Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 33, 1927
forløp. Men saa blev generatoren rigtignok ogsaa
stoppet, bvilket spiller en stor rolle paa lækagen av
kulsyren. Dette interessante forhold blev ogsaa under
søkt ved disse forsøk og er vist i fig. 27.
Fra hvert av kulsyrebatterierne fører en hoved
ledning til fordelerventilerne, hvorfra der forgrenes til
hver generator. Fordelerventilerne utløses paa samme
maate som kulsyreflaskerne.
Som det sees lækker ca. 10,5 % av den cirkule
rende luft ut pr. min. ved fuldt oradreiningstal, mens
lækageprocenten allerede ved halvt omdreiningstal er
sunket ned til 3,5 %.
Naar brandslukningsanlægget trær i funktion aapnes
først den rigtige vælgerventil, dernæst det ene kulsyre
flaskebatteri, og saa igangsættes nokkeapparatet for
utløsningen av efterfyldningsflaskerne. Alle disse ope
rationer kan naturligvis igangsættes automatisk ved
hjælp av relais.
Der er naturligvis ogsaa mange andre brandsluk
ningssystemer som adskiller sig fra de foran beskrevne
i mere eller mindre grad. Videre beskrivelser av disse
systemer anser jeg dog for unødvendige, da de foran
nævnte repræsenterer de vigtigste og mest utbredte
paa dette omraade idag. At der ogsaa kan være andre
gode brandslukningssystemer for generatorer vil jeg
dog ikke benegte, da tekniken paa dette omraade
utvikler sig saa rask og spænder over et saa stort
gebet, at det ikke vil være mulig at ha kjendskap til
alle eksisterende anordninger.
Derimot kan det kanske være av interesse at se
litt nærmere paa om disse brandslukningssystemer
virkelig gjør saa megen nytte at de er økonomisk
berettiget. Dette har nemlig været betvilet fra mange
hold.
Anskafifelsen av saadanne apparater koster jo endel,
og om de direkte driftsutgifter ikke er saa store, paa
løper ialfald renter og amortisation. Hertil kommer —
som jeg før nævnte — at man endnu ikke har skaffet
nogen automatisk utløsning som trær i funktion ved
alle tilfælder av brand. Og seiv om saa var, saa vet
vi at automatiske relæer og utløsningsindretninger og
saa kan klikke. Og de vil ialfald yderligere fordyre
anlægget og kræve ekstra betjening for eftersyn og
vedlikehold.
Paa den anden side saa er de værdier som kan
reddes ved et godt brandslukningsanlæg meget store.
Ved vore kraftstationer paa Rjukan, hvor maskin
aggregatstørrelserne ligger paa 17000—18000 kVA,
regner vi saaledes at anskaffelsesbeløpet for brandsluk
ningsapparatet (5 — 6000 kr.) er omtrent betalt, hvis
det kan avverge en eneste generatorbrand. Og da er
der kun regnet med de rene reparationsomkostninger —
produktionstap ved driftsstans er ikke medregnet.
Brandslukningsanlæggets pris varierer forholdsvis
litet med generatorstørrelsen. Ved meget store gene
ratorer og særlig ved turbogeneratorer, hvor en brand
let kan volde store skader, blir brandslukningsanlæg
gets anskaffelsesomkostninger nærsagt forsvindende mot
de værdier som kan reddes. Dette forklarer at brand
slukningsanlæg, efterat man nu er naadd frem til effek
tive og sikre konstruktioner, indbygges i nærsagt alle
større generatorer i Europa.
Ved mindre generatorer falder brandslukningsappa
raterne relativt dyre og lønsomheten ved disse beror
da paa hvor hyppig man kan risikere en generator
brand. Det er selvfølgelig ikke mulig at uttale noget
generelt herom, Et anlæg kan være meget utsat for
brand, et andet slet ikke. Det beror paa saa mange
Fig. 26 viser resultatet av et av de mange forsøk
som blev foretat med dette brandslukningsanlæg. Ved
dette blev utløsningen av kulsyrebatteriet foretat ved
haand, og det tok 7 sek. før kulsyrefyldningen i gene
ratoren naadde op i 10%, 15 sek. før i 20 % og
1V4 min. før den maksimale kulsyregehalt av 43 %
blev naadd. Man mener at kunne forkorte disse tider
noget ved elektrisk utløsning.
Fig. 26.
Som det vil sees holdes kulsyregehalten meget godt
oppe; den utgjør sogar 25% efter vel en halv times
Fig. 27.
505
n?0OO cr~’————r———————n———
1 I60G’ — ‘ • •, 4— —- —— 5
I £l?00 — ri • «
i «i800 —> Si-; A . |
1*400 .. |
I „ ’O •
! : ’ ’ 1 1 1 ~‘ ’>
’ f : —: H *-‘M\
ju|3*— ; — — nvrv
«i 1 V- Pressure r-— r ; — 1 : —r —r-—’
i Æ-e . ,———
„ 50 r——
° """Ær Cenf CÖ, - — –- — — •
| Z0 - -j ’ |–-C . —^, . —
£ ’pf iI-I .1 • r I I M• ,
0 2 4 6 8 .10 12 14 16 18 20 22 -24 26 26 30
Time In Minutes
w BMHggr^BBO
•g o.oi2 r-|——p-n—————— ;
o.ou 4
0.010 4 — T—
1 > 0.009 r——: ; —— -
St 0.008 -4 : r
t &0.007 —V r—
lt 0.006 —4- Llué>
£$0.005 —-V —4—
J> 0.004 \4- Total
jo , y
o» 9 —, , _—
«i? —•!•• —’
fs 7 —
.si
|l 5 J : 1
•* ?“^^=====:
ol L— —J U- I - J
0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800
R.p.m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
