Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 16, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
glas. De polerte metalflater maa enten være helt luft
tæt avstængt fra den ytre luft, eller være overstrøket
med en varme- og luftbestandig klar lak, da flaterne
ellers vilde bli matte ved oksydation. Ved anvendelse
av glas som er sølvbelagt paa baksiden maa sølvbe
lægget være beskyttet av en veirbestandig lak. Det
er desværre en ikke ualmindelig forteelse at sølvbe
lægget efter kortere eller længere tid skaller av, dog
findes der fabrikata som er tilfredsstillende. Blankt
kobber og messing bør ikke anvendes, da disse metaller
absorberer væsentlige bestanddele av lyset.
mens glasset seiv lyser svakt skiddenblaat. Det absor
berer en væsentlig del av lyset uten at sprede det i
nævneværdig grad, det er derfor i fleste tilfælder ikke
skikket for belysningsarmaturer.
Mattert glas spreder ikke saa godt, absorberer
mindre lys og er billigere end opalovertrækglasset.
Klart glas har kun betydning som beskyttelsesmiddel
for lampe og holder og i visse tilfælder som pynt,
Katedral-, ornament-, isglas, rifleglas og andre lignende
glassorter spreder lyset meget litet og har derfor
nærmest samme betydning som klartglas.
Til diffust reflekterende reflektorer andvendes oftest
hvitemaljert, hvitlakert eller aluminiumbroncert metal.
Delvis anvendes ogsaa tæt opalglas (melkeglas). Ingen
av disse materialer reflekterer fuldkommen diffust, men
dog diffust nok. Ubetingct bedst er den hvite emalje.
Man bør være opmerksom paa at kvaliteten kan diffe
rere meget sterkt saavel hvad hvithet som holdbarhet
angaar. Man kan faa emaljen til at reflektere helt
diffust ved at utføre den mat, men av hensyn til at
den da lettere tilsmudses bør man heller la den være
blank. Emaljelak er bra hvor den ikke ødelægges av
varmen. Aluminiumbronce og melkeglas staar som
reflektormateriel adskillig tilbake.
Et par ord skal sies om formen, dog først litt om
det som kaldes en belysningsarmaturs virkningsgrad.
Som nævnt foran tapes altid en del lys ved anven
delsen av en armatur. Forholdet mellem den lysstrøm
man faar fra armaturen og den lysstrøm den bare
lampe gir, har man kaldt armaturens virkningsgrad.
Man maa ikke tillægge dette begrep en for stor be
tydning. Anser man den bare lampe med holder for
en armatur, saa har denne en virkningsgrad paa 100 %
og tiltrods derfor er denne armatur dog den sletteste
som vel kan tænkes. Man maa finde sig i at der
blir tap og at tåpene blir større jo mere lyskilden
omgis av reflektoren og jo mere spredende den om
givende kuppel er, altsaa at virkningsgraden blir daar
ligere jo bedre kvalitet lyset faar. Tåpene et imidler
tid ikke altid proportionale med kvalitetsforbedringen.
Lysspredende glas som er tættere end nødvendig og
daarlig reflekterende reflektoroverflater foraarsaker
unødig tap, det samme gjør støv paa armaturerne;
men heller ikke formen er uten betydning. Man maa
søke at gi reflektorerne en saadan form at lyset nyt
tiggjøres bedst mulig, man maa specielt være opmerk
som paa at ikke lyset ved gjentagne reflektioner spises
op, ti ved hver reflektion tapes 20 til 30 % eller mere
og da skal der ikke saa mange reflektioner til før det
væsentligste av lyset er borte. I mange tilfælder synes
armaturerne at være laget med det for øie at lyset
skal »gaa sig dødt«. (se fig. 3.)
Paa lignende maate som reflektionen kan være
retningsbestemt, diffus eller blandet, kan ogsaa bryt
ningen av lyset i glas være det samme. I en prisme
av klart glas brytes en lysstraale i en ganske bestemt
retning. Ved gjennemgangen av et glas som ikke er
klart, f. eks. en opalglaskuppel, brytes hver enkelt lys
straale i alle retninger, saaledes at glasset seiv synes
at lyse, lyset spredes som det kaldes. Et mattert glas
slipper lyset igjennem delvis diffust og delvis retnings
bestemt; man ser at hele glasset lyser; men en liten
flek som befinder sig mellem lampens glødelegeme og
øiet lyser betydelig sterkere end glasset ellers. Flytter
øiet plads, flytter ogsaa flekken sig, det er altsaa ikke
saa at en del av glasset slipper mere lys igjennem
end det øvrige; forholdet er at kun en del av lyset
spredes mens resten gaar igjennem glasset næsten
ubrudt.
Vil man opnaa et mest mulig diffust lys og und
gaa blænding saa er det sterkt lysspredende glas det
beste, men det absorberer mere lys end et klart eller
mattert glas. Der anvendes massivt opalglas (melke
glas) og opalovertrækglas. Det første er det billigste
men det absorberer en meget stor del av lyset, an
slagsvis fra 30 til 60 % og burde derfor ikke anven
des. Det andet bestaar av en ganske tynd, til 1
mm. tyk skikt opalglas ovenpaa et klart glas, det er
altsaa et dobbeltglas. Dette skulde ikke, hvis det er
godt, absorbere mere end ca. 15 % av lyset, det er
besværligere at fremstille end det massive opalglas og
er derfor dyrere. I den senere tid er et nyt mindre
tæt massivopalglas med omtrent samme lysabsorption
som opalovertrækglasset kommet handelen. Det falder
i pris like dyrt som opalovertrækglasset, men har den
fordel at det er mere jevnt. Opalinglas er et blaagraat
halvt gjennemsiglig glas som har faat nogen anvendelse.
Det lar lampens glødetraade sees med gulrød farve,
Ved fortnbedømmelsen rnaa der skjelnes meget
sterkt mellem speilende og diffust reflekterende arma
turer. De speilende armaturer gis i almindelighet form
av en paraboloid, en kuleflate eller en elipsoid. I den
vanlige belysningsteknik benyttes fortrinsvis den første
og den sidste form. Ved forstilling av lampen i for
hold til paraboloidens eller elipsoidens brændpunkter
erholdes en mere eller mindre spredende lyskegle. Paa
grund av at lampens lyslegeme ikke er koncentrert i
et punkt optrær der ved anvendelsen av speilreflek
torer let lysskjolder paa de belyste flater. Man und-
Fig. 3. Uhensigtsmæssige reflektorer (sterk »dødgang»)
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
