Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elektricitetsforsyningen
Av overing. T. H. Aspestrand. Foredrag holdt i P
. F. den 5. april 1927.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 21, 1927
Naar jeg har paatat mig at gi en oversigt over
hvordan enkelte andre land har ordnet sig med sin
elektricitetsforsyning er jeg fuldt klar over at meget
av det jeg kommer til at si herom allerede er kjendt.
Jeg haaber imidlertid at de synspunkter jeg kommer
til at fremholde ved sammenligningen av forholdene
ute og hjemme vil kunne paaregne nogen interesse.
En mønstring av disse ting fra tid til anden har altid
sin nytte og den hyppighet hvormed elektricitetsfor
syningen hos os er blit drøftet og diskutert i den
senere tid beviser emnets store aktualitet.
avhængig av produktionskostendet men ogsaa av over
føringsomkostningerne. Blir sidstnævnte for høie har
man den utvei at transportere brændslet fra grube til
det sted hvor elektriciteten skal forbrukes og der om
gjøre det til elektrisk energi. For et kraftverk paa
ca. 30 000 kW og med en forholdsvis høi brukstid
regnes den økonomiske overføringslængde ad elektrisk
vei at ligge omkring 70 km. ved anvendelse av gode
stenkul. Energi fremstillet ved raa brunkul kan kun
overføres ad elektrisk vei, hvorfor de store brunkul
verker placeres direkte over gruberne.
Det jeg her vil fremlægge er indtryk fra en reise
jeg ifjor høst foretok i Tyskland, Østerrike og Schweiz.
I Berlin er f. t. under opførelse et av Europas
største dampkraftverk, nemlig Grosskraftwerk Rummels
burg. En kort beskrivelse herav antas at kunne paa
regne interesse.
I Tyskland blev der den 31. december 1919 utstedt
en lov om socialisering av rikets elektricitetsforsyning.
Ifølge denne lov skal riket inddeles i forsyningsdistrikter
avgrænset efter samfundsmæssige og økonomiske syns
punkter. Inden hvert distrikt skal der etableres sam
menslutning av kraftselskaper, hvis opgave det er at pro
ducere og fordele elektrisk energi, herfrå dog undtat
anlæg, som producerer energi væsentlig til eget behov.
Straks efter inflationsperiodens slut i 1923 viste
strømkonsumet i Berlin en rask stigende tendens.
Berliner Elektrizilätswerke besluttet i juli 1925 at gaa
igang med bygningen av et stort dampkraftverk. De
oprindelige planer hertil var utarbeidet av avdøde
prof. G. Klingenberg. Kraftverket opføres ved Spree
i nærheten av det gamle Rummelsburg kraftverk. Det
nye kraftverk er projektert og utføres av A. E. G. som
ogsaa har byggeledelsen. Det første spadetak blev tat
15. september 1925.
Loven tillægger bl. a. staten ret til mot passende
godtgjørelse at overta som eiendom større overførings
ledninger med en spænding av over 50 000 volt, end
videre private kraftverker over 5000 kW ydeevne, og
som ikke i væsentlig grad tjener til kraftlevering for
egne bedrifter.
Førsle utbygning sker for 240 000 kW. Kjele
anlægget bestaar av 16 kjeler som er anbragt i 2
kjelehus. Kjelerne har 1750 m2. heteflate. Damptryk
ket er maksimalt 35 at. paa kjelerne og dampterape
raturen 4i5°C. Ved 35 at. tryk kan kjeler, rørled
ninger og apparater utføres uten væsentlige forandringer
Denne lov er forsaavidt angaar de fiskale formaal
nemlig rikets overtagelse og drift av bestaaende fore
tagender ikke blit benyttet, likesom flere av dens andre
bestemmelser i virkeligheten er blit gjennemført uten
lovens indgripen og uten dannelsen av de i loven
förutsatte forsyningsdistrikter.
Tyskland har endnu store brændselsresurser i form
av sten- og brunkul samt ikke saa lite med vandkraft
i den sydlige og vestlige del av landet. Der regnes
at medgaa ialt ca. 36 milliarder kWh. til industri og
det borgerlige behov. Herav antas 6 milliarder kWh.
at dækkes fra vandkraftverk mens resten dækkes fra
dampkraftverk drevet med brunkul henholdsvis stenkul.
Fig. 1 viser omtrent opdelingen. Vandkraftverkerne
er i majoritet i Syd-Tyskland og den økonomiske
grænse for disse strækker sig til nord for Main, For
øvrig anvendes dampkraftverk eller en kombination
av saadanne og vandkraftverk.
Siden aaret 1920 har bygning av store kraftverker
tat et stort opsving i Tyskland og mange mindre
uøkonomisk arbeidende elektricitetsverker er blit ned
lagt og har nu kun interesse som reserveanlæg. For
dampanlæggenes vedkommende er der i de senere aar
gjort store fremskridt paa forbedring av brændsels
økonomien. Der bygges stadig større og større enheter
av dampturbiner, damptryk og temperatur økes og
fyring med kulpulver vinder stadig mere terreng.
Imidlertid er strømpriserne hos forbrukerne ikke alene
i andre land lære os.
Hvad bør
Fig. 8.
301
cy
Hl lllll <?//’*’* øs/y-jr/øsj/Ai//
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
