Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ad 8. Anlæggets irafikiekniske virkningsgrad.
Ad 9. Sanimenhæng mellem vælgerkonstruktion og
kobling.
No. 28, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
koblere blir anordnet hver for sig. For at prøve de
samarbeidende dele maa betjeningen derfor hyppig
skifte plads. I givne tilfælder maa han stige op og
ned av stiger. Ved skridtvælgersystemer er hver væl
ger en i sig seiv sluttet enhet med alle relæer og
eventuelle følgekoblere tilgjængelige fra samme plads.
En videre følge av maskindriften er nødvendigheten
av opmagasinering av strømimpulser i registre og om
regning av disse. Blir der meldt en feil, saa skal feil
stedet bestemmes. Nu holdes imidlertid register og om
regner kun forbigaaende i en forbindelse. Man vet
derfor ikke om feilen Hgger i registeret eller i væl
gerne. Ligger den i registeret, maa først det gale re
gister findes. Vanskeligheten Hgger i at næsten hver
vælger bak første gruppevælger kan samarbeide med
hvert register. Man kan altsaa av en melding som:
»abonnent A har ikke kunnet faa forbindelse med
abonnent B« slutte sig til hvilket register har git feil.
Anderledes er forholdet ved feilsøkning i vælgerne.
En melding som den ovenfor angitte föreskriver en
bestemt förbindelses opbygning, og man maa kun søke
i vedkommende gruppe vælgere. Dette begrænsede
antal muligheter for feilstedet i vælgerne gjælder natur
ligvis vælgere av enhver konstruktion. Indskrænkningen
av antal feilsteder ophæves ved systemer med registre
naar omregningen — hvilket ansees som en særlig
fordel ved disse indretninger — benyttes til at anvende
flere tilgjængelige ledningsruter, idet man f. eks. leder
en del av trafikken fra central A over B og C, en anden
del over E og F til central G. Det dreier sig da om
omregning av centralens kjendingsnummer. Feilsøknin
gen blir da en stor kunst. For at indskrænke dette
vedlikeholdsarbeide finder man i anlæg med maskin
drevne vælgere meget utviklede selvstændig virkende
prøvemaskiner, som imidlertid seiv maa vedlikeholdes.
I disse vedlikeholds- og prøveoperationer Hgger de
hovedsagelige vanskeligheter ved personalets utdannelse.
Det blir ikke længer mulig at utføre hele vedlikeholds
arbeidet ved enkle haandgrep, saaledes som dette fore
gaar ved skridtvælgeranlæg. I skridtvælgeranlæg kan
man overlate den største del av vedlikeholdet til kvin
delig personale. Som helhet vil man se at en øko
nomisk utformning av vedlikeholdsarbeidet kan drives
meget længere ved skridtvælgeranlæg end ved maskin
drevne anlæg.
saavel Siemens & Halske som Automatic Electric Co.
har benyttet hjælpevælgere som forandrer förbindelsens
opsætning i forhold til det rene nummervalg. Anven
delsen av hjælpevælgere er ikke indskrænket til de
maskindrevne anlæg. Saken ligger anderledes an. I
maskindrevne anlæg maa talrike hjælpevælgere med
virke for 100 % av trafikken, i skridtvælgeranlæg kan
de indføres paa vilkaarlig sted, til vilkaarlig tid og for
en vilkaarlig brøkdel av trafikken, forsaavidt økonomien
derved kan forhøies. Da altsaa hjælpevælgere före
kommer i begge systemer, maa den økonomiske be
rettigelse av registre og omregnere begrundes av andre
systemelementer end drivanordningen. Disse undersø
kelser vil bli gjennemført paa et andet sted, hvortil
skal henvises.
Man tilskriver ofte vælgere med maskindrift en
gunstigere indflydelse paa antal forbindelseslinjer end
man kan vente ved skridtvælgere, fordi de maskin
drevne multipel er større end skridtvælgernes.
Trafikkens avvikling over hele telefonnettet bestemmes
ved den forønskede trafikydelse som angis ved en taps
procent. Man föreskriver f. eks, at der i travel time
ikke skal gaa tapt mere end 2 % av forbindelserne
paa grund av manglende forbindelsesmuligheter. Alle
store anlæg har 6 eller 7 vælgertrin. Man maa ikke
glemme vælgertrinnene for registre og omregnere der
paa grund av at al trafik skal passere disse indret
ninger er særlig farlige. Gjennemsnitlig falder der
altsaa paa hvert vælgertrin et tap paa omkring 2%o-
Den tekniske gjennemførelse av denne fordring ligger
i grupperingen, d. v. s. i den maate hvorpaa forbindel
seslinjerne stilles til vælgernes forføining. Det dreier
sig derved om virkningsgraden for fuldkomne og ufuld
komne bundter. Dette spørsmaal hænger sammen med
spørsraaalet om drivanordningen derved at de maskin
drevne vælgeres multipelfelt er større. Vi kan imidler
tid ikke her gaa nærmere ind paa alle enkeltheter; i
de sidste aar er der desuten bragt talrike undersøkel
ser over de forskjelligartede multipelkoblingers ydelser.
Man kan med det xo-delte felt og i givne tilfælder
paa enkelte steder med smaa hjælpevælgere anordne
enhver forønsket virkningsgrad som overbodet kan op
naaes. De maskindrevne vælgere har med hensyn til
ledningernes utnyttelse i virkeligheten en merkbar
mangel likeoverfor skridtvælgerne derved at vælgernes
og ledningernes beslaglægning forhøies merkbart ved
registeranordningen og de tilbakegaaende strømimpulser,
den længere utvælgningstid og den langvarigere ut
løsning.
Ved denne fordring dreier det sig om indretnin
gernes utnyttelse og om anlæggets tilpasningsevne til
trafikmæssige forandringer. Av repræsentanter for ma
skindrevne anlæg blir det i almindelighet fremhævet,
at registre og omregnere er istand til at bibringe
driftsmæssige og økonomiske fordele. Denne alminde
lige paastand indeholder en tidligere paavist misfor
staaelse at anordning av registre og omregnere kun
er mulig ved maskindrift. Det er imidlertid anordnin
ger som kan indføres i alle systemer. Som bekjendt
har Automatic Electric Co. i sit saakaldte »direktor
system« indført fuldstændige registre med delvise om
regnere i Strowger-systemet. Videre er det kjendt at
Koblingen tjener til elektrisk at beherske de me
kaniske anordninger. Der gis g grundlæggende fordrin
ger som maa opfyldes i ethvert system, likegyldig hvil
ken konstruktion, nemlig: nummervalg, frit valg, kontrol,
testning, optatspærring, gjennemføring av forbindelsen,
signalering, mikrofonens strømtilførsel og utløsningen.
For maskindrevne systemer kommer videre register
anordningen og omregningen til. Videre maaomnødven-
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
