Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
system.
1927, No. 32
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
branden opstaar. Seiv de bedst kapslede maskiner er
nemlig saa utætte at det ikke er til at tænke paa
ved en varig tilstrømning av ny gas at erstatte den
gas som lækker ut.
Det var i Amerika at man først bygget og igång
satte et system med inert gas for slukning av gene
ratorbrande, nemlig ved Hartford Electric Light Com
pany’s kraftstation i Connectitut, »South Meadow« i
1922. I denne kraftstation var installert en turboge
nerator for 20000 kW med lukket ventilationssystem
og man anvendte her kulsyre lagret paa beholdere
under ca. 14 atm. tryk i gasformig tilstand.
Kurve A; procentual i gasen naar
generatoren gaar med fuldt omdreiningstal. Som det vil
sees er der endnu 10% kulsyre igjen efter 12 min. drift.
Kurve D viser instrømningstiden for kulsyren. Alle
rede 4 sek. efterat kobberplaten er punktert er 10%
forholdet, efter 13 sek. 20% forholdet naadd, og den
max. kulsyremængde av ca. 37 % er naadd efter 80
sek. forløp.
Kurve F viser kulsyregehalten naar turbinens damp
tilførsel avstænges samtidig som der aapnes for kul
syren. Man ser herav hvilken betydning generatorens
omdreiningstal har paa lækagen gjennem generator
kapslingen; efter 25 min. var der fremdeles 13% kulsyre.
Ogsaa i Europa blev der ved forskjellige kraftan
læg gjort mange forsøk paa at anvende inert gas til
slukning av generatorbrande. Jeg har allerede nævnt
Vemork kraftstations forsøk med kulsyre men vil og
saa nævne »Rheinisch Westfälische-EW< (dampturbos)
som ofret store summer paa forsøk uten at komme
til noget gunstigt resultat.
Dette lykkedes først da specialfirmaer begyndte
at ta sig av problemet og jeg tror ikke at jeg begaar
nogen uretfærdighet mot nogen av disse ved at ut
tale at det er ingeniør D. Siebenmann, Bern, som
har været banebrytende paa delte omraade, og som
bygget det første sikkert virkende brandslukningsan
læg med inert gas for generatorer her i Europa. Dette
firma anvender kulsyre som indføres i generatoren i
flytende form.
Der er imidlertid ogsaa andre firmaer som utfører
brandslukningsanlæg baseret paa samme princip og
hvorav jeg specielt skal nævne firmaet Walter Kidde
i Hamburg. Dette har særlig utført anlæg i Amerika
men ogsaa endel i Europa. Det vil være bekjendt at
der har staat og fremdeles paagaar stridigheter mellem
disse nævnte firmaer om patenter og utførelsesanord
ninger. Jeg skal ikke indlate mig paa at ta noget
standpunkt til disse men kun bemerke at Siebenmann
synes at være kommen til sit system ut fra sine erfa
ringer med kjøle og ventilationsanlæg, mens Walter
Kidde har utviklet sit system med utgangspunkt fra
Dette anlæg betegner et meget stort fremskridt
ovenfor de indtil da anvendte vand og dampsluknings
anlæg, fremfor alt derved at det virket saa hurtigt,
idet man ikke først behøvet at slaa av belastningen
og spændingen.
Fig. 9 viser skematisk anordning.
Kulsyrebeholderen indeholder ca. 55 m3 CO2 gas
regnet ved atmosfæretryk, det lukkede ventilationssy
stem har 90 m3, indhold (altsaa ca. 63% mere end
beholderen) og kjøleluften cirkulerer med en hastighet
motsvarende 25 m 3. sek.
Fra beholderen ledes kulsyren gjennem et rør til
generatoren hvor den strømmer ut gjennem 2 dyser
en ved hver ende av viklingen. I dette tilførselsrør er
anbragt en tynd kobberplate som stænger for kulsyre
gasen. I brandtilfælde gjennembores denne kobberplate
ved en door som utløses av differential relais der
samtidig avkobler generatoren og dens magnetisering.
Fig. 10 viser arrangcmenter av kulsyre-utslipnings
ventilen.
Fig. 11 viser resultater fra forsøk foretat med dette
Fig. 11
Fig. io
490
• Time in Seconds
20 *4O 60 60 100 120 J401
4011 - r I
i j
40. ~ / I
fl|2 0 —~| |
°0 5 10 15 20 25
Time in Minute?
;’iL- _ – ’– — —i—j
B j Väj L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
