Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dirigenten: Jeg anser nu debatten om dette spørs-
maal avluttet.
) Se s. 374, 1927.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 33
er utstyrt med gjennemslagssikring, som oftest har en
daarlig kontrol av lavspændt-nettenes isolation. Berø
ringsfaren er derfor altid stor. Da det har været saa
ofte omtalt at sikringene ved jording av nulpunkterne
ikke vil gaa, bad ingeniør Bay mig faa et elektri
citetsverk til i en transformatorkreds forsøksvis at
jorde en fase. Paa denne maate vil ved jordslutning
av en av de andre faser altid sikringene gaa; desuten
vil den jordede fase virke som jordtraad. Ing. Bay
var med hensyn til nulpunktjordingen inde paa spørs
maalet hvilken overgangsmotstand der bør tillätes i
nulpunktet. Er motstanden stor i nulpunktet, er, hvis
motstanden paa jordslutningsstedet er liten, berørings
faren paa jordslutningsstedet liten. Det maa næsten
bli en erfaringssak hvad der bør vælges. Fordelagtigst
er det jo om jordmotstanden m. m. er saa liten at
sikringene gaar. Jeg kom til at nævne for Bay at vi
her pleier at forbinde nulpunktet til høispændingsnet
tets jordline. Dette var han ikke noget særlig begeist
ret for; efter hvad jeg forstod, saa er dette spørs
maal gjenstand for indgaaende diskussion i Tyskland.
Jeg har snakket om berøringsfaren, og da kan det
være av interesse at nævne, at det sidste middel til at
bringe liv i folk naar de et blit hængende fast, er
en real rundjuling. Det gjælder nemlig at faa hjertet
igång,- og det faar man ikke saa let igång ved aande
drætsøvelser. Hjertet kommer i sving, efter de sidste
erfaringer, ved rundjuling.
som har foretat forsøksvis jording er ogsaa Akers, ogj
jeg har i E.T.T.*)meddelt de resultater som elektricitets
verket har høstet paa dette omraade. Refererte arti
kelen, idet han gav et kort resumé.
Ingeniør Fnanes: Det var bare nogen bemerkninger
i anledning av jording av nulpunktet. Man maa jo
skilne mellem luftnet og kabelnet. Jeg har ikke tat
standpunkt til saken, men jeg mener at det er ikke
nødvendig at man har nogen bestemmelser; det bør
jo helst staa frit hvorvidt man bør jorde nullpunktet
eller ikke. I kabelnet vil forholdet være slik, at hvis
man jorder saa vil der flyte en ekstra strøm i kabelens
blymanteller. Desuten faar man ogsaa et ekstra watt
tap. Specielt gjør dette sig gjældende hvis man har
jordkabelanlæg paa det lavspændte net. Disse fæno
mener kommer ikke frem ved nulledninger, for der
staar man jo mere frit. At jorde nulpunktet paa ka
belnet er jo heller ikke nødvendig, for kabelnettet
ligger jo selv i jorden.
Ing. Blumer: Jeg har skrevet saa meget om
dette tema i E.T.T., at jeg vel ikke behøver at gaa
nærmere ind paa det her. Jeg hadde i Berlin anledning
til at tale med overingeniør Bay som er ansat hos
A. E. G. Han er medlem av et utvalg som netop
behandler jordingsproblemet. Han gjorde opmerksom
paa det schweiziske sterkstrømsinspektorats forslag til
forskrifter av februar 1927. I disse heter det:
»Erläuterung. Die direkte Erdung des Systemnull
punktes des Verbrauchernetzes ist der Erdung iiber
Durchschlagssicherungen vorzuziehen. Wie die Bear
beitung der Unfallakten des Starkstrominspektorats
zeigt, kommt es immer wieder vor, dass die Durch
schlagssicherung aus irgend einem Grunde nicht in
Ordnung ist oder dass nach einem Defekt iiberhaupt
keine mehr eingesetzt wird. Dadurch fällt der vorge
sehene Schutz dahin. Dass durch die direkte Erdung
beim zufälligen Beriihren eines Leiters ein grösseres
Gefahrmoment in die Anlage gebracht wird, als ohne
Erdung, diirfte wohl verneint werden können, da selbst
bei Verbrauchernetzen mit verhältnismässig kleiner
Ausdehnung der Ladestrom Werte erreichen kann, die
fiir Menschen gefährlich sind, womit der Vorteil des
isolierten Netzes dahinfällt. «
Driftsing. Gundersen: God jord, sier man. Hvad
er god jord? Det er et meget relativt begrep. Tar
man et sted hvor det er morenedannelse, sand, saa
er det vanskelig i tørre somre at faa god jord. Hver
ken i tyske eller norske forskrifter staar det hvad man
skal regne for god jord. Det er efter min mening
et produkt av ladestrømmen og jordmotstanden. Men
naturligvis har jo forskriftene en bestemmelse som
sier hvilken potential skal tillätes paa det lavspændte
net og derefter kan man jo beregne den tillatte jord
motstand.
Driftsbestyrer Vold: Ved at gaa over til at jorde
nulpunktet vil det melde sig det spørsmaal at vi maa
faa andre maaleapparater end nu for konsumenterne.
Vi maatte ha en strømspole i hver ledning til kon
sumenterne for at sikre os mot at der ikke blir uttat
kraft uten maaling. Vi skal huske paa at konsumen
terne begynder ogsaa at bli ganske flinke, og det
spørsmaal vil ganske sikkert melde sig. Foruten at
det ogsaa kan bli adskillig lokalstrøm som ved et
anlæg kan bli borte, og det vil med de nuværende
maalere belästes verket.
Jeg synes at dette passer udmerket godt i en
diskussion om jording av transformatornulpunkter.
Ingeniør Bay er meget beskjæftiget med dette emne.
Han hadde saa rneget at fortælle at jeg sa han
burde absolut komme hit til Oslo og holde foredrag
i Elektricitetsverkernes Förening. Han kom med en
del for mig nye tanker vedrørende net med gjen
nemslagssikringer m. m. Han bad mig spørre de an
læg som holder paa gjennemslagssikringer, om de kan
garantere at deres net ikke har jord paa en eller
anden fase. Hans erfaring var nemlig at de net som
Fagerberg: Da maa det være langt lettere at stjsele
strøm ved kortslutning av vippen. De som først vil
være kjeltringer, finder nok paa raad.
500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
