Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 » =90
30 » =73
20 » =58 »
(F orts.)
No. 32, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
sine resp. det svenske firma Lux’s brandsluknings
system for skiber, lagerhuser, oljetanker, etc. Anven
delse av kulsyre i flytende form er som nævnt kjendt
fra ca, 40 aar tilbake saa det som skiller er de for
skjellige anordninger firmaerne anvender.
Den første betingelse for en effektiv brandslukning
er som bekjendt den at der handles raskt og kraftigt,
branden maa om muligt »kvæles i fødselen». Nu er
det ikke enhver givet at holde hodet koldt og klart
naar en brandkatastrofe pludselig, eksplosionsartigt
opstaar. Seiv det bedste og mest vante betjenings
personale kan bli nervøst og handle uoverlagt, ganske
fraseet at det kan være vanskeligt eller forbundet med
fare at komme nær nok indpaa en brændende gene
rator. Derfor har et selvvirkende slukningsapparat en
umaadelig fordel. Det bedste kulsyre brandsluknings
system er naturligvis det, som paa kortest tid opblander
generatorens kjøleluft med saa meget kulsyre at den
sikkert kvæler branden.
Det kan derfor være av interesse at se litt paa
disse. Men før jeg gaar over hertil skal jeg med
etpar ord omtale de grunde som har ført til at man
er bleven staaende ved kulsyre som slukningsmiddel.
Det er selvsagt at man før man bestemte sig her
for anstillet meget indgaaende forsøk ogsaa med andre
gaser saasom kvælstof, methan, helium, etc. Ved disse
förstudier maatte man naturligvis undersøke mange for
hold saasom gasernes slukningsevne, deres kemiske
egenskaper, isolationsevne, disosiation i lysbuen, magasi
nering, utløsning, pris, etc. Der gik derfor et meget
stort arbeide foran valget av kulsyre. At gaa ind paa
dette vilde føre for langt, kun skal nævnes at kvælstof
som synes at være den gas som nærmest kunde komme
i betragtning ved siden av kulsyre ikke paa langt nær
har dennes slukningsevne og derfor maatte tilføres i
større mængder, er dyrere, vanskeligere at faa paa
markedet og desuten kan danne salpetersyre og kvæl
stofforbindelser i lysbuen.
Dette opnaar Ing. D. Siebenmann paa følgende
maate;
Et batteri av kulsyreflasker, fra 4—8 efter gene
ratorens størrelse opstilles i generatorens umiddelbare
nærhet, helst i kjølelufts tilførselskanalen. Hver kul
syreflaske indeholder ca. 30 kg. kulsyre tilsvarende
ca. 16 m1 ved atmosfæretryk. Flaskerne er lukket
ved en special ventil som slutter absolut tæt men ved
et let ryk, f. eks. i en staalline kan aapnes. Ved hjælp
av et stigerør som er anbragt inde i beholderen pres
ses saa kulsyren i flytende form direkte ut i genera
torens kjøleluft hvor den gaar over til kulsyresne og
straks fordamper. Dette sker saa raskt at kjøleluften
allerede efter etpar sekunders forløp har faat nok kul
syre tilblandet til at virke slukkende. Man regner
nemlig at hertil kræves ca. 13 % kulsyre — nogen
brandstoffe nødvendiggjør mindre (kautschuck f. eks.
9 %) andre mere (f. eks. furutræ 14%, Benzol 17%)
tilblanding av kulsyre i luften, men for straks at opnaa
en god slukkevirkning bør en tilblanding av 30—40%
naaes snarest mulig.
Kulsyren derimot er billig, let at faa i handelen,
virker stærkt kvælende paa brande og forblir neutral
ogsaa i lysbuen. Opbevaret paa staalflasker i flytende
form indtar den et litet volum og er derfor let at
magasinere. Den virker kvælende paa aandedrettet
men er ikke giftig. Paa grund av sin store sp. vegt
(1,52 tyngere end luft) synker den fort ned og kan
let luftes ut.
Den flytende kulsyres tryk er forholdsvis rimeligt:
ved o° C. = 36 atm.
Er generatoren forsynt med lukket ventilations
system forblir kulsyreblandingen i systemet men lækker
dog litt efter litt ut gjennem den utætte indkapsling og
maa erstattes ved tilsætning av mere kulsyre efterhvert.
Dette sker fra en eller flere kulsyreflasker som blir
aapnet samtidig med de første men har en regulerbar
mindre utstrømningsaapning for den flytende kulsyre.
Naturligvis maa man dog passe paa at kulsyre
beholderne ikke utsættes for altfor sterk ophetning
(ikke over 50° gastrykket stiger tilsvarende og
sikkerheten følgelig formindskes. Beholderne er normalt
dimensioneret for et høieste tryk av 270 atm. I fly
tende form kan kulsyren let ledes i rør av smaa dimen
sioner og sprøites direkte ind paa brandstedet. Saa
snart den frigjøres fra trykket gaar den momentant
over i kulsyresne som igjen straks fordamper, hvorved
der bindes betragtelige varmemængder ca. 80 kg. cal.
pr. kg. I det hele tat maa kulsyren derfor ansees
for et ideelt slukningsmiddel.
Er generatoren derimot bygget for aapen ventila
tion saa maa lufttilførsels- og avløpsaapningerne lukkes
samtidig med at kulsyren slippes ut av beholderne.
Men samtidig maa der ogsaa sørges for at luften kan
cirkulere inden generatoren da ellers tilblandingen av
kulsyre ikke vil bli jevn og foregaa raskt nok. Der
anbringes derfor luftklapper saavel i lufttilførsels- og
bortledningskanalerne som i et omløp og disse klapper
betjenes samtidig med aapningen av kulsyrebeholdernes
ventiler. Som drivende kraft for disse manipulationer
anvendes en faldvegt og det hele holdes i stilling av
en spærhake-konstruktion som atter igjen utløses av
en elektromagnet. Betjeningsstrøramen for denne kan
da sluttes enten ved et relais eller ved trykknap for
haand.
Den forannævnte egenskap ved kulsyren at den
naar trykket raindsker først gaar over i fast form
(kulsyresne) før den fordamper fører imidlertid til at
rørledninger og ventiler hvor der er tversnitsforan
dringer og følgelig ekspansion let fryser til og kulsyre
utstrømningen ophører. Det var særlig dette som
vanskeliggjorde anvendelsen av kulsyren før man lærte
at beherske dette forhold.
491
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
