Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Automatiske vælgere.
L. Abrahamsen.
(Forts.)
//, Samvirke mellem mange vælgere.
6. Enkelhet i systemet.
kobling.
Ad 6. Enkelhet i systemet.
Ad 7. Økonomisk vedlikehold.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 28
f. eks. spændingsregulering paa et 100 kV.-net er der
intet iveien for at utføre reguleringsutstyret kun for
10 kV., hvad der fra et driftteknisk synspunkt med
fører væsentlige fordele.
der kan medføre ulemper, naar det dreier sig om et
stort net. Paa skema nr. 2 er vist en anordning med
autotransformator og ekstra uttak i forbindelse med
trinkobler.
Det vigtigste led i reguleringsutstyret er den før
omtalte trinkobler, idet det er ved hjælp av dette
apparat at omlægning til de ’ forskjellige spændinger
fuldføres. Trinkobleren er gjennem ASEA utviklet til
en høi grad av driftsikkerhet. Oprindelig blev trin
kobleren konstruert for anvendelse ved smeltetransfor
matorer, men har senere i forandret skikkelse faat en
mere generel anvendelse for spændingsregulering i det
hele tat. Fig. nr. 4 viser en trinkobler av ASEA’s
mest moderne konstruktion utført for + regulering i
8 trin for 10 kV. og 200 amp. Trinkobleren er utført
for elektrisk fjernstyring. Manøvreringsanordningen
sees til høire. Hele utstyret er anbragt i oljebeholder
som ved en almindelig oljebryter.
Som tidligere nævnt er den med hensyn til absolut
driftsikkerhet mest tiltalende løsning den at anordne
hele reguleringsutstyret som et led for sig seiv, og
knytte det til hovedlinjerne ved hjælp av specielle
regulerings- og magnetiseringstransformatorer. En saa
dan anordning er vist i skema 3, der omfatter en
serietransformator med tilhørende trinkobler ved hjælp
av hvilken spændingen kan reguleres op og ned, idet
sekundærviklingen i serietransformatoren dels bringes
til at addere sig til hovedspændingen dels subtraheres
fra samme.
Man opnaar ved et saadant arrangement at man
uavhængig av spændingen i hovedledningen kan vælge
spændingen i reguleringsapparaterne. Har man altsaa
(300 punkts anropssøkere, 500 punkts gruppe- og led
ningsvælgere, 25 punkts skridtvælgere som registre,
24 punkts følgekoblere av valseform og omregnere
som har form av panelvælgere, men er kortere og har
flere børster). Bell-dreievælgersystemet anvender 3 typer
(200 eller 300 punkts gruppe- og ledningsvælgere,
100 punkts anropssøkere, valseformige følgekoblere).
Ericsson anvender 3 typer (kulissevælgere som anrops
søkere, gruppe- og ledningsvælgere, skridtvælgere som
registre, maskindrevne dreievælgere som tjenestevælgere
og følgekoblere). Ved Siemens & Halskes skridtvælger
system finder man 2 typer (xo punkts dreievælgere
som forvælgere og følgekoblere, Strowger-vælgere). An
vendelsen av flere vælgertyper i alle systemer kommer
av at vælgernes opgave paa de forskjellige punkter i
en förbindelses opsætning er saa forskjellige, at en
skematisk anvendelse av en enkelt vælgertype vilde
vanskeliggjøre opgavens løsning i meget stor grad.
Ogsaa for disse undersøkelser kan man stille op
en række punkter som underlag for en kritisk gjennem
gaaelse :
7. Økonomisk vedlikehold av centralen.
8. Trafikteknisk virkningsgrad av anlægget.
9. Sammenhæng mellem vælgerkonstruktion og
Systemets enkelhet er av den største økonomiske
og driftstekniske betydning for gjennemføring av auto
matdrift i store administrationer. Betragter man store
telefonnet, deres periferiutvikling, forstæder i snævrere
og videre betydning, telefonens utbredelse i landdistrik
terne indenfor anlægget, de mange privatcentralbord
m. m., saa er det en grundlæggende forutsætning for
et gunstig økonomisk resultat at alle disse mangeartede
anlæg skal samarbeide uten friktion. Skridtvælger
systeraet er nu med forvælgere og Strowger- vælgere
egnet for anlæg av alle størrelser, men derimot ikke
maskinvælgeranlæg, som hittil ikke er blit indført for
smaa anlæg. Videre er en enkel administration av vig
tighet. En stor administration maa kunne forflytte sit
personale fra sted til sted. Specielt i hovedcentraler
med sterkt utviklet förstads- og landdistriktstelefonering
er det vanskelig at utdanne personalet helt, naar der
anvendes flere systemer.
Paa dette sted maatte man ved en fuldstændig
kritik av vælgersystemerne omtale forskjellen mellem
anropssøkere og forvælgere. Hvis man anvender en
Strowger-vælger som anropssøker, kan man indskrænke
sig til at anvende kun en vælgertype bortset fra hjælpe
vælgere i startkredserne. Men da denne artikel er ind
skrænket til en kritisk gjennemgaaelse av vælgernes
drivanordning, ligger spørsmaalet om forvælgere eller
anropssøkere utenfor rammen av disse undersøkelser.
Den grundlæggende fordring er: Personalet skal
utføre mindst mulig unyttig arbeide. Allerede anord
ningen i lokalerne ved maskindrevne anlæg foraarsaker
vanskeligheter. Drivakslerne kræver en snæver sammen
bygning av vælgerne, og har dermed tilfølge at sam
menhørende dele blir adskilt. Vælgere, relæer og følge-
Ved systemets enkelhet forstaar man ofte at væl
gerne skal være like. Man hører ofte at f. eks. alle
vælgere i Ericsson-systemet er like. Dette stemmer
ikke. Der gis hittil intet system, hvor alle vælgere er
uldstændig like. Ved panelvælgere anvendes 5 typer
Ved overingeniør
438
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
