Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
høver at vente paa byggetilladelse til at alle detaljer
av behandlingen er iorden. Saasnart hovedsaken er
iorden kan man begynde at bygge og faa de mindre
spørsmaal avgjort senere.
Man kan nu faa koncession paa leie av elektrisk
energi, men ikke faa bruksret til vandfald uten i disse
specielle tilfælder. Man har været ængstelig for at ad
gangen til at leie et vandfald kunde uthule konces
sionsloven og tillate omgaaelse. Advokaten hadde været
borte i det praktiske tilfælde, at det gjaldt at leie et
træsliperi med tilhørende vandfald, men der kunde ikke
opnaaes koncession.
Gjennem domssystemet er koncessionsspørsmaalet
løftet ut av politikken. Ethvert andragende avgjøres
domsmæssig, saklig og faglig uten at bli bestemt av
øieblikkets politiske magtstilling i kommunestyrer, re
gjering eller nationalförsamling, som advokat Stuevold
Hansen uttaler det.
Advokat Stuevold Hansen nævner at ved storindu
strielle byg maa det gjælde at se den hele special
utbygning som et sammenhængende hele, altsaa baade
kraftanlæg og det industrielle anlæg. Tidligere har
der været arbeidet efter den regel at man skal søke
at holde kraftanlægget paa norsk haand, mens fabrik
anlægget har været utenlandsk. Denne regel, sier ad
vokaten, har ført til at millioner av norske kroner i
vandbygningen er tapt, mens de utenlandske millioner
i fabrikanlæggene har hat en væsentlig bedre skjæbne.
Den svenske ordning har bestaat siden 1919 og
er derved nu vel prøvet i praksis. At sakens ekspe
dition i Sverige gaar saa meget fortere betviles paa
enkelte hold, men alle medgir at det er sikrere end
vort system.
Ogsaa i Norge maa kræves sat frist for konces
sionssakers behanling.
I Sverige oplyses det av advokat Olafsen at være
fastsat, at der i det 55de aar efter anlæggets fuld
førelse paany skal avgjøres om reguleringen skal bi
beholdes, og i tilfælde paa hvilke betingelser. Disse
betingelser skal da fastsættes paa grundlag ajv den lov
givning som da maatte være gjældende. Blir der ved
disse betingelser gjort indskrænkninger i eierens ret
eller paalagt ham nye byrder, er han berettiget til
delvis erstatning av staten.
I de sidste koncessioner er gjennemført bestemmel
ser om et fiskerifond, foruten bestemmelser som alle
rede i længere tid har været medtat om avgifter til ut
klækningsanlæg for yngel. Ved regulering av Paalsbu
fjorden blev der saaledes fastsat et særskilt fiskerifond
paa 20,000 kroner.
I de tidligere bestemmelser om erstatninger for
skader var altid bestemt at skjønnet skulde fastsætte
beløpet i henhold til den skade som man mente for
voldtes av anlægget.
Det blir umulig her at komme ind paa de mange
sammenligningspunkter som advokat Olafsen meget in
teressant har sammenstillet mellem de norske og sven
ske bestemmelser i det hele, men jeg skal kun nævne
at i Sverige pligter den der søker koncession at be
tale det beløp som det koster staten at behandle hans
koncessionsandragende. Her i Norge er en saadan be
handling tilsyneladende fri, men Hovedstyrets utgifter
fordeles atter i det væsentligste paa anlæg og regu
leringer.
Ved Paalsbureguleringen maatte Brukseierforenin
gen gaa med paa en ny bestemmelse, som gaar ut paa
at enhver ogsaa senere tilkommende skade, som be
vislig kan føres tilbake til anlægget, skal erstattes.
Det er i og for sig igrunden en fornuftig bestemmelse,
ti der kan naturligvis opstaa forhold som skjønsmæn
dene før anlæggets idriftsættelse ikke har oversigt over.
Assessor Miøen fremholder at der i regulerings
loven mangler bestemmelser med hensyn til regulerin
ger, hvis formaal er at skape en hensigtsmæssig ujevn
het i vanføringen enten ved at faa forsterket vinter
tapningen eller døgn- eller ukereguleringen. Ogsaa
disse reguleringer falder indenfor lovens omraade ef
ter definitionen, men gir ingen kraftøkning i lovens
forstand.
Det svenske system maa vel sies at ha meget for
sig, at en koncessionsansøker skal betale for sig seiv
og ikke la alle de andre betale det arbeide han for
volder.
Det har været bragt i forslag at man i forbindelse
med koncessionslovgivningen burde følge Islands eksem
pel, hvor der er truffet bestemmelse om at det hele
forhold mellem industriselskapet og det offentlige, nem
lig statsskat, kommuneskat og avgifter, avgjøres under
ett ved betaling av et visst antal kroner pr. utnyttet
aars-hk. I et foreliggende tilfælde begyndes der med
3 kroner, som senere stiger til 5 kr. pr. anvendt hk./aar,
en ordning som gjælder hele koncessionstiden 60 aar.
Man kan altsaa gaa ut fra det resultat at et nyt
magasin i et før ideelt regulert vasdrag blir konces
sionsfrit, fordi dets øiemed er at forsterke vintervand
føringen over aarsmiddelavløpet.
Advokaten peker ogsaa her paa at der maa bringes
vilkaar ind i koncessionslovene som fremmer virkelig
god financiering av kraftutbygningerne. Erhvervslo
vens § 2 sidste led gir adgang til forhaandskoncession
til laangiver, men regelen er ufuldstændig og litet
brukbar i forhold til erhverv, og gjælder overbodet ikke
i forhold til leiekoncessioner. Det er selvfølgelig av
den største betydning at slike affærer financieres trygt
og solid.
Fordelene ved denne ordning oplyses at være iøine
faldende, særlig i retning av at skape et godt og til
lidsfuldt forhold raellem de stedlige autoriteter og in
dustriselskapet.
Advokat Skavlan foreslaar til forandring i erhvervs
loven og reguleringsloven at der blir anledning til at
gi koncession paa bruksret til vandfald ogsaa i de
tilfælder som ikke nu er specificert nærmest som und
tagelser, nemlig at vandfaldet tilhører norsk kommune
og erhververen maa være norsk statsborger eller helt
norsk styre med sæte i Norge.
Advokat Stuevold Hansen mener ogsaa der bør med
tas bestemmelser om eksport av kraft. De nu bestaa
ende love forbyr i det alt væsentligste eksport av elek
trisk kraft.
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
