Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for *"|"r *"lr* Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening |H I I Norske E
Norske Elektricitetsverkers Förening -L-rf* JL • JL • Kronprin
Norsk Elektroteknisk Förening H I I Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening -L-rf* JL • JL • Kronprinsensgate 19, Oslo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ni 26 OSLO 15. SEPTEMBER 1927. 40. AARG.
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13.00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris; Pr. enhetsrute55 mm. bred, 35mm
høi; Iste side av omslaget kr. 12. 00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Indhold;
Omkring Norske Elektricitetsverkers Förenings aarsmøte. — Petersen-Transformatoren for meget høie spændinger. Ved W.
Blumer. — Omkring jordingsspørsmaalet. — Mox-loddebolten. — I. E. C. Referat fra Norsk Elektroteknisk Komitees hoved
forsamling den 25. aug. 1927. — Kobber- og oljenolering. — Elektricitetsverker og kraftanlæg.
Omkring Norske Elektricitetsverkers Förenings aarsmøte.
Programmet for Norske Elektricitetsverkers För
enings 26de aarsmøte gir rike løfter om interessante
dage for møtets deltagere, og man tør sikkert gaa ut
fra at resultaterne av föreningens sidste aars arbeide
vil faa stor betydning ogsaa for det elektricitetforbru
kende publikum. Det var ogsaa glædelig at se, at
föreningen paany optar vore koncessionslover til dis
kussion og særlig at diskussionen skal begrænses til
de punkter, som det nu er mest paakrævet at faa
revidert. Med en saadan begrænsning og med et saa
greit forhaandsgrundlag for diskussionen som det direk
tør Chr. Lindboe har git i E. T. T. nr. 25 har man
grund til at vente sig et positivt, greit og nøkternt
resultat.
Ethvert teknisk spørsmaal er jo i videre forstand
ogsaa et økonomisk spørsmaal, og hvor det gjælder
elektricitetens anvendelse i vore husholdninger spiller
de økonomiske forhold en væsentlig rolle. Der melder
uvægerlig ogsaa det spørsmaal sig, om elektriciteten
bør avløse ilden i samme form som ilden har været
anvendt fra tidernes morgen, eller om elektriciteten
med sine mange specielle egenskaper kan nyttiggjøres
paa anden og bedre maate, for eksempel ved mattil
beredelsen. Paa dette felt er der sikkert rum for frem
skridt, for bedre økonomi naar man tar i betragtning
de kolossale summer som daglig og aarlig forvaltes i
vore kjøkkener, vil man indse den store betydning det
har, at kommissionen ogsaa arbeider med den næ
ringsfysiologiske side av saken, som omfatter baade
økonomien og helsespørsmaal. Det er vel ikke sikkert
at nogen av de nu kjendte komfyrtyper er den ideelle,
eller hvad mener vore næringsfysiologer?
De forhaapninger om en rik fremtid med store
opgaver og maal som vi alle næret efter ordningen
av de politiske forhold i 1905 er litt efter litt svundet
ind tiltrods for den gode begyndelse som blev gjort
med kvælstofindustriens opblomstring. Aarsaken hertil
er først og fremst at søke i det skjæve spor, hvori
koncessionslovgivningen kom. Paa flere hold arbeides
der nu med revision av disse love, hvis grundtanke
man imidlertid har indrømmet var rigtig, og arbeidet
gjælder derfor nu ut fra den enkeltes erfaringer at faa
rettet paa de mange uheldige detaljbestemmelser,
samtidig som man søker at faa lovene praktisert paa
en mere tilfredsstillende maate. Nu har man den er
faring som manglet da lovene blev skrevet, og der er
paany plads for lyse forhaapninger, men der stilles
store krav til dem som nu tar arbeidet op. Det er at
haape, at den kommende diskussion vil ta sigte paa
positive forbedringsforslag og la kritiken bare være det
naturlige grundlag for disse forslag.
Haand i haand med arbeidet for større anven
delse av elektriciteten, ser man av aarsmøtets program,
at föreningen nedlægger et stort arbeide paa materiel
kontrollen, paa utarbeidelse av betryggende installa
tionsforskrifter og paa spørsmaalene om installatörers
og montørers utdannelse og praksis. Ogsaa dette ar
beide anerkjendes av det store publikum, som sikres
bedre og varigere materiel, altsaa ogsaa billigere va
rer, samtidig som resultaterne viser sig i sikrere anlæg.
Man ser ogsaa at de for ingeniørerne saa betyd
ningsfulde opgaver at passe og vedlikeholde sine anlæg
skal behandles og at der blir arrangert en utstilling
av nykonstruktioner, som er av interesse for elektrici
tetsverkerne.
I denne forbindelse falder det mig ind at spørre,
om det ikke vilde være paa sin plass at Norske
Elektricitetsverkers Förening opstiller, og under aars
møter utdeler præmier foi metoder eller konstruktion
av apparater, hvis formaal er direkte økning av pro
duktionen ved elektricitetens hjælp. Der arbeides selv
sagt med slike opgaver, men det er nu engang saa
rart med slike præmier og æresbelønninger.
Av de mange komitearbeider som skal fremlægges
paa aarsraøtet vil sikkert den fortsatte beretning om
utprøvning av elektriske husholdningsapparater være
av særlig interesse, ikke mindst naar beretningen sam
menholdes med tarifkomiteens utredning. Tarifspørs
maalene har jo vakt en livlig diskussion baade i fag
pressen og i dagspressen og meningene staar temmelig
skarpt mot hinanden saa det er med ikke liten spæn
ding man imøteser komiteens alsidige utredning.
Det er jo den samme tanke som bh a. er optat
som et ledd i felttoget for god belysning. Større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
