Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for avsluttet.
undergrundskabler.
No. 18, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
stand mellem baandene. Gartnerne mener at det er
absolut det bedste som kan gjøres.
tig. Ingeniør Holdt Aanensen indledet med fortællin
gen om hesten og hønen, som tok hestens gjødsel, og
vi har de fleste av os hørt at bondens guld er gjød
selen. Det kan ogsaa bli elektricitetsverkernes guld,
idet vi kan faa utnyttet de store kapitaler som er ned
lagt ved at kraften ikke gaar tilspilde.
Jeg vil i tilknytning hertil faa lov at takke in
geniør Holdt Aanensen og ingeniør Jacobsen for de
meget interessante foredrag, som de her har git os, og
takke dem ogsaa for det grundlæggende arbeide som er
nedlagt. En ting er sikkert: denne sak er meget vig-
Idet jeg uttaler haabet om at saken maa arbeides
videre frem paa de erfaringer som hittil er høstet, vil
jeg ogsaa rette en tak til dem som har deltat i dis
kussionen.
I større byer med intens sporveistrafik vil de fleste
undergrunds beliggende metalliske ledere bli utsat for
skadelige elektrolytiske paavirkninger, hvis ikke de
fornødne foranstaltninger blir gjort til forebyggelse.
Undergrundskabler for lys, kraft, telefon- og tele
graftjeneste blir særlig sterkt rammet, da de som regel
er meget vidt forgrenet og vanskelig kan isoleres.
Skadens størrelse avhænger av de lokale forhold, saa
som vedlikeholdet av sporveiens skinnenet, jordbundens
syregehalt etc. Av den grund er det vanskelig at gi
en generel fremstilling av den materielle skade og de
derav følgende økonomiske tap.
ved skinnegangen. Da avstanden mellem kontaktpunk
terne ofte kan bli op til 4—5 km., maa man ta tele
fonnettet tilhjælp. For at kunne maale motstanden av
voltmetrets tilførselsledninger anvender man en metal
lisk strømkreds. Se fig, 1, I centralen maaler man
motstanden mellem a—b og c—d mens strømkredsen
er sluttet. Forbindelsen med skinnerne er ofte vanske
lig at skaffe paa grund av sterk gatetrafik. Et enkelt
middel er at ta op en række brosten, lægge ledningerne
ind og derpaa lægge brostenene ind paa plads. Se
Maaling og forebyggelse av elektrolytiske paavirk
ninger vil dog overalt bli omtrent ens. I denne artikel
skal jeg saa kort som mulig søke at forklare frem
gangsmaaten for et slikt arbeide, basert paa maalinger
der i de senere aar er blit utført i Rio de Janeiro
og Sao Paulo.
en grop med hammer og meisel, lægge ledningerne
paa bunden og derefter fylde ut med varm asfalt.
Selve kontaktforbindelsen faar man ved at sage et ca.
5 mm. dypt spor i skinnen og derefter hamre lednin
gerne ind.
Eftersom erfaring har vist at sporveiens skinnegang
er den største kilde til forstyrrelse er det logisk at ta
denne del av aibeidet først. Den strøm der foraarsaker
elektrolyse kommer i de aller fleste tilfælder fra skin
nerne. Aarsaken kan være daarlig elektrisk forbindelse
ved skinneskjøterne eller for stor strømtæthet pr. kva
dratcentimeter tversnit. Skinnenettets ledningsevne maa
les bedst ved selvregistrerende instrumenter (f. eks.
Bristols Recording Voltmeter). Under drift bør volt
tapene være saa smaa som mulig. Tåpene maales
mellem dynamoens negative klemmer og valgte punkter
Selvsagt maa man sørge for at man har et reserve
ledningspar klar til bruk i nærmeste fordelingskasse,
saa man med lethet kan faa forbindelse med telefon
centralen.
Avlæsningerne gjøres lettest ved selvregistrerende
instrumenter. Disse har den fordel at de angir døgnets
maksimum og minimum og at man uten vanskelighet
kan finde gjennemsnittet. Spændingsfaldet ved skinnerne
beregnes efter følgende formel:
Elektrolyse ved
Præsidenten: Jøg erklærer debatten om denne sak
fig. 2. Er gaten brolagt med asfalt kan man hugge
243
L<
iiMi
S»f//»/» efor/iintS* /s e
>0F
A>?. id
foncen/ira. /
Sé/c-fos? /«?ct^7//ry C
~ *<J cJ*
StK. S f
>/V
7><jnomo-
s*f/nnc/~
=34411 I I 1 ! M-M4-4 t I t I I I I M I I U Ul U44-V.fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
