Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) E.T.T. No. 24, 1926.
**) Ofte kort betegnet som >bærebølgen«.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 30
I England og Amerika anvendes omtrent udeluk
kende den saakaldte Hcising-metode: Marconi, Western
o. a., mens de europæiske sendere, specielt Telefun
kens stationer, benytter giiter-Iikeslrømsmetoden. Vi har
i en tidligere artikel *) hat anledning til at omtale disse
to moduleringsmetoder.
foregaa paa antennestrøms-karakteristikkens retlinjede
del. Man kan nu vilkaarlig vælge arbeidspunktet. *)
Jo høiere man lægger ’arbeidspunktet jo større er dtn
hvilestrøm antennen utstraaler i umodulert tilstand,**)
men desto svakere kan senderen moduleres uten for
vrængning, da som nævnt den retlinjede del av karak
teristikken ikke maa overskrides. Der er altsaa en
nøie forbindelse mellem hvilestrørnmens indstilling og
modulationsgraden. Den dypest rnulige modulering
opnaar man, naar hvilestrømmen ved telefoni indstilles
paa midten av karakteristikkens retlinjede del (11 amp.
i figuren). Denne værdi er i almindelighet tilnærmet
lik den halve avtennestrøm ved telegrafi hvorved tele
foniydelsen i umodulert tilstand blir ca. 0,25 av den
maksimale ydelse ved telegrafi. I delte tilfælde kan
indtil 70% av hvilestrømmen utmoduleres uten for
vrængning — se figuren. 100% modulation er over
bodet ikke mulig paa grund av karakteristikkens krum
ning i den øvre og nedre del. Hadde man imidlertid
istedenfor at indstille hvilestrømmen paa 0,5 av an
tennestrømmen ved telegrafi indstillet denne paa 0,7
av denne værdi, ca, 14,5 amp. i figuren, saa vilde
telefoniydelsen i umodulert tilstand været 0,49 eller
rundt 0,5 av telegrafiydelsen. I dette tilfælde er en
procentuell modulering av kun 36% mulig. Man ser
altsaa at det ved telefonisendere, der moduleres efter
gitterlikestrømsmetoden, ikke er nok at angi antenne
ydelsen alene men samtidig maa man ogsaa opgi den
maksimale modulalionsgrad, der kan anvendes uten at
der optrær forvrængning, for at telefonisenderens ydelse
skal tære helt utvetydig definert.
Ved Heisingmetoden tilføres som bekjendt det
oscillerende rør en variabel anodespænding der varie
rer omkring en konstant anodespænding som middel
værdi, hvorved den effektivværdi man avlæser paa
antenneamperemeteret blir væsentlig den samme for
telegrafi og telefoni.
Ved gitterlikestrømsmetoden er forholdet derimot
helt forskjelligt, enten senderen benyttes for telegrafi
eller telefoni. Senderen dimensioneres og indstilles
saaledes, at den gir maksimal antennestrøm ved tele
grafi. Forandres nu gitterspændingen, idet gitteret paa
trykkes en negativere spænding, synker antennestrøra
men.
Nu har man ved telefonisendere med gitterlikestrøms
modulering som en følge av den hittidige praksis fort
sat at benytte telegrafiydelsen for at karakterisere sen
derens effekt***). Denne betegnelsesmetode var for en
fagmand absolut klar og karakteriserte senderen bedre
end om man hadde anført telefoniydelsen i umodulert
tilstand, der som vi ovenfor har vist ikke er entydig,
naar ikke samtidig modulationsgraden anføres.
Telefunken, der som nævnt bygger sine telefoni
sendere for gitterlikestrømsmodulering, garanterer nu
for telefonisendere en viss antenneydelse i umodulert
tilstand og opgir samtidig moduleringsgraden for ufor
vrængt modulering i procent, eller der opgis til hvil
ken maksimalstrøm eller maksimalydelse denne hvile
strøm kan moduleres. F. eks. vilde man opgi: En
telefonisender yder 20 kW. i antennen i umodulert
tilstand og kan moduleres uforvrængt (proportionalt) 7 0%.
Imidlerlid vokste kringkastingsbevægelsen saa at
si fra første øieblik av utover de nationale grænser
og blev ifølge sin natur ogsaa et internationalt anlig
gende. Det viste sig da, at denne forskjellighet i be
tegnelsen, vanskeliggjorde en direkte sammenligning
Figuren viser hvorledes antennestrømmen varierer
i funktion av gitterspændingen for en fremmedstyret
sender med gitterlikestrømsmodulering, Gittermodule
ringen bestaar deri, at de lavfrekvente svingninger til
føres gitteret, hvorved antennestrømmen vil pulsere i
takt med de lavfrekvente svingninger. Forat gjengi
velsen skal bli korrekt er det nødvendig at antenne
strømmen varierer nøiagtig proportionalt med gitter
spændingen, eller med andie ord moduleringen maa
*) Middelværdien omkring hvilken gitterspændingen svinger.
***) Ved Telefunkensendere med mellemkreds finder man i
den første tid forøvrig ogsaa ofie mellemkredsydelsen ved tele
grafi anført som maal for senderens effekt, en metode som synes
mindre hensigtsmæssig, da man fra mellemkredsydelsen ikke
uten videre kan slutte sig til antenneydelsen.
Modulanonsrøreh g/lterspenning
460
fintennestrøm
S* zo
/ /8
/c /6
,/l -
i / «i
\*4-— »
!/ /2
Jflrbeid5-
A P unkt io
/
/co. 8
{ / §!.£ j /
K/
1 / Q-
1/
i / a ch; H-
i/ -j c a ;
7oö o 20
i . * * * +
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
