Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husholdningstarifer.
fra NEVF’s tarifkomite.*)
(Bilag til foreløbig indberelning
Økonom iske hensyn.
Tekniske hensyn.
offentliggjør
standpunkt
1927, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
4. Tarifen bør være mest mulig elastisk og muliggjøre
leilighetsvis salg av spildkraft,- f. eks. om sommeren
uten. at der Dehøves at företas omstilling av de for
haandenværende apparater eller opsætning av nye
saadanne.
Den ideelle husholdningstarif maa tilfredsstille en
række forskjellige krav, av saavel teknisk og økonomisk
som social art, som vistnok ikke alle samtidig lar sig
opfylde, men som man dog bør ha for øie ved opstilling
av en ny tarif. De forskjellige hensyn som herunder
maa tas i betragtning er følgende:
5. Strømindtægterne av husholdninsgtarifen maa dæk
ke verkets selvkostende for strømmen, hvori indbe
fattet de nødvendige beløp til avskrivning og for
rentning av anlæggene. Det er derfor ubetinget
nødvendig nøiagtig at kjende strømmens selvkosten
dc, hvilket betinger en oversigtlig postering av de
forskjellige utgifter, samt et rationelt ordnet bok-
Jiolderi. Sælges strøm til husholdningsbruk til un
derpris maia tapet paa denne tarif enten dækkes
gjennem den di rekte beskatning eller ved forhøielse
av de andre tarifer. Det første er uretfærdig for
saavidt som alle skatteydere da maa betale sin an
del av tapet, enten de bruker strøm efter hushold
ningstarif eller ikke. Dækning av tapet ved til
svarende forhøielse av de øvrige tarifer er endnu
uretfærdigere, idet herved enkelte abonnentgrupper,
som overhode ikke bruker strøm efter husholdnings
tarif, maa betale hele tapet paa denne.
1. Al strøm til husholdningsbruk, saavel til lys, kok
ning og opvarmning, bør sælges efter en fælles ta
rif. Herved opnaaes foruten forenkling av; instal
lationerne, ogsaa bedre utnyttelse av disse, samti
dig som man kun behøver et sæt maaleapparater.
Ved anvendelse av særskilte tarifer for strøm, til
lys og kraft blir inställationerne mere kostbare og
komplicerte, samtidig som der kræves særskilte
maaleapparater for de enkelte tarifer, hvilket igjen
medfører større anskaffelses- og vedlikeholdsomkost
ninger, samt øket arbeide for verkets bokholderi.
De fleste eksisterende husinstallationer er desuten
basert paa fællestarif og lar sig ilike uten store
utgifter forandre. Anvendelse av en fællestarif be
tinger forøvrig ikke at strøm til lys, kokning og
opvarmning maa sælges efter samme pris, idet en
prisdifferentiering ogsaa i dette tilfælde let lar sig
opnaa. Se forøvrig pkt. 6. G. Strøm til lys bør betales med en liøiere, og strøm
til kokning og varmtvandstilberedning etc. med en
lavere pris.
2. De nødvendige maale- og kontrolapparater maa være
billige, driftssikre og nøiagtige, og kræve mindst
mulig hensyn og vedlikehold. De mere komplicerte
maaleapparater som maksimalmaalere, subtraktions
maalere, dobbelttarifmaalere etc. sættes herved ut
av betragtning, idet disse apparater baade er kost
bare, samtidig som de kræver stadig tilsyn. Vippc
maalere er billige og driftssikre og kræver lite til
syn, men er til gjengjæld meget unøiagtigc. Vippe
maalere er nemlig forsynt med strømrelæ og ind
stillingen sker vanligvis ved hjælp av motstandc
justert for den laveste spænding. Netspændingen
holdes som regel konstant indenfor grænsene -f•
5 %. Ved normalspændingen tillåter vippemaaler
ne i saa tilfælde uttat s—lo5—10 % for megen energi,
og ved maksimalspændingen 10—20 % for meget.
Det eneste maaleapparat som tilfredsstiller alle
krav er kWh.maalere.
Ingen andre belysningsmidler kan konkurrere
med elektrisk lys p. g. a. dettes mange fordeler i
hygienisk og lysteknisk henseende, hvorfor det elek
triske lys alenc av den grund bør betales godt. Selv
bortset fra disse fordeler kan det elektriske lys ef
ter en strømpris av 30 øre pr. kW.time direkte kon
kurrere med gasglødelys efter en gaspris av 18 øre
pr. m 3, og i konkurrance med petroleum til 30 øre
pr. 1. kan strømmen til belysning koste cai 80 øre
pr. kW.time. Dertil kommer at lysbelastningen paa
grund av sin høie samtidighetsfaktor er ugunstig
for verket. Av ovennævnte grunde samt for at op
naa en viss overensstemmelse meljLem husholdnings
tarifer og de øvrige tarifer, bør derfor lysavgiften
for privatboliger nogenlunde tilsvare lysstrømpri
sen for forretninger, industri o. 1.
Strøm til kokning og varmtvandstilberedning
bør, som før nævnt, leveres til en med andre op
varmningsmidler konkurrancedygtig pris. De op
varmningsmidler som i saa tilfælde kommer i be
tragtning er gas, koks og ved. Man kan da regne
at 1 m 3 gas tilsvarer 3 kWh. Dette er et middel
tal, i Schweiz regner man saaledes med 2,4 kWh.
3. Der maa ved utformning av tarifen eller paa an
den maatc sørges for at overbelastning av forde
lingsnet, transformator- eller kraftstationer und
gaaes. Den enkleste maate at opnaa dette paa er
ved anvcndelse av strømbegrænsere. Det kan ogsaa
opnaaes ved hjælp av dobbelttarif, spærretidstarif
eller maksimalmaalere.
it) Se ETT nr. 18 side 237 fl., hvor komiteen offer
paa at komiteen endnu ikke har faat anledning til at la
som følger som bilag til den foreløbige indberelning.
sin foreløbige indberelning, idet den samtidig gjør opmerksoin
nkt til de specialutredninger fra komileens enkelte medlemmer
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
