Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4/i = ±—
n
nfh —fs = ±få
(lign. 26).
Elektriciteten i plantekulturens tjeneste.
ved 3. nordiske elektroteknikermøte.*)
Foredrag av driftsingeniør
Efter ingeniør Jacobsens foredrag uttalte:
’) Foredraget er indtat i E.T.T. nr. 14 1926, side 183 og
Hovedresultaterne er nu følgende:
herav ser man at høie ordenstal er gunstige.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 18
senderens nte harmoniske interferrere med standard
frekvensen fs . Da er
I. Ved at mindske koblingen m kan man opnaa at
faa avvikelserne fra p= 1 saa smaa man vil (lign, 23).
II. Ved at mindske koblingen m kan man faa vær
dp
dien av —— omkring resonans saa liten man vil
dc
hvor fh er bjælpesenderens grundfrekvens og fb er frek
vensen av den hørbare interferrens-tone. Her er fs en
konstant. For at finde den rigtige kobling kan denne
varieres saalænge indtil frekvensen fb ikke forandres
ved forandring av bølgemaalerens kondensator. Hvis
fb forandres med beløpet Afb saa blir variationen ifh lik:
Herav fremgaar det da at man ved at vælge til
strækkelig svak kobling kan faa den feil som skyldes
at den genererte frekvens avhænger av sekundærkred
sens konstanter, saa liten man vil. Forøvrig frembyr
selve justermetoden en overordentlig enkel prøve paa
om koblingen er tilstrækkelig løs. La nemlig hjælpe-
Vore forsøk har likesom Ingeniør Jacobsens været
lagt paa et praktisk-økonomisk grundlag.
Civilingeniør Simon Håål: Vattenfallsstyrelsen i
Sverige har siden 1924 latt foreta indgaaende forsøk
vedrørende elektrisk belysning eller rettere sagt elek
trisk bestraaling av vekster 1 drivhus.
For nærmere at undersøke den elektrisk belys
nings indvirken paa vekstkulturen fra videnskabelig
synspunkt, har Landbruksakademiet besluttet at fore
ta en rent videnskabelig undersøkelse av spørsmaalet.
Siden foregaaende aar er der foretat forsøk med
elektrisk jordopvarmning av drivbænkene efter hoved
sakelig samme princip som blev nævnt av ingeniør Ja
cobsen.
Med hensyn til den elektriske jordopvarmnings for
utsætninger er de i Sverige likeartet med forholdeno
i Norge. Vanskeligheten ved til rimelig pris at er
holde gjødsel gjør sig mer og mer gjældende, hvorfor
den elektriske jordopvarmning burde ha de største for
utsætninger for at slaa igjennera.
Den elektriske opvarmning av drivhus har, saavidt
vi har kunnet skjønne, ikke nogen større forutsætning
for at kunne lykkes, ialfald ikke for nærværende. Dette
beror paa at man i almindelighet i Sverige ikke har
videre spildkraft disponibel i vinterhalvaaret. Vi har
imidlertid sammenkoblet drivhusenes varme- og belys
ningsproblem paa en saadan maate at vi i visse maa
neder — december/februar — altsaa paa den koldeste
og mørkeste tid, har varmeisolert drivhusene. Den
varmebesparelse som erholdes er betydelig og har gaat
op til ca. 70 %. Belysning har variert mellem 50 og
100 lys og vanlige gasfyldte metaltraadlamper har væ
ret anvendt. Av den store varmebesparelse blir utgif
terne til belysning kompenserte, og man opnaar for
det første en hurtig og av veirforholdene mere uav
hængig drivning, og for det andet en let regulerbar
og jevn temperatur.
Vi har likesom ing. Jacobsen gjort forsøk med en
isolert varmekabel. Sieverts kabelverk har tilvirket en
saadan bestaaende av asbestisolert motstandstraad om
git av blybaand. Herigjennem kan man benytte sig
av standardspændinger 220 resp. 127 Volt.
Hvad angaar effekt og energiforbruk og anlægs
omkostninger, stemmer vore resultater i hovedsaken med
de av ingeniør Jacobsen erholdte.
Elektrieiteten i plantekulturens tjeneste er gan
ske sikkert et spørsmaal av den største betydning for
de nordiske land, og det er av interesse at konstatere
at de resultater som hittil er erholdt i Norge og Sve
rige er temmelig ens og tilfredsstillende.
Ingeniør Anker-Nilsen: Jeg vil bare faa gi den
oplysning, at vi i Bergen er gaat igang med opvarm
ning av jord i et gartneri; anlægget er ganske lite og
har været i bruk bare et halvt aars tid, men den maafe
vi varmer op jorden paa kan kanske være av interesse.
Vi begyndte med at sende strøm gjennem et damprør,
men da det viste sig at være ubrukbart la vi ned traade
i jorden, men først da vi begyndte at anvende varme
baand av 25 mm. bredde og 2 mm. tykkelse, opnaadde
vi det rette resultat. De blev lagt ned direkte i jor
den for en spænding av 10 V. og med ca, 15 cm.’s av-
Vore forsøk har omfattet næsten hovedsakelig uten
landske vekster, men har ogsaa eksempelvis syrener og
andre blomster med fordel kunnet fremdrives i ute
lukkende elektrisk belysning. Derimot har forsøk med
grønsaker mislykkes, hvilket antagelig beror paa at lam
pernes fordeling ikke er den rette. Nu skal der imid
lertid findes lamper som har en meget heldig forde
ling, saaledes at der seiv til grønsaker skal kunne an
vendes udelukkende elektrisk lys.
Georg Jacobsen
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
