Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
–(fy - Mf)*
Hvad yder en kringkastingstation?
Av ingeniør A/f Herzog.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
iB
NE: 30 OSLO 25. OKTOBER 1927. 40. AARG.
Indhold:
Organ for "f~i Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening |H I I Norske E
Norske Elektricitetsverkers Förening JL • JL • Kronprin
Norsk Elektroteknisk Förening |H I I Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening -L- • JL • Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedllg til en pris av kr. 10. oo halvårlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsbånd kr. 13.oo halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enhetsrute55 mm. bred, 35mm
høi: Isle side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo-2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Hvad yder en kringkastingstation ? Av ing. Alf Herzog. — Beskyttelse mot isolationsfeil i lavspændingsanlæg. Av ing. Hj. Mjel
stad. — Lysstikkontakler. — Petersenspolen som redder av menneskeliv. Av ing. W. Blumer. — Anordning av drivremmer. Ved
ing. Olaf Torp, — Automatiske vælgere. Ved overing. L. Abrahamsen. — Siemens & Halskes nye Z-instrumenler. — Siemens
& Halske 80 aar. — Kobber- og oljenotering. — Elektricitetsverker og kraftanlæg.
Naar det gjælder at angi et apparats eller maskines
ydelse er man i elektroteknikken vant til at operere
med helt entydige og sikre, ved eksakte maalinger lett
kontrollerbare, værdier.
bruket i kredse med stationær strømfordeling har man
indført begrepet »Straalingsmotstand« Rs. Straalings
raotstanden defineres idet man fastslaar at straalings
motstanden multipliceret med antennestrømstyrken i
kvadrat er den utstraalte energi. Som bekjendt er
strømfordelingen i en aapen strørnkreds (antenne) der
fører strøm av høi frekvens ikke-stationær, man maa
derfor videre fastslaa at antennestrømstyrken forstaaes
maalt i jordpunktet. Straalingsenergien er da:
Høifrekvensteknikken danner imidlertid i saa hen
seende en undtagelse. For mottagere og forsteikere
f. eks. er der i hele tat endnu ikke indført nogen aner
kjendt metode for kvalitativ bestemmelse og normering
av apparaternes ydelse. Dette skriver sig for en stor
del fra vanskeligheter som ligger i sakens natur, da
det oftest dreier sig om saa smaa værdier av strøm
og spænding, at en eksperimentel bestemmelse byr paa
store maaletekniske vanskeligheter; desuten avhænger
en mottagers og forsterkers ydelse av saa mange ting,
som ikke kan fikseres paa forhaand; Som antennens
beskaffenhet, belastningens art i utgangskredsen, fre
kvensen og amplituden av den svingning som skal
forsterkes, apparatets indstilling etc. at det er vanskelig
at angi en bestemt værdi for apparatets effektivitet.
Den utstraalte energi er altsaa proportional kvadratet
av antennestrømmen og den effektive høide og om
vendt proportional kvadratet av bølgelængden. Fjern
virkningcn derimot — feltet i en bestemt avstand fra
antennen = er direkte proportional antennestrømmen og
den effektive høide. Meter-ampere er derfor det adekvate
maal for en senders effektivitet. Dette tal blir imidlertid
sjelden angit, da en antennes effektive høide er vanskelig
at bestemme; man opererer derimot oftest enten med:
den totale antenneydelse, høifrekvensydelsen i rørets
generatorkreds (mellemkreds) eller den anoden tilførte
likestrømsydelse. Det er teknisk — fysikalsk rigtigst
at angi antenneydelsen, thi denne kan let maales og
er et sikkert maal for selve høifrekvensapparaternes
effektivitet. Antennevirkningsgraden, forholdet mellem
den i form av elektromagnetiske bølger utstraalte energi
og den totale antenneenergi, vil avhænge av om anten
neanlægget er rigtig dimensionert i forhold til den
foreliggende bølgelængde og ydelse.
Seiv ved anføring av kringkastingstationernes ydelse
hersker der ikke liten forvirring og vilkaarlighet. Da
dette spørsmaal har en viss almindelig interesse kan
det være berettiget at se litt nærmere paa energifor
holdene i en kringkastingstations rørsender.
Likegyldig hvilken metode der benyttes for sving
ningsfrembringelse kan en rørgenerator for kringkasting
altid opfattes som en likestrøm-vekselstrømomformer,
der omformer den anoden tilførte høispændte likestrøm
til høifrekvent vekselstrøm i rørsenderens svingnings
kredser. De i svingningskredserne frembragte høifre
kvente svingninger overføres til antennen, hvor en stor
del av energien gaar tapt som joulsk varme, mens
som oftest kun en ganske liten del utstraales i rum
met som elektromagnetiske bølger. Det er denne sid
ste del av energien som er nyttig og opfanges i lyt
ternes apparater.
Det har hittil ved rørsendere for telegrafi været
almindelig praksis at opgi antenneydelsen som benæv
nelse paa en rørsenders ydelse. Ved indførelsen av
telefonisendere, specielt for kringkasting, indtraadte
imidlertid her en viss usikkerhet paa grund av prin
cipielle forskjelligheter mellem de almindelige anvendte
moduleringsmetoder.
Den utstraalte energi avhænger av bølgelængden Å,
av den strøm antennen fører / og antennens »effek
tive høide« H. Denne sidste er ikke identisk med
antennens virkelige høide. I analogi med energifor-
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
