Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ks — 0,15499 • io”6 Farad
Kt — 0,008 • io—6 Farad
Omkring jordingsspørsmaalet.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 32
generatorer, som over transformatorer er forbundet til
et høispændt fordelingsnet, mot overspændinger, er jeg
kommet til at de farligste overspændinger som gene
ratorerne er utsat for er de som kan optræ idet vandre
bølger kommer ind i transformatorerne.
I E.T.T. nr. 26 for iaar er bragt et utdrag, signert
cos (pt av den diskussion som fulgte de foredrag om
jordingsspørsmaalet, som blev holdt paa V.D.E.s møte
i Danzig 1925. Har vi et 110 kV anlæg og antar vi at dette
anlæg træffes av en vandrebølge paa no kV. Bølgen
vil fordobles idet den gaar ind i transformatoren og
vil i transformatorens nulpunkt f. eks. firedobles. Vi
faar da en spænding paa 440000 volt. Denne spæn
ding vil kapacitivt overføres til transformatorens lav
spændtvikling. Størrelsen av den spænding som over
føres til lavspændtsiden er avhængig av generatorernes
kapacitet til jord samt av forbindelsesledningernes
kapacitet mot jord. Den spænding som induceres er
dog meget vanskelig at beregne nøiagtig, da der er
saa mange ting som spiller ind.
Jeg fik dette utdrag tilsendt under mit ferieophold
iaar i Tyskland og Schweiz. Jeg benyttet da anlednin
gen til at forhøre mig om hvorledes saken staar idag.
Situationen i Tyskland idag er den: »at direkte jor
dede nulpunkt findes der endnu ikke i Tyskland.
Anskuelsen siden Danzig er i de forløpne aar klarnet
derhen, at ved de nu forhaandenværende spændinger
er en direkte jording av nulpunktet ikke formaalstjenlig
og vil bevirke at driftsforstyrrelserne stiger og blir
mere alvorlige.«
Det blev fremholdt at den direkte jording ikke
var paa sin plads nu i Tyskland, da de som araeri
kanerne ikke hadde raad til altid at holde reservelinjer.
Ved jordslutning paa en linje i Amerika blir vedkom
mende linje eller masterække straks utkoblet for repara
tion og reserven indkoblet. I Tyskland blir ved jordslut
ning i net med jordslutningsspole driften fortsat indtil
reparationen kan utføres. Ved hjælp av jordslutnings
spolen er imidlertid en jordslutning ofte en hel uska
delig företeelse. Ved 110 kV luftledninger er det
tordenveirene som i Tyskland er aarsak til jordslut
ninger. Det har forresten vist sig at ixo kV luftled
ninger utrustet med flere jordliner har gaat bedre end
de med kun en jordline.
Vi har i Norge et udmeiket eksempel paa oven
nævnte fremholdte.
I E.T.T. nr. 4 for 1927 fortæller direktør Bakke-
Fagerberg om det mastebrudd Tafjord Kraftselskap
fik 2den juledag 1926 paa sin no kV luftledning
(en masterække) Tafjord—Aalesund. Følgen av dette
var at det ene ledningssæt blev helt jordsluttet. Driften
blev opretholdt paa det andet sæt, idet der blev kjørt
i jordslutning. Der blev kjørt i jordslutning i 1V» døgn.
110 kV luftledningen Tafjord—Aalesund gaar jo
gjennem et usedvanlig vildt terræng, saa det er av stor
vigtighet at kunne opretholde driften. Luftledningen
har jordslutningsspole.
1 den i Danzig førte diskussion er ogsaa genera
torerne omtalt. Det er her fremholdt av en som har
været paa studiereise i Amerika, at generatorerne ved
anlæg med direkte jordede høispændte nulpunkt
er mindre utsat for overspændinger end ved anlæg i
Europa. Jeg tror imidlertid at i vore anlæg med jord
slutningsspole er generatorerne like saa gunstig stillet
som naar nulpunktet er direkte jordet.
Av værdien Ks er lavspændtviklingens kapacitet
til jord = 0,00577 • io-6 , forbindelsesledningernes
= 0,00122 • io~6 og generatorens =0,148 • io—6 Farad.
Angaaende generatorernes beskyttelse saa se min
artikel »Hvorfor bør generatornulpunkt jordes«, E.T.T.
nr. 30 og 36, 1926.
Høispændingsviklingens kapacitet til jord, Kk ,
interesserer ikke vort eksempel, men kan sættes =
°>°°553 ’ io~6 Farad naar Kt = 0,008 • io~6 Farad.
I denne artikel er »Punkt 1, Overspændinger som
trænger ind i transformatoren kan overføres kapacitivt
til lavspændingssiden«, kun behandlet paa den maate
at der henvises til at forbindelseskablerne er den
bedste beskyttelse mot disse overspændinger.
Den spænding som vil induceres paa generator
siden ved 440 000 volt høispændt kan beregnes paa
følgende maate.
Gjennem seriekoblingen kapaciteten Kt og Ks maa
gaa samme strømstyrke. Vi har da naar den paatrykte
Under mit arbeide med temaet beskyttelse av
Fig. i viser kapaciteterne i en transformator. Kt er
kapaciteten høispændtvikling til lavspændtvikling. Ks
er summen av kapaciteterne paa lavspændtsiden, nem
lig transformatorens lavspændtvikling til jord, forbin
delsesledningernes kapacitet til jord og generatorens
kapacitet til jord. Kk er høispændtviklingens kapacitet
til jord.
Fig. i.
Efter det bragte eksempel i min artikel i E.T.T.
nr. 30, 1926 er:
492
v rp
+• -= *K
f, Ks = =
vrrmnnr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
