Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brukstiden i
Grundpristarifer.
1927, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
skaffelse og vedlikehold. Det er ogsaa meget ubeha
gelig for konsumenten at maatte betaie for en belast
ning som kanske bare har optraadt en gang i aarets løp.
Ifølge opgave fra Bergens Elektricitetsverk var
Herunder forstaaes saadanne tarifer hvorefter
strømmen betales med en grundavgift + en kWh,-avgift.
Grundavgiften kan beregnes paa en række forskjellige
maater. Der kan anvendes maksimalmaaler og dennes
høieste utvisende, eller middeltallet av llere avlæsnin
ger lægges til grund. Der kan ogsaa anvendes strøm
begrænser og kWh.-maaler paa serie (Malmøtarifen).
Videre kan grundavgiften beregnes efter maalerstør
relsen (Berlinertarifen), efter værelseantallet (Pots
damtarifen) eller efter installationens størrelse.
Det er nu ikke længer bare maksiraalbelastningen
i kW. som interesserer verkerne, men ogsaa kW.timerne
begynder at faa en viss værdi. Dette skyldes forskjel
lige omstændigheter. Verkerne har saaledes ganske an
dre rauligheter end tidligere for at faa avsat eventuel
ledig kraft paa fordelagtige vilkaar, saavel direkte til
industrielle bedrifter, bakerier o. 1. som ved samkjøring
til andre verker. Samkjøringen kan man forøvrig gaa
ut fra vil bli mere og mere utviklet, idet stadig flere
verker knyttes sammen, og begrepet «spildkraft» vil
derfor sikkert før eller senere ophøre at eksistere, iet
hvertfald i den forstand som man hittil har opfattet det.
Maksimalviaalertarif. Denne tarif er bygget paa
et rlgtig princip, forsaiavidt som den gjør konsumen
terne interessert i at begrænse saavel sit maksimale
kraftforbruk i kW, som sit energiforbruk i kW.timer,
For konsumenteni er imidlertid denne tarif meget uhel
dig, forsaavidt som han kan risikere at maatte betale
grundavgift fop en belastning som; kanske bare har ind
truffet en enkelt gang i aarets løp. Da maiksimalmaa
lerne ikke lar sig forsyne med nogen tilfredsstillende
signalordning og anskaffelse av et specielt signalrelæ
er kostbar, kan det en enkelt gang let forekomme at
der blir uttat mere strøm end konsumenten ønsker at
betale grundavgift for. Ofte vil ogsaa konsumenten i
saadanne tilfælder negte ät betale og paastaa at maa
leren viser feil, Herved kani der let komme til at op
staa et spændt forhold mellem verket og konsumenten,
og iethvertfald skaffes verket en masse bryderi med
at paavise at maaleren viser rigtig. Den væsentligste
indvending mot denne tarif som husholdningstarif er
imidlertid at malalerne er for kostbare og komplicerte
og kræver for meget tilsyn og vedlikehold. Maksimal
maalertarifen kommer væsentlig i betragtning for de
tekniske tarifer.
Mange verker begynder ogsaa nu at maatte kjøpe
sin strøm efter kWh.tarif, og blir derved selvfølgelig
tvunget til at sælge den efter en lignende tarif.
Derved at kWhuprisen varierer saa sterkt med
brukstiden kommer vippetarifen ogsaa til at virke høist
uretfærdig overfor de smaa konsumenter. Konsum paa
optil 4—500 watt kan jo vanskelig utnyttes til stort an
det end lys, strykning og litt varmtvandstilberedning,
og nyttebrukstiden hos disse kommer neppe op i mere
end ca. 2000 timer, hvilket tilsvarer en kWh.pris av 10
øre ved en aarspris av 200 kr. pr. kW*
Det er først naar man kommer op i konsum paa
over 1000 watt og har de fornødne apparater at strøm
men virkelig kan utnyttes i 5000 timer og mere, hvor
ved kWh.prisen reduceres tilsvarende.
Smaakonsumenterne er saaledes ved den nuværende
vippetarif ikke alene avskaaret fra at anvende elektrisk
kokning, men de maa for den strøm de anvender til
belysning og andre øiemed desuten betale en betydelig
høiere pris end de økonomisk gunstigere stillede konsu
menter. Malmøtariffen. Der betales efter denne tarif en
grundavgift pr. kW.aar begrænset ved hjælp av vippe
maalér, eller maksimalbryter + en kWh.avgift. Med
hensyn til kontrolapparat medfører denne tarif de
samme ulemper som omtalt under vippetarifen. Derved
at der betales en grundavgift pr. kW.aah vil konsu
raenterne, raedmindre denne grundavgift er meget
liten, sætte sit abonnement saa lavt som mulig, likesom
ved vippetarifen, hvorved mange blir avskaaret fra at
anvende elektriciteten til kokning og varmtvandstilbe
redning. Tarifen har imidlertid ogsaa sine fordeler
forsaavidt som den ved sin kWh.avgift tvinger konsu
menterne til at økonomisere med strømmen.
Man kan derfor trygt si at vippetarifen ikke er
ideel for konsumenterne, og at heller ikke verkerne med
de forandrede forhold i læhgden vil være tjent med
denne tarifform. Paa en eller anden maate maa man
se at faa( kW.timene sparemomentet ind ogsaa i
husholdningstariferne.
Vippemaalerne utføres for optil 7 kW., men kun
enfaset. Hvor det handier sig om levering av trefaset
strøm maa anvendes maksimalbrytere. Disse er meget
kostbare, ikke saa driftssikre som vippemaalere og ikke
synderlig mere nøiagtige. Maksimalbryterne har des
uten den meget store mangel at de maa slaaes ind for
haanden. Under enhver omstændighet maa de være
skjævbelastbare, samt forsynt med signal og tidsrelæ,
hvilket imidlertid kompllcerer og fordyrer dem.
Berlinertarifen. Grundavgiften beregnes her ef
ter den opsatte som igjen besterames av in
stallationens størrelse. Dette frister selvfølgelig kon
sumenterne til at opgi saa liten installaltion som mulig
og ikke anmelde nye forbruksapparater, hvorved över
belastning av maalerne let risikeres.
For at undgaa opsætning av maksimalbrytere an
vendes i enkelte tilfælder maksimalmaalere, og avgif
ten betales efter den høieste registrerepde belastning.
Maksimalmaalere er vistnok nøiagtigere end maksimal
bryterne, men samtidig endnu kostbarere baade i an-
Grundavgiften beregnes ogsaa enkelte steder, f. eks.
1 Gøteborg og Stockholm, efter installationens størrelse.
De samme mangler som ved Berlinertarifen gjør sig og-
366
1920/21 1921/22 1922/23t 1923/24 1924/25 1925/26
4890 5375 5310 5560 5700 5860 timer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
