Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Tandhjulskobling.
a) Den er nøiagtigere.
b) Paalideligere.
drift.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 31
relæer. Naar en følgekobler er bragt i sin stilling,
blir den staaende i denne uten videre energiforbruk.
I smaa centraler og i privatcentraler løper motoren
kun naar der er bruk for den.
ikke anvendes et sterkere matriel uten at paavirke
hastigheten eller nøiagtigheten eller øke drivmekanismens
omfang. Gjentagne levetidsforsøk, med tandhjulsdrevne
linjefindere efter dreievælgersystemet viser at den midle
re nytbare levetid for børstespidserne er mere end 3
millioner omdreininger, før de maa oprettes eller ind
stilles paa ny, hvad der motsvarer en levetid av mere
end 50 aar, naar de benyttes som linjefinder paa den
ved dreievælgeranlæg vanlige maate. Ved dreievælgere
med maskindrift benyttes 10 enkelte kontaktbørstesæt.
Da slitagen fordeler sig paa de 10 børstesæt, saa var det
ikke ved nogen av de tidligere utførte forsøk mulig
at bestemme disse børsters levetid. Vælgere har un
der vanlige forhold utført mere end 3 millioner om
dreininger, uten at opvise en merkbar slitage. Det
kan derfor fastslaaes at ved dreievælgeranlæg med
maskindrift kan der med lethet fremstilles børster, som
i løpet av 50 aar ikke kræver nogen ny indstilling.
Ved maskindrevne anlæg anvendes tre slags kob
linger, nemlig:
1. Friktion mellem umagnetiske materialer.
2. Friktion mellem magnetiske materialer.
Det er mig ukjendt paa hvilke beviser dr. Lub
berger bygger paastanden om at Bell Telephone Mfg.
Co. er gaat over fra den magnetiske kobling til tand
hjulskobling fordi den førstnævnte ikke var tilfredsstil
lende. For tiden er der tusender av vælgere med
magnetisk kobling i bruk og disse arbeider tilfreds
stillende. De gode resultater i Haag, Ziirich og Genf
er alle opnaaet med vælgere som er utrustet med
magnetiske koblinger. De ovenfor angivne antal feil
fra Scheveningen, viser at i december maaned 1924
er kun en eneste feil foraarsaket av maskindrivet.
Bell Telephone Mfg. Co. konstruerte, paa grundlag av
undersøkelser og studier av dreievælgeranlæggene, den
bøielige tandhjulskobling. Denne drivmekanisme viste
sig billigere og bedre end en hvilkensomhelst anden
drivform og av denne grund er den i den senere tid
indført for alle vælgere i Bell Telephone Mfg. Co.
Med hensyn til nøiagtig virkemaate er den bøielige
tandhjulskobling betydelig lettere at justere og vedlike
holde end hvilkensomhelst skridtvælgermekanisme. I
Kjøbenhavn er installert 250 linjefindere med tand
hjulskobling for at tjene som fordelingsvælgere for
trafik over indkommende forbindelseslinjer i en stor
manuel central. Efter 13 maaneders drift var der
ikke indrapportert et eneste tilfælde av omjustering
eller utbytning av en vælger. Den eneste apparatfeil
var brudd i en spolevikling.
Dr. Lubberger paastaar at de i maskindrevne an
læg benyttede motorer ofte overhetes og derfor for
aarsager forstyrrelser. Men dette staar i motstrid
med alle erfaringer, som hittil er høstet i den prak
tiske drift ved dreievælgere. Maskindriftens paalide
lighet er utvibomt bevist, og ikke i et eneste tilfælde
har de driftsselskaper som benytter dreievælgersystemet
været i tvil herom. Nutildags hvor der overalt blir
indført trefasestrøm kan de enkleste og paalideligste
motorer benyttes.
Dr. Lubberger paastaar ogsaa at drivkraften ved
skridivælgeranlæg er likesaa stor som ved maskin
drevne anlæg. Denne paastand har heller intet hol
depunkt i virkligheten. Ved enhver vilkaarlig skridt
vælger er den til enhver tid forhaanden værende
største kraft den, som er tilstede i dens eget drivelement.
Ikke i noget tilfælde kan dette elements kraft erstat
tes ved en anden vælgers kraft. Ved maskindrevne
anlæg staar en stor del av kraften i de roterende ak
sler, som drives av samme motor, til forføining for
hver vilkaarlig eller alle dermed förbundne vælgere.
Min slutning er, i motsætning til dr. Lubberger,
den at en vælger eller linjefinder med maskindrift
istandbringer en forbindelse med mindre slitage, har
større spillerum med hensyn til hastighet og kontakt
tryk og med mindre bevægelse av drivmekanismen.
Videre at maskindriften byr større mulighet for inge
niøren til at bygge et i alle enkeltheter kraftigere
apparat saaledes at man kan tilveiebringe de nød
vendige masser i alle de dele som er utsat for slitage,
kan tilveiebringe den nødvendige kraft, for under alle
omstændigheter at opnaa det forlangte kontakttryk,
kan øke kontaktsatsernes størrelse naar dette viser sig
økonomisk og endelig undgaar dele som let blir utsat
for feil, som f. eks tandstænger, tandspærreindretninger,
snorer og lette, tynde børster ved skridtvælgere. Her
av følger ogsaa at en rigtig bygget vælger med
maskindrift har følgende fordele fremfor en tilsvarende
bygget skridtvælger:
Motorkraftens størrelse bestemmes av hvor stor mak
simalkraft der antas at tiltrænges paa en gang. Det
er ikke nødvendigt bak hver vilkaarlig
hovedaksel at tilveiebringe tilstrækkelig stor kraft,
til at kunne drive alle vælgere samtidig. Der bevæ
ges altid kun en mindre del av en gruppe vælgere
samtidig. Den lille motor paa Vs hk. som hittil
har været anvendt ved dreievælgeranlæg, er hittil
aldrig blit overbelastet.
Det samlede kraftbehov i en central med maskin
drift utgjør ikke mere end det tilsvarende behov for
en skridtvælgercentral, om den overhodet er saa stor.
For at drive vælgerraotorene et døgn ä 24 timer i
en typisk central med 10000 linjer, behøves i det
hele ca. 40 kilowatt timer, hvilket utgjør fra 15 til
20% av den samlede energi som utkræves til drift
av vælgermagneter og relæer. Da der overalt i dreie
vælgersystemet benyttes følgekoblere, blir det energi
forbruk, som utkræves for at sætte op en forbindelse,
meget mindre end i et skridtvælgersystem, som
hovedsagelig kræver en vedvarende magnetisering av
c) Mere økonomisk til bruk ved forbindelseslinjeanlæg.
d) Gir paa grund av det mindre antal feil en bedre
480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
