Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koncessionslovencs historie.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 25, 1927
Hvad ovennævnte tove angaar vil jeg henvise til
den av overingeniør Kolbenstvedt og h.r.advokat Birger
Olafsen utgitte samlingj av de her nævnte love med
endel øvrige i forbindelse med denne tovgivning gjæl
dende bestemmelser.
sionspligt paa fabrikanlæg i almindelighet heldigvis
endnu ikke spores.
Vi skal ogsaa i denne situation være opmerksora
paa hvad der i den senere tid er fremkommet av op
lysninger om de nyeste fremskridt paa dampanlægge
nes omraade og forbedringer av den termiske effekt.
Nu melder sig ogsaa spørsmaalet om flytende kul. —
Utlandets konkurrance i forhold til vore egne vandfald
er kommet i en ny fase og derved samtidig dampanlæg
gene i forhold til den elektriske kraft fra vore elek
tricitetsverken. — Det var jo netop industriens anven
delse av elektricitet som skulde hjælpc os til større
produktion og fordeling og derved skaffe os den bil
lige kraft. •—
For erhvervstovens vedkommende henvises ogsaa til
h.r.advokat Olaf Amundsens kommentar.
7) Elektricitetsforsyningskommissionens forskjel
lige lovutkast.. Disse er tidligere behandlet i Norske
Elektricitetsverkens Förening og Elektroteknisk Före
ning og senest i 1923 paa det store fællesmøte. De
berører ogsaa en række andre felter end selve de elek
triske anlæg.
Man ser saaledes at der er en række tove og for
ordninger, der hører ind under vor vasdragstovgivning.
De færreste har vel imidlertid gjort sig op nogen me
ning om de masse bestemmelser, som der findes og
de masse sikkerheter og restriktioner som der er opkon
strnert for at regulere utviklingen. Og utviklingen
er da ogsaa blit regulert tilstrækkelig. Man hører nu
kun klager fra alle kanter. Og vor elektricitet som
skulde bli vor lykke i den almindelige elektricitetsfor
syning er ikke blit den lykke man hadde haabet. Jeg
Hor dog at dette vil rette paa sig naar man faar ar
beidet sig ut av og igjennem en række vanskeligheter,
under forutsætning av at ogsaa den almindelige elek
tricitetsforsyning trær i samarbeide med erhvervslivet
og ntvikles gjennem arbeidsomsætningen i næringslivet.
Men likesaa sikkert som det er nødvendig for landet
nu at faa nyt syn paa næringslivets kamp for tilvæ
relsen, likesaa nødvendig er det ogsaa at se elektrilci
tetsforsyningen i et nyt lys, ikke bare til belysning og
hygge og kosevarme, men til positivt arbeide.
Vi kjender til forhistorien for vor koncessionslov-
givning. I N. I. F.’s 50-aars skrift har elektricitets
direktør Norberg Schulz gjort rede for koncessions
lovgivningens historie, og statsminister Gunnar Knud
sen har ogsaa i korte træk ved en anden anledning i
et resumé angit hvorfor koncessionslovgivningen kom
istand og hvorfor det var ønskelig at foreta de regu
leringer av utviklingen som de tilsigtet.
Indtil 1888 var adgangen til at erhverve fast eien
dom her i landet helt fri saavel for utlændinger som
for norske borgere. Lov av 21. april 1888 ophævet ut
lændingernes ubetingede frihet til at erhverve faste
eiendomme, idet erhvervelsen blev avhængig av konge
lig tilladelse. Bestemmelsen omfattet oprindelig ikke
gruber, men i 1903 kom ogsaa gruber ind under denne
bestemmelse om kongelig tilladelse.
Den første koncessionslov fik vi i 1906. Den blev
fremlagt av Chr. Michelsens regjering. Den blev kaldt
en paniklov og kom som tillæg til loven av 1903. Der
ved er begyndelsen lagt til at staten ofrer vandfalds
utbygningen større opmerksomhet. At loven kom istand
hadde sin grund i at utlandets opmerksomhet blev sterkt
henledet paa Norge ved vort opgjør med Sverige. Ut
landet fæstet da opmerksomheten paa vort lands na
turlige rigdomskilde, vandkraften, og da man fandt
det mindre heldig at faa for meget utenlandsk kapital
interessert i landet, fik man istand nævnte konces
sionslov.
Men da maa ogsaa de kræfter som skal sættes i
arbeide ikke tvinges ned gjennem alle tænkelige og
utænkelige baand paa utnyttelsen av vore vandfald og
utbygningen av elektriske anlæg.
Det er av interesse at referere at der nu til staten
aarlig aars betales for erhvervelse og regulering
kr. 142,554.— for kraftleie og anlæg kr. 68,225.— til
kommuner for erhverv og regulering kr. 160,702.— for
kraftleie og for anlæg kr. 33,754.—, altsaal tilsammen
kr. 424,938.— pr. aar. Til sammenligning hermed skal
ogsaa anføres at det opgis at de foreslaatte avgifter
for Vinstrafaldene alene vildø beløpe sig til over
800,000 kr. pr, aar.
Norberg Schulz meddeler at staten hadde kjøpt
Mørkfos for 3 kr. pr. turbin hk., og man var bange
for at Norges vandkraft som blev anslaat til 3 mill.
hk., helt skulde kunne bortkjøpes i en snup for 9 mill.
kr. Det var derfor ikke saa rart at man fandt at
maatte regulere omsætningen. I debatten om indstil
lingen blev imidlertid yderligere paapekt at avgjørelsen
vilde ha vidtrækkende følger for landet for fremtiden.
Loven av 1906 blev derfor kun en midlertidig lov med
bestemmelser om at et selskap ikke faar tilladese av
Kongen til erhvervelse av eiendom eller bruksret til
vandfald, bergverk eller skog med mindre bestyrelsen
haldde sit sæte i Norge.i
Elektricitetsbehovet er, sier assessor Miøen, like
berettiget som kommunikationsbehovet. Hvorfor skal
da staten lette anlægget av det sidste og vanskeliggjøre
det første? Han sigter væsentlig her til regulerings
loven, og fremholder ogsaa hvor urimelig det er at ut
videlse av kraftstationer og fabrikken blir betragtet
som en adæquat følge av reguleringen, som begrnnder
koncessionsbetingelser for disse. Han paaviser at kon
sekvensen av at statsmagterne skal overvaake og om
gjærde saadanne utvidelser med koncession maatte føre
til en koncessionslov for anlæg av fabrikken i det hele
tat, men tilføier at nogen lyst paa at indføre konces-
Stortinget 1906—07 nedsatte en komite, den Bre
dalske koncessionskomite — som i 1907 kom med sin
indstilling om koncession til utenlandske statsborgene,
I nær sammenhæng med disse love maa man og
saa se:
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
