Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0,8
tiplisere med = 1,143.
0,7
Brukstid =
TABEL 3.
sig, og
2—5. Hvorledes bør avregningen ved blandet tarif
foretas.
2000 timer 7 øre pr. kWh. normal pris.
3000 » 5,67 øre pr. kWh. 19 % rabat.
4000 » 5 øre pr. kWh. 28,5 % rabat.
*) Indtas i uæste nr. av E. T. T.
med 15 min. registrertid.
Forbruk i kWh.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 24, 1927
Middeltallet av aarets 4 høieste avlæsninger i kW.
Maksimalmaaler type D. 6. B. m. f. av Siemens-Schuckerts fabrikat
gunstigste, specielt hvor der kun tas nogen faa av
aarets høieste avlæsninger med 1 beregningen. En ut
redning av disse spørsmaal vil sees av uttalelser der
gjengis i sin helhet.*)
sammendrag av de fra en række indenlandske elek
tricitetsverken indhentede uttalelser angaaende:
1. Hvilken maalertype ansees mest hensigtsmæs-
At gi rabat ved lange brukstider eller anvende
fast aarspris pr. maksimalt benyttet kW. ved døgn
drift, er de fleste enig i ikke bør gjøres. Den blan
dede tarif gir i sig seiv rabat paa energiprisen med
stigende brukstid. Er prisen f. eks. 3 øre pr. kWh.
og kr. 80.00 pr. kW., saa vil, naar 2000 timer regnes
som normal brukstid, rabatten bli:
Til spørsmaal 1 gaar svarene gjennemgaaende i
den retning, at den for tiden mest auvendte kWh.-
maaler med maksimalviser og 15 minutters registrertid,
tarifteknisk set er den bedste, dog foretrækkes av en
kelte separat ur og haandoptrækning som det paalide
ligste.
I specielt kolde distrikter paa Østlandet bør der
anvendes motor istedetfor ur, da denne, omend noget
unøiagtigere, er langt mindre ømfindtlig.
Ved større leverancer og specielt lange brukstider,
hvor der anvendes døgndrift, vil det dog være paa
plads at gi en noget lavere pris t form av en passende
rabat paa regningsbeløpet. At anvende blandet tarif
ogsaa ved døgndrift vil altid indebære en spore for
konsumenterne til at skaiane magasinerne.
Til de øvrige spørsmaal er opfatningerne mere
delte. Dette gjælder saavel antal avlæsninger der bør
medtas i grundavgiftberegningen som i hvilket forhold
kWh.- og kW.-avgiften bør staa til hinanden ved en
brukstid av 2000 timer.
Hvad antal avlæsninger angaar, saa holder de fle
ste paa, at der bør tas gjennemsnittet a|v de 3 til 4
høieste ved 12 avlæsninger i aaret. Enkelte mener dog,
at det rigtigste vil være at ta aarets høieste top, idet
verket maa holde denne kraftmængde til vedkommende
konsuments disposition, mens andre igjen mener, at
alle aarets avlæsninger bør medtas, hvorved al efter
regning ved aarets slut bortfalder. At gaa til sidst
nævnte yderlighet, som vistnok er den gunstigste for
konsumenten, vil for verkerne være risikabelt i tider,
hvor bedrifterne har en meget uregelmæssig drift.
Et spørsmaal som hittil ikke har været berørt, er
faseforskyvningen. Da imidlertid resultatet av de un
dersøkelser som blev foretat av den i 1924 av N. E. V. F.
nedsatte «Cos. cp komite» er indtat i «Komitéindberet
ningen til Norske Elektricitetsverkers Förening, Aars
møte 1926», side 38, skulde det ikke være nødvendig at
gaa nærmere ind herpaa.
N. E. V. F.:s installationsforskrifter for lavspæn
dingsanlæg § 68, side 45, indeholder en tabel, hvori
effektfaktoren for normale trefasemotorer ved fuld be
lastning er angit. Hvor den gjennemsnitlige fasefor
skyvning viser sig at være daarligere end i tabellen
opført, bør grundavgiften tilsvarende forhøies. Skal
f. eks. co». <p ved fuld belastning være 0,8 og den ved
maaling findes at være 0,7 blir grundavgiften at mul-
Den beregningsmaate som anvendes i Oslo, med
de 4 høieste av aarets 6 avlæsninger, maa vel sies at
være den mest retfærdige.
Det rette forhold mellem kWh.- og kW.-avgiften’- ved
normal brukstid, bør efter hvad der fremholdes av de
forskjellige verker, ligge med ca. halvdelen paa hver.
Forholdene er imidlertid paa de forskjellige steder saa
vidt forskjellig, at der ikke kan opstilles nogen ge
nerel regel. For verkerhe skulde en grundavgift av
noget over halvdelen av den samlede avgift være det
363
Elektrisk energi iil industrielt bruk efter blandet tarif: kr. 30. — pr.
for indtil 1,000 limer og 5 øre pr. kWh for over 1.000 timers brukstid -
fra 2,000 til over 4,000 timer.
maks. benyttet kW-\-6 øre pr. kWh.
- 10 til 30 % rabat paa k Wh-prisen
Aar Antal
abon.
Installert
kW
Maks.
ben.
kW
Instal-
lalions-
faktor
Forbruk
kWh.
Brukstid
kWh.
Maks. kW
Indtækt
kr.
Indtækt pr. Opdeling av inst. kW.
Inst.
kW.
Maks.
kW kWh
Motorer Apparater
Antal kW. Antal kW
1921/22 104 7,978 3,200 0,40 6,140,000 1,910 438,961,- 55, — 138,- 7,2 913 7,618 249 360
1922/23 131 9,089 3,280 0,36 6,884,000 2,100 489,647, - 54,- 149,- 7,1 1,108 8,680 298 409
1923/24 165 10,139 3,855 0,38 7,009,000 1,820 519,125,- 52,- 135, — 7,4 1,318 9,625 394 514
1924/25 193 11,004 4,300 0,39 8,565,000 1,990 608,399,— 55,— 141,- 7,1 1,587 10,474 385 530
1925/26 215 11,501 4,369 0,38 7,376,000 1,700 573,153,- 50,- 131,— 7,8 1,729 10,935 469 566
Maks. benyltet kW = Middeltallet av aarets 4 høieste avlæsninger (12 avlæsninger i aaret).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
