Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oversigt over Islands vandkraft.
’) Foredraget er indtat i E.T.T. nr. 24, 1926.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 20, 1927
talytisk til dannelse av nyt slam, uten at man dog kan
si i hvilken grad. Foredrag av G. Zoega og Steingr. Jonsson ved 3. nordiske
elektroteknikermøte.*)
Denne usikkerhet gjør sig ogsaa gjældende hvad
angaar det elektriske felts indvirkning paa slamdan
nelsen, idet den, om den er tilstede, er forskjellig for
de forskjellige oljer, som nævnt av foredragsholderen.
Der hersker imidlertid tvil om hvorvidt det virkelig
er oksydationsprocessen, som paaskyndes av det eleiktri
ske felt, saaledes som fremholdt av foredragsholderen.
En saa fremragende oljeekspert som f. eks. dr. Stäger
i Schweiz mener at ha konstatert ved forsøk, at det
elektriske felt ingen indflydelse har paa selve oksyda
tionsprocessen. Dr. Stäger hævder, at feltet kun vir
ker paa den maate, at de i oljen svævende fine slam
partikler, dannet uavhængig av noget felt, raskere slaar
sig ned, og ikke i egentlig forstand utfældes.
Overingeniør Joh. A. Haga (pr. brev): Den av
herrerne G. Zoega og Steingr. Jonsson fremlagte over
sigt over Islands vandkraft har betydelig interesse og
viser at Island ogsaa paa vandkraftens omraade er et
særpræget land, idet elvenes naturlige vandføring i
første række takket være de mægtige jøkler er ganske
usedvanlig jevn.
Med sine 4 millioner hk. repræsenterer den is
landske vandkraft en betydningsfuld faktor blandt Eu
ropas kraftkilder saavel absolut som relativt, idet for
mentlig Island er det land som har størst antal hk.
(over 40) pr. indbygger.
Jeg hadde i 1918 anlledniJng til at projektere den
elektrotekniske del av de 6 kraftanlæg i Thjørselven
samt tilhørende kraftoverføringsanlæg. Med sine rundt
1 million hestekræfter bød disse 6 anlæg paa meget
interessante problemer for en elektroingeniør.
Med hensyn til stabiliseringstemperaturen, d. v. s.
den temperatur ved hvilken reaktionen begynder, an
førte overing. Eriksson at gode oljer praktisk talt er
stabile ved temperaturer under 60° C. Hvad forstaaes
der nu ved en god olje? Omtrent hvert land har sine
normer, som alle er mere eller mindre forskjellige, og
ofte svært forskjellige. En olje som saaledes efter ét
lands normer er en god olje, kan efter et andet lands
normer være en meget slet olje. Men foredragsholderen
mener selvsagt gode oljer efter de svenske normer. De
skulde altsaa være stabile ved temperatur under 60° C.
Jeg skulde tro, at stabiliseringsgrænsen seiv for disse
oljer i mange tilfælder ligger under 60° C. Den nor
ske oljekomite mener ialfald at ha gjort den erfaring,
og jeg har forstaat en uttalelse av ASEA’s ing. Anders
son i en overmaade interessant artikel i ASEA’s tids
skrift for juni 1914 derhen, at han ved en god olje har
fundet, at reaktionen indtrær allerede ved 30° C.
Men større problemer stilles paa Island naar det
nu gjælder at utnytte disse naturherligheter til gavn
for en sund og heldbringende utvikling. Foredraget
viser at Island ved sin nyeste vandfalds-, koncessions
og sterkstrømslov søker at lede utviklingen til natio
nens bedste.
Det maa være tillatt at uttale det haab at det vil
lykkes islændingerne at løse de mange vanskelige spørs
maal i forbindelse med utnyttelsen av landets vand
kraft. Og forhaabentlig er ikke den tid altfor fjern,
da vi kan faa se store kraftanlæg utbygget paa Island
og problemerne optat til løsning.
Præsidenten: Jeg takker direktør Jonsson for
hans foredrag om forholdene paa Island, et land som
synes at være saa rikt paa forutsætninger for den
kommende utvikling paa vandkraftens omraade. Jeg
erklærer hermed dagens møte for avsluttet.
Naar jeg i en noget sterkere grad end foredrags
holderen har tillatt mig at fremhæve al den usikkerhet,
som omgir oljespørsmaalet, saa er det fordi Den norske
oljekomite ved denne anledning gjerne vil præcisere
hvor nødvendig det er for ethvert eleketricitetsverk el
ler enhver bedrift for hvilke oljespørsmaalet spiller en
rolle, seiv at gjøre sine erfaringer. Derved mener jeg
at man for tiden faar de bedste grundlag for bedøm
melse av levetiden for den olje, som man bruker.
Berlin projekterer topbelastning med
Vaporaccumulatorbatterier,
Paa aarsmøtet i Verband deutscher Elektrotech
niker, som fandt sted i Kiel fra 1 —3 juli, fremla
Dr. Johs. Ruths fra Stockholm planerne for to nye
topbelastningscentraler i Berlin, projekteret av S.S.W.
og A.E.G.
Jeg vil tilslut uttale det haab, at det Internationale
arbeide, som nu endelig er tat op, og hvori Sverige
deltar aktivt, med bl. a. hr. overing, Eriksson i spidsen,
maa lede til at man ialfald faar en ensartet norm for
bedømmelse av de nye oljer. Derved vil utvilsomt me
get være vundet baade for leverandiører og forbrukere,
idet leverandørerne da blir istand til at freanstille en
ensartet transformatorolje for alle land i den grad, som
raamaterialet tillåter det. Man er da paa god vei hen
imot løsningen av de øvrige vanskelige oljespørsmaal.
Det ene anlæg, Kraftwerk Charlotfenburg, bygges
for en spidsbelastning av 40 000 kW og med en
kapacitet paa 110 000 kW.timer. Dette kræver et
gigantisk batteri av staaende Vaporaccumulatorer, ialt
28 stk. å 290 cbm. bygget for 14 at. Turbinanlæg
get bestaar av 3 aggregater å 20 000 kW, hvorav
et reserve.
Det andet anlæg, Kraftwerk Oberspree, bygges for
30 000 kW, faar 11 Vaporaccumulatorer å 290 cbm.,
14 at. og en kapacitet av 50 000 kWh.
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
