Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et = spændingstapet,
Ev — avlæst spænding,
Rr ~ fødeledningernes motstand,
Rv = voltmetrets indre «
1927, No. 18
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Til korrektion av de førstnævnte avlæsninger be
høver man fordelingsstationens belastningskurve. Døg
nets 24 timer avsættes paa abscissen og ampérestyrken
paa ordinaten. Gjennemsnitsværdien regnes ut og tegnes
ind parallelt med abscissen. En tabel utarbeides for at
faa de forskjellige avlæsninger korrigert til gjennem
snittet av strømkurven. Paa de tider av døgnet hvor
strømforbruket ligger under gjennemsnittet maa kor
rektionsfaktoren sættes større end 1, hvor strømforbru
ket er større end døgnets gjennemsnit maa korrektions
koefficienten bli mindre end 1.
Skinneskjøternes ledningsevne maales ved hjælp av
en saakaldt »bondtester«. Det er en slags bromaalings
instrument der sammenligner skjøtens motstand med
motstanden i en viss skinnelængde. Avlæsningen gir:
Motstand i skjøt plus 3" skinne er lik motstanden
i en bestemt længde av skinnen. En avlæsning paa
7,5 vil altsaa si at selve skjøtens motstand svarer til
motstanden i 4,5" skinne. Faaes en avlæsning paa
9 eller derover maa skjøten sveises eller forsynes med
kobberforbindelse. En idé om hvor skinnegangen er
daarlig vedlikeholdt faar man ved de før nævnte
maalinger av spændingstapet.
Strømtætheten i findes ved den beskrevne maaling
med millivoltraetret. Strømtætheten bør aldrig bli mer
end 9 amp. pr. kvadrattomme. Har man paa enkelte
steder mere, kan dette avhjælpes ved at lægge ind en
negativ fødeledning for saaledes at avlaste skinnerne.
N.B. Her maa man ikke glemme at motstanden
i voltmetrets tilførselsledninger Rr var maalt i serie
mens de nu anvendes parallelkoblet. Motstanden der
skal tages med i beregningen blir saaledes V4 av den
motstand man fik ved maaling med Wheastones bro. Efterat man har faat sporveisnettet i nogenlunde
god orden tar man for sig kablerne som skal beskyttes.
Da det særlig er blykabel det gaar ut over vil denne
bli behandlet i det følgende.
Paa de steder hvor spændingen synker med mer
end ca. 5 volt pr. km., kan man reducere tåpene ved
at sveise skinneskjøtene, lægge ind kobberforbindelser
over laskene og forbinde skinnerne indbyrdes med
kobberkabel.
Strøraføringen i blymantelen faaes ved shuntmaaling
med et millivoltmeter som nævnt for skinner, idet man
ogsaa medtar korrektionsfaktoren. Motstanden pr. meter
av de forskjellige kabelstørrelser findes ved forsøk.
En oversigt over strømforholdene faar man ved
shuntmaalinger med et millivoltmeter. Ledningernes
ene ende forbindes med instrumentet mens deres anden
ende, der er forsynet med meisellignende kobberkon
takter, placeres i en bestemt avstand fra hinanden paa
samme skinne, idet man paaser at ingen skjøt fore
kommer mellem de to kontaktpunkter. Da strømmen
ofte skifter retning er det heldig at anvende et instru
ment med null paa midten av gradavdelingsskalaen
som kan gi utslag til begge sider — d.v. s. vise begge
strømretninger uten at kontakterne maa skiftes. Strøm
styrken finder man efter Ohms lov:
hør man utfører maalingerne er det særdeles gun
stig at forbinde kabler der befinder sig nær hverandre
med en kobbertraad av ca. 25 ram2, tversnit. Denne
forbindelse der bør gjøres permanent, tjener til at ut
jevne strøramængden og faa den likelig fordelt. Senere
behøver man kun at maale en kabel istedetfor om
hyggelig at maatte maale en for en.
Maalingen bør tages hvor undergrunds- gaar over
til luftkabel og der ikke er isolationsmuffer tilstede.
Likeledes bør man ta med de steder hvor kabler krysser
eller paralelføres med sporveislinjer.
Spændingsforskjel mellem kabler og skinner avlæ
ses ogsaa med millivoltmeter. Korrektionskoefficienten
for den fordelingsstation indenfor hvis zone maalingen
foregaar, maa medtages. Hvor kabelen viser et nega
tivt potensial overfor skinner, er der ingen fare paa
færde. Viser den sig deimot at være positiv bør man
opta nøiagtige maalinger ogsaa i forhold til andre
metalliske ledere saasom gass- og vandrør etc.
Istedenfor R sætter man ind motstanden pr. meter
skinne multiplicert med avstanden mellem kontakt
punkterne i meter.
Under disse maalinger maa man ta i betragtning
at strøramængden er jevnere jo nærmere man kommer
omformerstationen. I nærheten av denne kan man ta
gjennerasnittet av 10 avlæsninger (hvert 15 de sekund)
mens man i utkanten av sporveisnettet ofte maa ta
gjennemsnittet av 30 avlæsninger tat hvert minut. I
slike tilfælder er det ofte heldig at bruke et selv
registrerende instrument.
En kemisk analyse av grundvandet er ofte nød
vendig. De almindeligst forekommende stoffer der
gjør vandet elektrisk ledende er følgende: Calcium-,
Magnesium- og Alkalisalte samt jernforbindelser. De
forekommer i større eller mindre mængder i alt grund-
= Se fig. 3.
244
— -
< >
n*
*’ -.-[-i
täy. *le/ru
**u41 i 11111111
/y? 3. ~ ’ c ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
