Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Trinvis kWh.-tarif.
Rene kW.time-tarifer.
2. Grundpris-tarif.
3. Enkel kWh.-tarif.
Bemerkninger.
Priser.
No. 24, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
saa gjældende i saa tilfælde. Installationsværdien for
andrer sig jo frd aar til aar, og det kræver en meget
skarp kontrol fra verkets side, hvis dette til enhver tid
skal være å jour med installatibnerne hos de enkelte
konsumenter.
saavidt meget lik Amsterdamtarifen, kun med den for
skjel at subtraktionen ved hjælp av denne maaler fore
gaar automatisk. Subtraktionsmaalerne er meget kost
bare komplicerte apparater, og tarifem derfor alene av
den grund litet hensigtsmæssig.
Dobbelttarifer. Dobbelttarifmaalerne registrerer
forbruket til forskjellige tider, og ved at fastsætte en
høi kWh.pris i verkets topbelastningstid og en lav kWh.-
pris i den tid der haves meget kraft disponibel, har
verket det i sin haand at fordele belastningen efter
ønske. Forsaavidt er denne tarif næsten ideel. Det be
klagelige er bare at maaterne er meget kostbare og kom
plicerte og kræver stadig tilsyn og vedlikehold, hvorfor
denne tarifform neppe kommer i betragtning hos os.
I Schweiz er den meget benyttet. Der anvender man
forøvrig baade tredobbelt- og firedobbelttarifer.
Potsdamtarifen. Efter denne tarif som først be
nyttedes i Potsdam, men som nu anvendes i adskillig
utstrækning, bl. a. i Sverige, beregnes grundavgiften
efter værelseantallet. Grundavgiften kan man saaledes
si er avgiften for belysningsstrømmen, som jo er pro
portional med værelseantallet, og for forbruk til kok
ning etc. betales en forholdsvis lav kWh.avgift.
Overforbrukstarifen. Denne er ikke en ren grund
pristarif, men medtas allikevel her, da den nærmest
hører hen under denne gruppe. Overforbruksmaaleren
er en forenkling av subtraktionsmaaleren og tæller først
kWitimene naar konsumet overstiger en viss størrelse
for hvilket der betales fast aarspris. Den forsynes
gjerne med signalanordning, som varsler naar fastpris
konsumet overstiges,, hvorved dette blir utnyttet ganske
paa samme maate som efter vippetarif, mens overfor
bruk kun leilighetsvis förekommer. Seiv om avgiften for
overforbruket sættes temmelig høi, faar verket allikevel
ingen kompensation for de ofte høist ubeleilig optrædende
belastningsøkninger. Overforbruk om vinteren gaar nem
lig i almindelighet til opvarmning paa særlig kolde
dage, da belastningen allerede før er temmelig høi.
Varmebelastningen er ogsaa særlig ufordelagtig, derved
at den gjerne sætten ind samtidig, paa samme maate
som lysbelastningen. Denne tarif har saaledes baade
vippe- og maalertarifens mangler, men ingen av disse
tariffers fordeler.
Dette er kun et litet utvalg av de meget benyttede
tariftyper, som igjen kan varieres i det uendelige.
Det spørsmaal som da først melder sig er hvorvidt
det skulde være nødvendig paa en eller anden maate
at begrænse belastningen hos de enkelte konsumenter.
For at faa bragt dette paa det rene og forøvrig høste
erfaring anbefales at der blir ilgangsat mest mulig om
fattende forsøk med nedenstaaende tarifer:
a) De første 4 kWh. pr. maaned pr. aktivt værelse
betales efter lyspris (f. eks. 30 øre pr. kWh.).
Det overskytende forbruk efter kokepris (. eks.
5 øre pr. kWh.).
b) De første 4 kWh. pr. maaned pr. aktivt værelse
efter lyspris, de næste 40 kWh. pr. maaned pr.
aktivt værelse efter kokepris, og alt overskytende
efter en billigere varmepris (f. eks. 3 øre pr.
kWh.).
Herunder forstaaes saadanne tarifer hvorefter
strømmen kun betales med en kW.time-avgift. Denne
kan være synkende med forbruket, veksle til de for
skjellige tider) av døgnet eller aaret og forøvrig varieres
paa en række forskjellige maater.
Der betales en’ fast avgift pr. aar pr. aktivt væ
relse (A eks. kr. 10.00 pr. værelse), samt en avgift
pr. forbrukt kWb. (f. eks. 5 øre pr. kWh., hvis
der regnes med kokning alene) ønskes opmuntret
til forbruk til opvarmning, beregnes de første 1500
kWh. pr. aar efter kokepris og det overskytende
forbruk efter varmepris (f. eks. 3 øre pr. kWh.).
Amsterdavvtarifen. Efter denne betaler konsumen
ten for den strøm som bruket til belysning en høi kWh.-
pris, og for hvad der yderligere uttas en lav kWh.pris.
Hver konsuments sandsynlige lysforbruk pr. maaned
er paa forhaand utregnet, og først maa lyskW.timene
være uttat før den billige kWh.pris trær i kraft. Er
i en maaned ikke alle lyskW.timene uttat blir de re
sterende overført til næste maaned.
Som aktive værelser regnes stuer, spisestuer, sove
værelser, pikeværelse o. 1., men ikke gange<r, kjøk
ken, alkover, kjelderrum o. 1.
a) Alt forbruk betales efter kWh.-forbruk, samme
kWh.pris aaret rundt.
Tarifen kan ogsaa utformes saaledes at lyskW.-
timene betales med en høi kWh.pris, det overskytende
forbruk som förutsattes at gaa til kokning med en la
vere kWh.pris og hvad der yderligere uttas, hvilken
energi förutsattes at gaia til opvarmning betales med
en endnu lavere kWh.pris. Denne tarif anvendes bl. a.
meget i Amerika,
b) Der betales en pris i vinterhalvaaret (f. eks.
4—5 øre pr. kWh.) og en pris i sommerhalv
aaret (f. eks. 3 øre pr. kWh.).
Subtraktionstarifen er basert paa det princip at
de kW.timer som registreres under en viss belastnings
grænse tilsvarende lysbelastningen betales efter en høi
kWh.pris, mens de kW.timer som registreres over sub
traktionsgrænsen, og som forutsættes at gaa til kokning
o. 1. betales efter en laiv kWh.pris. Denne tarif er for-
Ved indførelse av kWh.-tarif bør kWh.-prisene fast
sættes, saa de staar i det rigtige forhold til de priser
elektricitetsverket har efter vippetarif.
Er vippeprisen eksempelvis kr. 200.00 pr. kWh./aar,
bør lysprisen ikke være over 30 øre pr. kWh., kokeprisen
367
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
