Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1927, No. 21
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
begge samleskinner. Hver saraleskinnedel kan ved
bryter tilkobles nabodelen enten direkte eller over
reaktansspole.
i bestaaende konstruktioner. Der anvendes kulpulver
fyring*), økonomisator og luftforvarmere. Der opstilles
3 forvarmeturbiner å 10000 kW ved 3000 omdrei
ninger pr. minut samt 3 tvillingdampturbiner hver paa
70 000 kW hver inddelt i 2 grupper, 1 høitryk og
middeltrykgruppe paa 35 000 kW og 1 lavtrykgruppe
likeledes paa 35000 kW begge for 1500 omdreinin
ger pr. min. Som damptryk paa turbinen anvendes
32,5 atm. og en damptemperatur paa 400° C. Ekspan
sionen i høitrykdelen er omkring 14 atm. i middeltryk
delen 2,3 atm. Med dette tryk ledes dampen ind i
lavtryksdelen. Forvarmning av fødevandet sker ved
avtapningsdamp uttat fra forvarmerturbinerne. Der
anvendes 6 hovedgeneratorer hver paa 44000 kVA.
1500 omdr. pr. min. med 6000 V. spænding som
umiddelbart derefter optransformeres til 30 000 V. i
44 000 kVA. trefasetransforraatorer. Anlægget blev
som nævnt paabegyndt 15. september 1925 og den
første kjele blev sat i drift aarsdagen efter nemlig 15.
september 1926. Endel av apparatanlægget var i drift
allerede under mit besøk der (10. september 1926).
Et godt eksempel til efterfølgelse her hjemme. Med
anden utbygning vil dette verk tilsammen kunne yde
ca. 500 000 kW.
Fra hver av de 3 samleskinnegrupper fører 8 tre
fase 30 000 volt tvillingskabler til sekundærstationen
i Berlin. Hver kabel er beregnet for 15 000 kVA.
Kjølevandet tas fra Spree ved et særskilt indtak.
Det brukte kjølevand (io° C.) føres til en badeanstalt
og derfrå gjennem en anden kanal tilbake til Spree.
De moderne indretninger i et stort dampkraftverk
saasom automatisering av kultilførsel, økning av darnp
tryk og temperatur, anvendelse av luftforvarmere, kul
pulverfyring o.s.v. har bragt fremstillingskostendet pr.
kWh. betydelig ned, især ved de høie brukstider som
nu anvendes. En ytterligere reduktion av fremstillings
kostendet pr. kWh. menes at kunne opnaaes ved for
edling av brunkul gjennem forutgaaende tørdestillation.
Ved destillationen forvandles brunkullene til koks med
en brændværdi av optil 6000—6500 v.e./kg. og des
uten faar man værdifulde biprodukter saasom jordolje,
generatorgas m. v.
1 et foredrag paa aarsmøtet av Vereinignng der
E. W. Diisseldorf 25. juni 1926, hvorfra disse medde
lelser er hentet, blev nævnt at et dampkraftwerk paa
3 turbiner å 15 000 kW, hvorav 1 aggregat som re
serve ved en brukstid av 4000 timer pr. aar ved
almindelig fyring kan producere elektrisk energi for
2,23 henh. 2,41 pf./kWh. for brunkul med en tjære
værdi av 4 % henh. ro %. Ved anvendelse av de
stillationsanlæg synker strømpriserne til 1,98 henh.
1,22 pf/kWh. og bygges et tjæreforedlingsanlæg (til
fremstilling av bensin, olje, parafinmasse og bek) syn
ker strømprisen til henh. 1,67 og 0,15 pf/kWh. Der
regnes her rigtignok med en meget lav kulpris av
2,20 RM. henh. 3,40 RM. pr. ton ved henh. 4 % og
10% tjæregehalt. Seiv om disse tal nærmest er at
betragte som ønsketal viser de dog muligheten av at
kunne bringe produktionspriserne paa elektrisk strøm
frembragt ved dampkraftverker betragtelig ned.
Med hensyn til verkets antagelige kulforbruk var
oplysningerne forskjellige, idet enkelte nævnte at der
for 1 kWh. vilde mcdgaa o,6 kg. stenkul, mens andre
fandt dette tal lavt og mente at der under ordinær
drift vilde medgaa 0,7 kg. stenkul pr. kWh. Regner
man for smaakul med en pris av ro ä 12 mark pr.
ton, blir utgifterne til kulkostende alene 0,7 til 0,8 pf.
pr. kWh.
Det er meningen at kultilførselen skal ske ved
legtere. Der er fra Spree bygget en sek-kanal som er
saadan dimensioner! at 1000 t’s legtere lett faar plads.
Kanalen er 450 m. lang, 40 m. bred og 5,5 m. dyp.
Ved hjælp av kraner bringes kullene fra legterne
over til kullagerel hvorfra endel føres straks over til
kulmølleanlægget hvor den tørres og males til pulver.
Fra møllehuset føres kulpulveret gjennem særskildte
rørslanger til kjelehusene.
Der arbeides i Tyskland maalbevist for forbedring
av elektricitetsforsyningen ved samkjøring av storkraft
verker. Herved opnaaes en fordelagtig utjevning av
belastningen, en motsvarende reduktion i generator
kapacitet heri inklusiv reduktion i reserve, som mere
bortfalder paa grund av det intimere samarbeide mel
lem kraftverkerne. Dette utvidede samarbeide vil i
høi grad bidra til en henimot fuldkoramen økonomisk
utnyttelse av kraftledningerne. Gjennemførelsen av et
saadant program vil kræve at raangen en kommune
maa opgi sit ønske om at staa paa egne ben ra.h.t.
elektricitetsproduktionen og istedet la sit net tilknytte
et stort kraftnet, som erfaringen viser byr fuldt til
strækkelig driftssikkerhet.
Den i turbogeneratorerne frerabragte 6000 volt
strøm føres gjennem apparatanlægget, transformatorer
over en kabelbro som fører over Cöpenicker chaussee
til apparathuset for 30 000 volt. Hovedsamleskinnerne
for 30 000 volt anlægget er opdelt i 3 deler (dobbel
skinnesystem. Paa hver del arbeider et turboaggregat
(70000 kW) og et aggregat ca. 25000 kVA fra det
bestaaende Rummelsburg, 35 000 kW generatorerne er
direkte forbundet med hver sin transformator av samme
størrelse og som parallelkobles paa 30 000 volt siden
og over en fælles oljebryter arbeider paa samleskin
nerne. Forvarmeturbinen arbeider paa 6000 volt skinne
systemet eller over en 12 500 kVA transformator paa
30 000 volt samleskinnerne eller ogsaa samtidig paa
Set fra et økonomisk standpunkt er det klart at
fremstilling og fordeling av elektrisk energi maa bli
betydelig billigere ved tilknytning av forskjelligartede
avtagere til et stort fælles forgreningsnet. Hermed
opnaaes en betydelig utjevning av de ved de forskjel-
*) Kulpulverfyringens fordele: Ingen slagansamling paa
ristene (asken gaar som støv i skorsten) alt kul forbrændes.
Anvendelse av smaakul mulig, disse er billigere. Der opnaaes
ved kulpulverfyring høiere temperaturer. Flere kjeler kan be
tjenes fra et sted.
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
