Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. Overføring fra et vasdrag til et andet.
G. Frister for anlægget ntførelse.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 25
P,unkt 7 lyder da saa: «Kongen kan helt eller del
vis frita for avgift vandfald som utnyttes av norske
kommuner til deres eget behov eller til indvaanernes
forsyning med kraft, til lys, varme, gaardsdrift eller
smaaindustri. Saadan fritagelse kan ogsaa tilstaaes
naar kommunen gaar ind paa at levere kraft paa lem
pelige vilkaar til en eller flere nabokommunen» Jeg
vil her i forbifarten sætte fingeren paa hvad jeg foran
har nævnt, at det er saa omhyggelig specificert i hvilke
tilfælder kommunen kan faa billigere avgifter, at silen
øleblikkelig skiller ut det som har noget med industri
at gjøre, Hvis kommunen samarbeider med industrien,
idet den hjælper til at holde virksomheteu oppe i kom
munen og derved faar istand den vekselvirkning som
maa være mellem kraftlevering til industri og det
borgerlige konsum for at kraften skal kunne bli bil
lig, da skal kommunen saamen ikke komme ind under
de lempninger som denne paragraf bestemmer.
Advokat Stuevold Hansen oplyser at der i regule
ringsloven ingen besked gis om hvad der egentlig skal
forstaaes ved overføring av vand fra et vasdrag til et
andet i motsætning til regulering. Han fremholder at
det i mange tilfælder vil være klart i sig seiv, men
der er ogsaa en række tilfælder hvor det er vanskelig
at fastslaa enten man skail regne forholdet til den
ene eller den anden kategori. Dette har sin store betyd
ning, fordi loven stiller strengere krav for tilladelse
til overføring end til regulering ellers. Ogsaa her stø
ter man paa et eksempel fra diskussionen om Hjart
dølakoncessionen. I det hele synes diskussionen om
denne koncession at være blit et ypperlig manuduk
tionseksempel. Man støter i denne paa praktisk talt
alle de vanskeligheter som koncessionslovgivningen eier.
Av nye forslag i forbindelse med revision av kon
cessionslovgivningen pekes i første række hen paa det
domssystem som anvendes ved svenske koncessiousandra
gender, et system som Gunnar Knudsen mener helt el
ler delvis kunde anvendes hos os.
Om dette punkt forøvrig hævder da statsminister
Gunnar Knudsen, at det synes ham som om vasdrags
styret ikke hadde været opmerksom paa denne para
graf. Advokat Stuevold Hansen hævder at «Ja, man
var nok opmerksom paa den, men hovedstyret læste
paragrafen saa at den ikke gir bestemmelse om hvad
der kan fastsættes i en koncession, derimot om hvor
ledes Kongen kan dispensere fra en koncession for de
vandfalds vedkommende som utnyttes i henhold til lo
vens bestemmelser». Han hævder at loven kan ikke
forståaes anderledes. Advokaten fremholder at ogsaa
her vilde en lovændring være paa sin plads, saa det
var anledning til i selve koncessionen at sætte av
giften væsentlig ned eller frafalde den likeoverfor
kommuner.
Advokat Stuevold Hansen uttaler ogsaa alt vi liar
noget at lære av det svenske domssystem, og meuer at
forslaget bør drøftes lier hos os.
Av den diskussion som tidligere er ført om sam
menligning mellem svensk og norsk koncession, synes
det fra en række herrer kraftig at være paapekt at
advokat Olafsens sammenligning mellem den svenske
og den norske lovgivning tildels hvller paa springende
punkter, idet begrepet «Kungsådran» saavidt vites al
drig har været gjenstand for privat eiendomsret. Det
er Va av vandføringen der tilhører det offentlige til
sikring av samfundsmæsslge formaal. «Kungsådran»
er saaledes aldrig indført gjennem koncession. Jeg
kjender personlig ikke saa nøie til den svenske lovgiv
ning, men det er mig oplyst at den svenske lovgivning
paa en maate har hat mønster av den norske, men
har holdt sig til de klare hovedpunkter og har ikke de
mange utløpere som den norske, og det er jo disse ut
løpere som er vokset ut til de fangarmer som nu truer
med at kvæle alt som skal under koncession.
De frister som nu fastsættes for paabegyndelse og
fuldførelse av et arbeide oplyses nu oftest at være for
knap. Hertil kommer at der ikke synes at være klare
bestemmelser om at en koncessionsansøker fremtidig
kan bli filsikret koncession for et videre byggetrin.
Der er tilfælder hvor lian nu ikke straks magter at
søke koncession og der ved faar fuld utbygning, idet
han da planmæssig ogsaa maa gjennemføre mere end
et Iste byggetrin. Dette spørsraaal har jo netop været
oppe under diskussion om Hjartdøla koncessionen, og
var et av de punkter som gjorde at koncessionen ikke
kunde vedtas. Enten maa altsaa koncessionen gis med
meget langsigtig utbygningsfrist, som tilfældet maatte
lia blit for Hjartdøla, nemlig indtil 30 aar — eller
saa maa der være et saa klart grundlag for konces
sibnsgivningen at man vet hvilke betingelser man
vilde faa, om man om 25 aar vilde søke koncession for
en videre utbygning. At man nu ikke vover at gaa
igang med Iste byggetrin, naar man ikke vet i hvil
ken klemme man kan bli sat ind i ved næste, saafremt
man i Iste byggetrin ikke har et avsluttet hele som er
lønsomt i og for sig, det kan jeg godt forstaa, og her
ligger vigtige bestemmelser til revision.
De svenske vattendomstoler bestaar av 1 jurist, 2
vasdragsingeniører, hvorav den ene specielt kyndig i
vasdragsutbygninger, den anden kyndig i saker som
tørlægning av mark, og ved siden av disse 2 mænd
som har kjendskap til stedforholdene. Alle andragen
der om tilladelse til at utføre en regulering behandles
og avgjøres i Sverige av disse specielle vattendomstoler.
Saadanne vattendomstoler er fordelt paa de for
skjellige landsdeler, saa overophobning av arbeide med
derav følgende forsinkelser ikke kan forutsættes at
indtræffe. Som appelinstans er der en vattenöverdom
stol. Sakens behandling er altsaa ikke avhængig av
departement, regjering og riksdag. Samtlige sakens
dokumenter blir samtidig sendt til alle de institutioner
som skal uttale sig, efter hr. Colletts oplysning med
en viss frihet for uttalelse, saaledes at sakerne kan
ordnes paa kort tid. Hertil kommer at man ikke be-
Nye forslag.
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
