgende modifikation: Han anvender 2
parallele rette traader løpende horisontal i en center
avstand paa nogen centimeter. Paa denne maate kon
centreres det elektromagnetiske felt i rummet mellem
traadene, og den energi som optas av indikatorinstru
mentet kan økes. Lecher indførte ogsaa den bro som
bærer hans navn, idet han kortsluttet traadene ved en
transversal forbindelse og saaledes undertrykte de bølger
som ikke hadde spændingsknuter paa broens sted.
Resultatet var en skarpere resonanskurve og en nøi
agtigere bestemmelse av knuter og buker. Lecher an
vendte imidlertid ogsaa dæmpede bølger.
Disse feil er i foreliggende tilfælde av en ret sam
mensat natur, og kræver den fulde opmerksomhet. Vi
maa ta i betragtning følgende hovedfeilkilder:
1. Ydelse og frekvens for standardgeneratoren varie-
rer. En kontrol kan her føres ved at istandbringe
interferrens med en »konstant« sender for længere
bølge, og hyppige kontrolmaaiinger paa traadene.
2. Den symmetriske opbygning av stalionære staaende
bølger paa traadene kan kun realiseres naar induk
tans og kapacitet er jevnt fordelt langs traadene.
Man bør derfor søke at undgaa parasitær kapacitet
til omliggende legemer. En liten centeravstand er
her gunstig.
3. Naar man maaler brostrømmen som funktion av
avstanden langs traadene faar man ved løs kob
ling en skarp resonanskurve hvis krumning ved
rnaksimalordinaten blir bestemmende for den nøi
agtighet hvormed beliggenheten av resonanskurvens
toppunkt kan bestemmes. Det gjælder her at faa
saa »skarp top« som mulig.
4, Koblingen til standardsenderen maa være løs; man
har jo i virkeligheten at gjøre med en primærkoblet
mellemkredssender, som jo er karakterisert ved de
säakaldte »Zieh«-fænomener. Disse fænomener mø
ter vi her ganske som ellers.
Den moderne modifikation av Lechers traadanord
ning kan kort beskrives som følger: En rørgenerator
sættes i svingninger med en passende frekvens og ydelse,
med speciel opmerksomhet henvendt paa en stabil drift
med hensyn til frekvens og ydelse. Ved hjælp av
en koblingsspole kobles denne generator løst til Lecher
traadene, og broen paa traadene utstyres med termo
eleraent for at maale den strøm som passerer broen.
Avstanden mellem to paa hinanden følgende strøm
maksima gir da den halve bølgelængde. Kjender man
saa forplantningshastigheten paa bølgerne langs traadene,
finder man let frekvensen for standardsenderens sving
ninger. (En beskrivelse av maaleanordning og anvendte
apparater ved Bureau of Standards findes i »Proceed
ings«, oktober 1923, page 467 a. f.)
Koblingen til traadene maa være saa løs at en
avstemning av traadene ikke forandrer standard
senderens frekvens i nævneværdig grad.
Denne klassificering av feilkilderne er endel ske
matisk og man vil snart finde at de ikke alle tilkom
mer samme vekt. Hensiktsmæssig vil man ogsaa i
mange tilfælder finde det at kombinere flere av de
nævnte feilkilder til en fælles og mere sammensat.
Efter disse betragtninger over paaregnelige feil
kilder vil vi gaa over til at gi en sammentrængt
fremstilling av teorien for staaende bølger paa parallelle
traader.
Det hævdes at denne metode til bestemmelse av
en bølges længde gir feil mindre end 0,1 %, og da
den danner fundamentet for vigtige justeringsarbeider,
kan det synes nødvendig at undersøke betingelse for
mindste feilgrænse.
Man fikserer et fast punkt P paa traadene i av
standen a fra punkterne A og B hvor spændingen fra
Til at begynde med vil vi da opstille en klassifi
cering av de feilkilder som vi formentlig har at
regne med.
Ea av frekvens w. Ved pkt. / kaldes strømmen i led
ningen for / og spændingen mellem traadene for E
begge at opfatte som komplekse størrelsen Disse to
størrelser er som bekjendt git av ligningerne:
i. Feil ved bestemmelse av broens stilling paa traa
dene. Her menes den rent geometriske avstandsbe
stemiuelse, feilen avhænger her av hvilke midler
som brukes til længdemaalingen.
2. Avlæsningsfeil paa instrumenter. Denne feil kan
ved anvendelse av præcisions-galvanometre bringes
i retning som vist i fig. i.
214
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
