Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Driftsomkostningerne.
Skridtvælger Mask.drevne
S. &H. Ericsson dreievælgere
i et 4-sifret system 464 1200 1180
i et 6-sifret system 650 1690 1520
III. Økonomiske betragtninger.
Anlægsomkostninger.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 28
Grundlaget for anlægsomkostningerne er priserne.
Priserne sammensættes som bekjendt av løn, material,
omkostninger og gevinsttillæg. De kan kun danne et
grundlag for en teknisk kritik naar de dele som skal
sammenlignes beregnes paa samme kalkulationsgrund
lag. For en kjøper av telefonmateriel er prisen selv
følgelig megel vigtig, men som maalestok for teknik
ken er den kun et middel.
dig specielle fordringer opfyldes som; tælling, langlinje
trafik, forbindelse til privatcentralbord, samtrafik med
manuelle centraler o.s.v. Disse opgaver er behandlet ut
førlig i literaturen. Da de ikke hænger sammen med
drivanordningen skal vi ikke gaa nærmere ind paa
dem her. For at bedømme koblingerne har Max Langer
(Zeitschrift flir Fernmeldetechnik, Werk- und Geräte
bau 1923, hefte 1) opstillet grundsætninger som er
uavhængig av vælgerkonstruktionen. Sammenhængen
mellem drivanordning og kobling skal her kun under
søkes forsaavidt angaar antallet av de koblingsopera
tioner som utkræves for skridtvælgersystemer og ma
skindrevne systemer. Regner man hver bevægelse som
en mekanisk operation, hver strømslutning eller -aap
ning som en elektrisk operation, faar man følgende tal:
Vedlikehold Og kraftforbruk er ovenfor ofte omtalt.
I alle tilfælde viste fordelen sig at være paa de smaa
i sig seiv sluttede skridtvælgerenheters side. Studerer
man regnskaperne for de store driftsselskaper, saa
finder man f. eks. paa taps- og gevinstkontoen for
Deutsche Reichspost ingen renter. I de amerikanske
regnskaper er renter i almindelighet heller ikke nogen
altfor høi post. I aarsberetningen for Deutsche Reichs
post bemerkes at der i givne tilfælder optas laan. Da
maa selvfølgelig renterne for disse laan opføres paa
gevinst- og tapskontoen. Saadanne renteutbetalinger
refererer sig nu ogsaa til anlægskapitalen saaledes at
det ikke er mulig at avgi en bestemt rentefot for an
lægskapitalen for vælgere eller endog for bestemte dele
av vælgere.
Ved de maskindrevne systemer’ kræves der altsaa
omkring 2Y2 gange saa mange operationer for at
istandbringe en forbindelse som i det av den tyske
administration anvendte skridtvælgersystem.
Det samlede antal operationer foregaar ved skridt
vælgeranlæg under indstillingstiden i løpet av omkring
7 sekunder og utløsningstiden omkring Y2 sekund,
mens ved maskinsystemer indstillingstiden utgjør om
kring 1 2 sekunder og utløsningstiden omkring 2 sekunder.
Det bemerkes at registerets og omregnerens utløsning
foregaar i taletiden. Tallene angir saaledes en bety
delig overlegenhet for skridtvælgersystemet.
Anderledes ligger saken an for sammenligning kun
mellem 2 centralstationsprojekter ved de saakaldte
rentabilitetsberegninger. Ved disse betragter man hele
formuen som fremmed kapital og sætter ind en rente
fot for anlægskapitalen som en aarlig utgift. Jo større
anlægskapitalen er, desto større er naturligvis ogsaa
»renterne«. Nu gaar renten tilbake paa anlægskapitalen
og den samme vanskelighet som for denne optrær nu
for renteposten. Renten er imidlertid en meget vigtig
størrelse. Men den bestemmes av saa mange andre
indflydelser end det tekniske anlæg, at man neppe er
istand til alene paa teknisk grundlag at fastslaa grund
læggende forskjelligheter mellem maskindrevne syste
mer og skridtvælgersystemer forsaavidt forrentningen
angaar.
Vi skal nu forlate de kritiske betragtninger av den
tekniske side av spørsmaalet og opta en sammenlig
ning av de to drivmetoder paa økonomisk basis. Alle
rede ovenfor blev nævnt at det her dreier sig om
anlægs- og driftsomkostningerne, og ved driftsomkost
ningerne hovedsagelig om forrentning, avskrivning,
vedlikehold og kraftforbruk.
Avskrivningen gaar imidlertid umiddelbart tilbake
paa teknikken. For at gi et begrep om betydningen
av denne post skal det nævnes, at de samlede av
skrivninger for hele anlæg utgjør fra 4 til 8 % av
anlægskapitalen. 4 % er lavt, 8 u/o er for godt holdte
anlæg rikelig. Grunden til avskrivningerne ligger i den
begrænsede levetid for de tekniske indretninger, som i
denne periode forbrukés for at opfylde formaalet med
anlægget. Andre vigtige indflydelser paa anlæggenes
avskrivninger er indretningernes forældelse, utilstrække
lighet og ulykkestilfælder som ikke dækkes ved sær
skilt forsikring. Hele spørsmaalet om avskrivning er i
de sidste aar blit behandlet utførlig (se f. eks. Bendisch,
Zeitschrift flir Fernmeldetechnik, Werk- und Gerätebau
1925, hefte 1). Ogsaa den amerikanske literatur er rik
paa utførlige undersøkelser. Avskrivningsspørsmaalet er
økonomiske overveielser paa langt sigt. Spørsmaalene
om levetid, fare for forældelse som følge av den tek
niske utvikling, fare for utilstrækkelighet som følge av
trafikkens utvikling er meget forskjelligartede. Vi vil
For et stort anlæg sammensættes disse av mange
enkeltposter, The Interstate Commerce Commission
(U.S.A.) föreskriver saaledes for de tekniske værdier
32 konti. Centralindretningerne utgjør derunder kun
1 konto. Aarsberetningen for Deutsche Reichspost op
viser ig konti, og deriblandt er telegraf- og telefon
centraler slaat sammen under en konto. Til de tek
niske værdier kommer saa de ikke-tekniske værdier.
Man finder gjennemsnitlig for store anlæg at centra
lernes værdi utgjør omkring 20 til 25% av den sam
lede formue. Ved alle sammenligninger mellem forskjel
lige systemer maa man ikke glemme, at procentsatsen
for centralstationerne kun utgjør en fjerdedel til en
femtedel av den samlede formue. Derfor er heller
ikke større forskjel i anlægsomkostningerne for de for
skjellige centralsystemer av altfor stor betydning.
440
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
