Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 16
gaar disse ved at gjøre speilflaten bølget eller riflet eller
ved at anvende et svakt mattert glas foran reflektoren.
tioner betinge »dødgang«, altsaa sterkt tap av lys.
Dertil kommer for disse en anden kilde til tap, nem
lig lysets gang gjennem glasset. Det er om at gjøre
at lysets passage gjennem glasset er kortest mulig, derfor
bør glasflaten fortrinsvis træffes lodret av lysstraalerne.
Vigtig for virkningsgraden er det ogsaa at glasset ikke
er tykkere og tættere end nødvendig og at det mindst
mulig er omgit av lysødelæggende metaldele.
Den diffust reflekterende reflektor gis meget ofte
feil form. For en stor del har dette sin grund i at
konstruktørene behandler den diffuse reflektion paa
samme maate som den speilende. De er ikke op
merksom paa at en diffust lysende halvkugle eller
kuglekalot har nøiagtig samme lysfordelingskurve som
en diffust lysende plan skive med samme diameter.
oprindelig den eneste opgave armaturen hadde. Her
frå skriver navnet sig. Nu er denne opgave saa langt
fra den vigtigste, men den bør dog ikke glemmes.
Hvor fugtighet, syredamper, metalstøv og lignende kan
bevirke skade paa lampeholderen eller foraarsake över
ledning eller berøringsfare maa lampe og holder om
gis med en armatur som er tæt for luft og fugtighet.
Materialet er porcelæn og glas. De saakaldte vand
tætte armaturer virker delvis paa en forkjert maate
idet kondensvand eller enddog regnvand samler sig
inde i kuppelen, denne bør derfor ha en liten aapning
i bunden saa vandet kan slippe ut. Til beskyttelse
mot mekanisk paakjending anvendes gittere.
Hvorledes man end snur og vender paa formen, saa
er det ikke mulig at opnaa nogen væsentlig forandring
i denne lysfordeling, i alfald ikke til det bedre.
At opnaa en spredning av lyset i bredden er saaledes
ved diffust virkende reflektorer helt umulig. Derimot
kan man meget let forringe reflektorens virkningsgrad.
og det enddog meget sterkt uten at formen avviker
særlig meget fra de almindelig anvendte. Man skulde
saaledes ikke ha let for at tro at den ene av de to
reflektorer som er vist i snit i fig. 4 har en virknings
grad som er 16 % daarligere end den andens, samme
reflektormateriel forutsat. Det som væsentlig karakte
riserer en diffust reflekterende reflektor er aapnings
vinkelen, diameteren og reflektorens flathet. Aapnings
vinkelen er den vinkel som dannes av linjer mellem
lampens lyslegeme og to punkter som ligger diametralt
over for hinanden paa reflektorens kant (de punkterte
linjer i fig. ib). Ved samme aapningsvinkel og dia
meter er den reflektor bedst som er flatest. Ved
samme aapningsvinkel er i almindelighet den reflektor
bedst som har størst diameter fordi denne lettest kan
gjøres flat; imidlertid blir denne ogsaa dyrest.
Delvis vil man ved armaturens hjælp opnaa en
anden farve paa lyset. Man maa da gjøre bruk av
farvede reflektorer eller farvet glas. Oftest er det kun
stig dagslys man vil ha frem, man gjør da bruk av et
blaalig glas. Hvis armaturen skal sees maa der utenom
det blaalige glas findes et lysspredende hvitt glas, da
en synlig armatur med blaalig glas borttar illusionen
av kunstig dagslys. Stor utbredelse har armaturer av
denne art ikke faat.
Delvis er aarsaken til de feilagtige konstruktioner
at søke i fuldkommen ubekjendtskap med de aller
enkleste begreper paa lysets omraade. Ellers kunde
neppe reflektorer som vist i fig. 5 se dagens lys. Den
som er vist som nr. 3 i rækken er enddog laget speci
elt for skolebruk (sterk lysvirkning paa tavler og vægkar
ter?), stakkars barn! Det burde vel i det mindste ansees
som givet at reflektoren ikke kan ha indflydelse paa
andet lys end det som træffer den.
Av andre krav til en god armatur skal nævnes:
glødelampen maa let kunne indstilles rigtig i forhold
til reflektor eller kuppel. Armaturen maa ikke be
gunstige ansamling av støv, horisontale flater virker
i denne henseende uheldigere end vertikale, det støv
som samler sig bør let kunne tørres av eller feies væk.
Glødelampe og armatur maa ikke bli for varm, arma
turen maa derfor ha en stor avkjølende overflate eller
ha luftcirkulation Luftcirkulationen foraarsaker imid
lertid støvansamling inde i armaturen og skulde av
den grund saavidt mulig undgaaes.
Hvad angaar lysspredende kupler, saa spiller for
men ikke en fuldt saa stor rolle som tilfældet er ved
reflektorer, men ogsaa ved disse kan gjentagne reflek- Lars Berg.
At virke som beskyttelse for lampe og holder var
Fig. 4. Forskjellig form, forskjellig virkningsgrad Fig. 5. Nytteløse reflektorer,
220
| V 0,6/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
