Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkelhet og iilpasningsevne.
1. Ankeret tiltrækkes.
2. Tandskiven bevæges under indflydelse av sin
egen spænding.
3. Ankeret falder tilbake.
1. Ankeret tiltrækkes.
2. Spærhaken bevæges i en stilling, i hvilken den
griper ind i en tand paa spærhjulet.
3. Avbryterkontakten aapnes, naar ankeret er næ-
sten helt tiltrukket.
4. Ankeret falder tilbake, hvorved spærhaken med
hindrer spærhjulet fra at dreies tilbake naar
spærhaken trækkes tilbake.
No. 31, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
e) Reducerer vedlikeholdsomkostningerne, for det første
fordi der av de enkelte apparatdele bevirkes færre
feil, og for det andet fordi der paa grund av det
større antal kontakter i multipelen er forhaanden
færre apparater.
med et midlere antal anrop paa en to minutlig sam
tale pr. linje i travel time, kræves der 10 000 forvæl
gere av ovenfornævnte type mot 1000 linjefindere ved
maskindrift. Man ser derav at der allerede fra begyn
delsen av maa være forhaanden mange flere vælgere
ved skridtvælgeranlæg og hver av disse er av en øm
findtligere konstruktion.
Man kan altid opnaa enkelhet paa bekostning av
tilpasningsevnen, likesom man kan tale om enkelhet
med hensyn til apparater eller selve systemet. Enkelt
vis er apparaterne i anlæg med maskindrift enklere,
eller kan gjøres enklere end de tilsvarende enkelte
stykker i skridtvælgeranlæg. Sammenlign f. eks. linje
finderen i maskindrevne anlæg (denne linjefinder er
utførlig beskrevet i 3. hefte 3. bind av »Electrical
Communication«) med en forvælger fra en hvilken
som helst fabrikant av større skridtvælgeranlæg. Ved
vælgere med maskindrift kommer de bevægelige børster
i berøring med en bestemt kontaktsats naar en elek
tromagnets anker løftes og det bøielige tandhjul der
paa av sin egen spændkraft bringes i indgrep med
drivhjulet. Børsterne roterer med en bestemt hastig
het i en retning og fortsætter denne bevægelse indtil
ankeret igjen frigis. Man har derfor fra begyndelsen
til enden kun fire mekaniske bevægelser i drivmeka
nismen:
En lignende sammenligning kan anstilles mellem
den enkelte ensartede dreiebevægelse ved en dreievælger
med maskindrift og en skridtvælger med to bevægel
sesretninger og dens mange spærhaker og forbindel
sesstykker. Dreievælgeren med tandhjulsdrift har to
enkelte styre-elektromagneter, en for at dreie børsterne
og en for at utløse den forønskede børste. Alle dreie
bevægelser foregaar i samme retning. Ved den almin
delige skridtvælger er der tre elektromagneter, en for
at bevæge den lodrette tandstang, en anden for at
dreie børsterne og endelig en utløsemagnet. Foruten
disse dele er der ogsaa et eller flere forbindelses
stykker, spærhaker og fjærer, for at føre de bevæge
lige dele tilbake til deres utgangsstilling.
Naar man betragter et automatisk telefonanlæg
som et hele og ikke blot de enkelte dele hver for sig,
har man for sig en helt anden opgave, og her maa
ogsaa tilpasningsevnen tas med i betragtning. En nybe
gynder vil kanske kunne følge strømkredserne i et
skridtvælgeranlæg for en enkelt central lettere end de
tilsvarende strømkredser for et enkelt anlæg med ma
skindrift og benyttelse av register. Men dette betyr
ikke at sidstnævnte er vanskeligere at holde vedlike.
Et anlæg med maskindrift og følgekoblere er i mange
henseender meget lettere at vedlikeholde fordi følge
koblerne ved sine stillingsnumre angir det nøiagtige
trin til hvilket anropet er ført frem. De ovenfor an
givne antal mand-timer for vedlikehold av saadanne
telefonnet med flere centraler som f. eks. Haag og
Ziirich er bevis for at maskindrevne systemer ikke er
vanskelige at vedlikeholde. Naar man betragter store
telefonnet som i London og Paris, trær tilpasnings
evnen for det maskindrevne system tydelig frem, hvori
mot skridtvælgeranlæggets enkelhet forsvinder helt.
Direktorsystemet med sin dobbelte omsætning er ikke
saa enkel naar det dreier sig om samtrafik fra en
automatisk til en manuel central over borde med
nummerindikator. Ved dreievælgersystemet utføres saa
danne förbindelser uten denne dobbelte omsætning,
fordi man der anvender tilbakegaaende strømimpuls
kontrol og fortsat søkning. Dette sidste er kun prak
tisk anvendbar i anlæg med maskindrift.
4. Tandskiven bringes ut av indgrep med drivhjulet.
Ved en tilsvarende ledningsvælger av skridtvæl
gersystemet, saaledes som den brukes i Amerika og
England, har man et stort antal mekaniske bevægelser,
naar en længere søkning föreligger, nemlig:
spærhjul trykkes mot et anlæg.
5. Avbryterkontakten sluttes.
6. Sikringsfjæren falder i en stilling, i hvilken den
Disse operationer gjentar sig for hvert skridt eller
for hver kontakt over hvilken vælgeren bevæges. Der
finder saaledes sted 60 bevægelser ved en fremad
skriden paa 10 skridt. Enhver fuldstændig dreining
av en skridtledningsvælger for kun 25 ledninger
kræver saaledes 150 mekaniske bevægelser.
Ikke uten grund har maskindriften git foranledning
til de fleste om ikke alle de vigtigere forbedringer
paa den automatiske telefonis omraade i de sidste aar.
Det er den vi skylder omsætning av stationsbetegnel
ser, tilpasningsdygtige forbindelsesanlæg, anrop til
manuelle centraler over nummerindikatorpladser og
den raske umiddelbare forbindelse fra manuel central
til automatisk central. Disse fremskridt i telefonien
er eller blir nu eftergjort av fabrikanter av skridt
vælgeranlæg.
De forholdsvis faa fjærer og børster i en linjefin
der med maskindrift har bestemte spændinger og
elektromagneternes luftspalt er fast bestemt. Ved for
vælgere efter skridtvælgersystemet bevirker en ganske
liten næsten umerkelig forandring i avbryterkontaktens
indstilling eller i fjærens spænding en stor forandring
i vælgerens arbeidsmaate. I en 10000 linjers central
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
