Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for "1 l i * ft* Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening H I I Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening -4—JL. • JL. • Kronprinsensgate 19, Oslo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
NE: 33 OSLO 25. NOVEMBER 1927. 40. AARG.
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.oo halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13.oo halvSrlig
Belalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris; Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gangcr
Inclhiolcl:
Jording av transformatorers nulpunkt. — Brandslukning i elektriske maskiner. Av ingeniør Schjølberg-Henriksen. — Direktør J.
Garstad. Elektricitetsverkernes ansvar. — N.E.V.F. og N.E.F. — Kobber- og oljenotering. — Elektricitetsverker og kraftanlæg.
Jording av transformatorers nulpunkt
(Erfaringer meddelt paa N.E.V.F.’s aarsmøte 1927.)
Driftsbestyrer Harald Johannessen: Jeg blev an
modet om at fortælle litt om vore erfaringer med
hensyn til jordingen, og jeg gaar da ut fra at dette
er skedd for at man muligens skal faa i hænde nogen
uttalelser fra andre verker som ogsaa har befattet sig
med det. Det er ikke paa nogen maate noget opsigts
vækkende jeg har at fortælle, det dreier sig om de
erfaringer som alle verker har med disse spørsmaal.
Hos os er vi ialfald kommet til ganske gode resulta
ter med hensyn til de klager vi tidligere hadde om
forstyrrelser paa lavspændingsnettene. Vore anlæg blev
sat i drift for en 6 —7 aar siden, og vi hadde da
straks en hel del ulemper. De geografiske forhold der
er slike, at paa enkelte steder er vi ualmindelig sterkt
utsat for jordsHg, det er noksaa kupert terræng, og
tildels gaar ledningen op i stor høide, i 200—300 m.
Til at begynde med hændte det ofte, specielt paa en
5—6 kredser, at lamper og sikringer sprang, saasnart
det nærmet sig lynveir; flere steder forekom enddog
et par smaa tilløp til brand. Vi var naturligvis ængste
lig for hvordan dette videre kunde utvikle sig. Efter
endel undersøkelser av forholdene gik vi da til at
jorde transformatorernes lavspændtnulpunkt og merket
øieblikkelig en ganske stor forbedring. Det vi var
ængstelig for var forstyrrelser paa telefonledningerne,
men det merket vi ikke noget til. Og heller ikke kom
rikstelefonen med klager i denne forbindelse. Paa
disse faa kredser som det var værst for, var det et
par tre stykker som fremdeles viste tendens til mot
tagelighet for forstyrrelser saasnart der nærmet sig
uveir. Ikke bare ved direkte lyn, men saasnart det
var et almindelig uveir i anmarch, knitret det i led
ninger og apparater, pærer sprang og abonnenterne
følte sig idetheletat litet sikker ved situationen. For
de kredser som var mest utsat gik vi til at sætte op
gnistgap med seriekoblet ohmsk motstand mot jord,
og efter at det var gjort, har vi været fri for de for
styrrelser vi hadde tidligere. De gjennemslagssikrin
ger vi hadde var ganske almindelige sikringselementer
som var indbygget i jernskap. Det var mindre bra
saker, og en del av disse blev noksaa fort ødelagt,
de brændte sammen eller dannet fuldkommen brudd,
og var ikke at stole paa. Saa kjøpte vi en del gjen
nemslagssikringer av god utførelse og satte ind, men
det vi opnaadde var bare det vi hadde ventet, at de
straks gik til jord. Men det som var det uheldige var,
at seiv om man hadde merker efter gjennemslag paa
sikringerne, saa var det ikke sikkert at de virket paa
samme maate som om de var sat til jord, for gjennem
slagene efterlot forkullinger — det kjender naturligvis
de fleste til — slik at næste overspændingsbølge som
kom, ødela næsten like meget ute paa lavspændings
nettene. Saa gik vi da efterhvert til at sætte næsten
alle vore transformatorer til jord. Siden har det gaat
bra. Den første transformator blev sat til jord høsten
1922, og senere efterhvert allesammen, uten nogen
somhelst ulemper. Jeg tror det at sætte transformato
rerne til jord ogsaa hjælper til at man vedlikeholder
sine anlæg bedre. Efterat det er gjort er man jo i
svært mange tilfælder blit tvunget til at bringe anlæg
gene iorden av den grund at de smaa installations
sikringer ofte springer paa grund av isolationsfeil.
lalfald ved større anlæg har vi jo i regelen den for
del at forbrukerne seiv er interessert i at holde dem
i orden. Disse fordeler som vi har faat ved at jorde,
kunde vi neppe regne med at opnaa ved ikke at gjøre
det. Og ialfald har vi ikke merket nogen ulemper
av det. Og jeg gaar ut fra at de verker som har gaat
til jording ogsaa har den erfaring, at det i regelen er
fordelagtig.
Dirigenten: Jeg vil faa lov at takke driftsbestyrer
Johannessen for at De har tat op dette spørsmaal. Vi
har ogsaa ved Skiensfjorden jordet vore transforma
torer og har gjort de samme erfaringer som nu her
er meddelt. Vi hadde tidligere overspændingsfenome
ner som var generende, og ogsaa enkelte tilløp til
brand paa grund av overslag. Men siden vi har jor
det, saa har vi ikke merket nogen vanskeligheter
av den art. Vi har heller ikke hat telefonforstyrrelser
som følge av jordingen. Saa vi har fundet, at det at
jorde nulpunktet har været fordelagtig.
Driftsing. Fagerhcrg: Blandt de elektricitetsverker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
