Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig- 3-
ns z • 2p
s— — =
n0 t
iwwvw\ J i
/WWW] r*§ “
.: hrP
Vip I AR2
ns z • 6o 0/
S — ; •IOO= j — *ioo /o
n ns n -i-\~z •60
z • 60
n — = n0 — n
t
En ny stroboskopisk slipmaaling.
(Efter dipl.ing. H. Kohrs, i E.T.Z.)
Den procentuale slip utgjør
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 30, 1927
av sendere modulert efter gitterlikestrøm- og efter
Heisingmetoden og ført til mange vanskeligheter og
misforstaaelser. »Union internationale de Radiophonie«,
der er en sammenslutning av alle europæiske lands
kringkastinginteresser, besluttet derfor somraeren 1925
at man, for at faa en ensartet betegnelse for alle
telefonisendere, i fremtiden skulde benytte den like
strømsydelse som hovedsvingningsrørene optar i umo
dulert tilstand, som maal for senderens effekt. Denne
bestemmelse er ikke paa lan6t nær blit konsekvent
gjennemført, men har snarere tværtom øket forvirring,
idet den nye betegnelse nu benyttes parallel med de
ældre metoder. Som eksempel paa den usikkerhet som
nu hersker skal vi nævne et par eksempler fra et
radiotidsskrifts augustnummer av iaar.
Den norske station Aalesund, der er av samme type
som de ovenfor nævnte, er bare anført med 0,5 kW.
De norske stationer Fredriksstad, Hamar og Porsgrund,
der alle tre er nøiagtig like og dobbelt saa sterke
som de sistnævnte stationer, er anført med henholds
vis 0,7, 1 og 1,5 kW. 0,7 kW er antenneydelsen ved
telefoni, 1 kW og 1,5 kW svarer derimot ikke til
nogen av de gjaengse bAegnelser. For de sendere som
moduleres efter Heising-metoden er der, saavidt sees,
hovedsagelig benyttet Genferbetegnelsen (optat like
strømsydelse ved telefoni), dog er denne betegnelse
heller ikke konsekvent gjennemført. F. eks. er Motala
og Daventry anført med antenneydelsen. Likesaa er der
for Bergens vedkommende angit antenneydelsen 1 kW,
mens derimot Oslostationen, der har praktisk talt samme
antenneydelse som Bergen, er anført med 1,5 kW., i
dette siste tilfælde overensstemmende med Genferregelen.
For de tyske stationer Berlin 1, Hamburg, Stutt
gart, Frankfurt, Kønigsberg og Leipzig, der benytter
gitterlikestrømsmodulering er der f. eks. opgit anienne
ydelse ved telegrafi. Det samme gjælder Langenberg og
Wien — Rosenhiigel. Derimot er de mindre tyske
stationer som Freiburg, Bremen, Hannover, Dresden, Kiel
og Stettin, der likeledes har gitterlikestrømmodulering
anført med høifrekvensydelsen i mellemkredsen ved telegrafi
1,5 kW, undtagen Stettin, som er opgit med 1 kW.
Denne usikkerhet i betegnelsen av stationens ydelse
finder man forøvrig overalt som en følge av, at der
fra forskjellige hold ikke benyttes ensartede betegnel
sesmetoder. Det vilde utvilsomt være rigtigst om man
kunde enes om at angi antenneydelsen ved telefoni i
umodelert tilstand hvorved samtidig moduleringsgraden
for uforvrængt modulering opgis.
Ved raangepolige motorer blir avlesningen av z
paa grund av det store antall stråler i stjernen usikker
og anstrengende. For å forminske antallet av stråler
til halvdelen kan man efter Eruckmann innkoble en
Graetz-celle i buelampekredsen, hvorved den ene halv
del av vekselstrørakurven blir undertrykt. Det samme
kan opnåes på den nedenfor beskrevne måte.
Der findes en række enkle og nøiagtige slipmaalere
i handelen, men i laboratorierne anvendes endnu ofte
den stroboskopiske metode, da denne ikke kræver
kostbare apparater. Metoden bestaar i at en sort skive
med en hvit radial strek anbringes paa den ene ende
av rotoraksen og belyses med en vekselstrømbuelampe
som faar sin strøm fra to av statorfaserne. Der viser
sig da paa skiven en stjerne med dobbelt saa mange
straaler som motoren har polpar, og denne stjerne synes
at rotere baklængs i forhold til rotoren. Gjør stjernen
z hele omdreininger i t sekunder, så er slippen i om
dreininger pr. min.
Over en vekselspenning e med maksiraumsværdi
Æmax lagres en likespenning — Emax . Begge spen
ninger resulterer i en pulserende likespenning er med
halvdelen så mange maksima som vekselspenningen e
hvor n0 er det synkrone omdreiningstal og n er roto
rens omdreiningstal.
0 v • 60 3000
Er periodetallet v — 50 , altsa n0 = = —-—
P P
hvor p er antallet av motorens polpar, så kan man
også skrive
Fig. r.
Fig. 2.
461
r *1’
\. y/ \ \e / 1 £ma*
. T -i -i
*-j
iwvAAwJ J ’ §
fr |VWWVVJ **
a *
+_j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
