Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektricitetsverkers ansvar.
y c. h.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 31
Før indkoblingen finder sted skal anlæggets driftsbe
styrer eller hans befuldmægtigede overbevise sig om
at alle förbindelser er rigtig utført og at den høie
spænding ikke kan forplante sig til fremmede deler. «
Norske Elektricitetsverkers Förening sendte ivaares
sine medlemmer som cirkulære utskrift av retsproto
kollen vedrørende dom i sak mellem brandforsikrings
selskapene og Lørenskog kommune i anledning en
ildebrand som skyldtes høispænding paa lavspændings
nettet. Jeg ventet dengang at cirkulæret skulde git
anledning til en række protestskrivelser fra medlem
merne, men saken synes allikevel at skulle forløpe i
almindelig taushet, saavel fra medlemmernes som för
eningens side. Omend saken ligger noget utenfor mit
virkefelt, kan jeg dog ikke være med paa denne taus
het, og vil, da ingen nærmere tar ordet, faa komme
litt ind paa et specielt punkt i saken.
Efter rettens mening skal altsaa et ledningsnet
uanset sin størrelse gjennemgaaes i alle detaljer om
f. eks. en fugl har lavet forbigaaende kortslutning, saa
at en oljebryter har funktionert, og man har ikke lov
at sætte spænding paa før feilens aarsak er fundet.
Noget mere virkelighetsfjernt kan man vel neppe tænke
sig. Skulde driftsforskrifterne tydes saaledes, vilde der
neppe være et anlæg under spænding her i landet,
da efter min erfaring ved store luftledningsnet mindst
50 pct. er feil hvis aarsak man aldrig finder.
Selve forhistoriens detaljer skal jeg ikke trætte med.
For forstaaelsens skyld skal jeg kun repetere at der
var en feil i en transformator, hvorved oljebryterne for
nettet blev slaat ut automatisk. Ved sektionsmæssig
indkobling av nettet blev oljebryterne staaende og
yderligere undersøkelser fra verkets side ikke foretat,
særlig da det var midt paa natten. I en retssaken
vedlagt erklæring uttaler driftsingeniør Jacobsen herom
følgende:
Hvor avgjørende denne rettens mistydning har
været i dette tilfælde vet jeg ikke og er ogsaa av
mindre betydning. Retten har desuten git verkerne
det gode raad at ansvarsforsikre sig, saa er hele saken
i orden. Men næste gang er kanske uheldet endnu
værre ute, hvad vi jo desværre har flere eksempler paa,
saa at menneskeliv gaar med, og konsekvensen maa
da bli at »driftsbestyreren eller hans befuldraægtigte«
maa dømmes for uagtsomt drap, tiltrods han kun har
handiet som enhver driftsbestyrer maa handle, hvis
han i det hele skal drive et elektricitetsverk paa
brukbar maate.
»Da automatbryteren ved indkoblingen förblev i
indkoblet stilling, hadde driftsbestyreren al grund til
at tro at den indkoblede del av ledningsnettet var i
orden. Aarsaken til utkoblingen kunde saaledes til
tænkes feil av helt forbigaaende art. « Noget maa altsaa gjøres. Enten maa driftsforskrif
terne ændres paa dette punkt eller statens tilsynsvæsen
faar gjøre vore dommere begripelig at driftsforskrifterne
ikke er jus men fagtekniske forskrifter som maa læses
med teknisk forstand. Nævnte forskrift tar nemlig ikke
sigte paa saadanne forhold som de i nævnte retssak
forekommende, men kun paa tilfælder hvor arbeider
eller undersøkelser virkelig har været igangsat ute paa
nettet. Da pligter driftsbestyreren eller hans befuld
mægtigede at forvisse sig om at alle mand er utenfor
fare og at ingen feilagtige förbindelser er lagt som
kan medføre »at den høie spænding kan forplante sig
til fremmede deler«. Men at man skal undersøke hele
ledningsnettet med transformatorer og tilbehør før man
sætter spænding paa hver gang oljebryteren har løst
ut og ellers intet har været foretat ute paa nettet, det
kan neppe nogen fagmand falde paa. Det er jo kun
ved at sætte spænding paa at man kan undersøke nettet.
Til denne helt naturlige, og av en erfaren fagmand
fremsatte forklaring, finder retten i sine præmisser at
kunne anføre : »Retten finder imidlertid ikke at denne
av driftsingeniør Jacobsen avgivne erklæring kan sies
at være saa vel begrundet at denne erklæring kan
lægges til grund for sakens endelige utfald. At slaa ind
en høispændt utløst bryter for feilens aarsak er fundet,
strider efter reitens mening mot § 6 i driftsforskrifterne
for høispændingsanlæg. «
Det er dette moment i saken som jeg finder ikke
maa faa staa uimotsagt. Enhver praktisk fagmand vet
dog at nogen anden maate at drive et høispændings
net paa findes der ikke end naar en oljebryter løser
ut da at slaa den ind igjen, og hvis den da blir staa
ende og ingen andre uregelmæssigheter viser sig, da
at gaa ut fra at der kun har været en forbigaaende
forstyrrelse. Læst av en jurist kan faktisk pkt. 6 i drifts
forskrifterne tydes som retten i dette tilfælde har gjort
det, men med en fagmands uttalelse i haanden, som
retten her har hat, burde den dog været noget raere
agtsom. Forskrifterne sier nævnte sted: »Er ved arbei
der eller driftsforstyrrelser enten hele anlægget eller
deler derav avbrudt, maa indkoblingen først ske o.s.v. . . .
Norske Elektricitetsverkers Förening vil her være
rette vedkommende til at ta sig av denne sak. Meget
mulig at den allerede har gjort det, men ihvertfald
vil det være av levende interesse for enhver drifts
leder at faa vite hvorledes saken staar.
478
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
