- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 40. Aarg. 1927 /
218

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1927 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Belysningsutstyr.
Av dipl.ing. Lars Berg.
tast opaitjiai
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 16
Den elektriske lampe alene strækker ikke til naar
man vil ha god belysning. Av den faar man raa
produktet lys, intet andet. For at opnaa god belys
ning maa der gjøres bruk av forskjellig slags belys
ningsutstyr, i særdeleshet belysningsarmaturer.
ikke først og fremst an paa hvor sterkt gjenstandene
omkring os belyses, men hvor godt vi ser dem. En
svakere belysning uten blændende lamper gir et tyde
ligere og klarere billede end en sterkere belysning
med blændende lamper.
0,
—-v g/cs med tyndt
oosrtrcrdi
med tyidt
opal ouertræk
I en forutgaaende artikel: »Lysets fordeling® blev
der gjort opmerksom paa armaturernes inddeling i de
tre hovedgrupper:
Belysningsutstyr omfatter alt tilbehør til den elek
triske lampe, de komplette lysekroner og vægarmer
med skjærmer, kupler, rør og pynt. Med armatur
menes det enklere utstyr bestaaende av skjærmer,
kupler og lampeholdere beregnet til nyttebruk i fabri
ker, kontorer, forretningslokaler, de rum i hjemmene
som ikke kræver nogen flothet, kjøkken, anretnings
værelse, bad og lignende foruten til gatebelysning.
Nærværende artikel maa indskrænke sig til en behand
ling av belysningsarmaturer. Hensigten er ikke at gi
anvisninger for fabrikation av saadanne, men at gi en
retledning for bedrifter og forretninger som bruker lys.
Armaturer for direkte belysning (fig. i), armaturer
for halvt indirekte belysning (fig. 2a) og armaturer for
helt indirekte belysning (fig. 2b). Hvad virkemaaten
angaar henvises til den nævnte artikel. Armaturerne
for direkte belysning inddeles igjen videre i fristraalere
(fig. ia), steilstraalere (fig. ib og c), flatstraalere (fig.
id), sidestraalere (fig. ie) og diffust virkende arma
turer for direkte belysning (fig. if).
Fristraalerne paavirker lysretningen kun i meget
liten grad, steilstraalerne kaster lyset væsentlig ned
over og litt ut til siderne, i visse tilfælder slipper de
ogsaa litt lys opover (fig. ic). Flatstraalerne kaster
lyset sterkt ut til siderne, sidestraalerne koncentrerer
lyset i en enkelt sideretning, mens de diffust virkende
armaturer for direkte belysning enten virker som fri
straalerne, saaledes at lysets retning kun paavirkes
uvæsentlig, eller noget mere som steilstraalerne. Ved
armaturer for halvt indirekte belysning kastes det
væsentligste av lyset opover. Ved armaturer for helt
indirekte belysning kastes alt lys op i taket.
Belysningsarmaturen skal i første række tjene til at
lede lyset dit hvor man ønsker det, fjerne blænding
og gi lyset en hensigtsmæssig skyggevirkning. Ved
siden derav har den i visse tilfælder den opgave at
gi lyset en hensigtsmæssig farve og i andre tilfælder
den opgave at beskytte den elektriske lampe og holde
ren mot fugtighet og mot mekaniske og kemiske angrep.
Den virkning armaturerne har opnaaes delvis ved
at lyset reflekteres, delvis ved brytning i glas. Reflek
tionen kan være speilende, diffus eller litt av det ene
og litt av det andet, blandet som den da kaldes. Ved
den speilende reflektion reflekteres en indfaldende
lysstraale i en eneste ganske bestemt retning. Ved den
diffuse reflektion blir en indfaldende lysstraale reflek
tert i alle retninger. Den reflekterende flate optrær
som om den seiv er lysende. Ved den blandede
reflektion blir endel av lysstraalen reflektert speilende
og endel diffust. Kun meget faa flater reflekterer helt
speilende, de mest fuldkomne er polerte flater av
metal, særlig nikkel og sølv. En række stoffer reflek
terer fuldkommen diffust, f, eks. gips, sten, tør jord
og lignende; de fleste reflekterer blandet.
Belysningsarmaturen kan selvsagt ikke skape mere
lys. Den forringer tvertimot altid lysmængden, men
allikevel er hensigtsmæssige armaturer økonomisk reg
ningssvarende. Man faar nemlig koncentrert lyset hvor
der er behov for det eller spredt det efter ønske, og
lyset blir av bedre kvalitet. Fremfor alt er nedsættel
sen av blændingen meget vigtig, ti det kommer jo
Til speilende reflektorer anvendes høipolert forniklet
eller forsølvet metal, høipolert aluminium og sølvbelagt
for direkte belysning
Fig. i. Armaturer
mattert
g’es med tyidt
opal oPertrce/i
218
éå
6
W
rS
(7
I X s matter.
\
’4ar*
b

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1927/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free