Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’) Kun et utdrag av tabellen er gjengit herr
Tabel III.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 34, 1927
faat reducert kulforbruket med omtrent 50%. Et me
get forsigtig overslag viser at den totale besparelse
løper op i 5 millioner ton.
man i fem og tyve-tabellen*) for 1925 —26 finder
ikke mindre end otte som kommer over, og i hvert
fald en av dem, Barton, maa karakteriseres som et
særsyn paa omraadet.
Til trods for den store nedgang i kulforbruket maa
det gjennemsnitlige forbruk — 1.1 kg. pr. kWh. —
endda sies at ligge alt for høit. De resultater som er
opnaadd ligger imidlertid knapt merkbart under de
amerikanske, da det amerikanske gjennemsnit paa
0,95 kg. pr. kWh. paa grund av kullenes forskjellige
kalorimetriske varmeværdi temmelig nøiagtig svarer til
det britiske paa 1,1 kg. Det er derfor forbi med
den tid da man kunde komme med nedsæltende sam
menligninger mellem britisk og amerikansk drift.
Det mest slaaende træk ved situationen er at en
kelte stationer har klart at forbedre sin drift fra aar til
aar flere aar i træk, hvilket tyder paa helt igjennem
første klasses anlæg. Blandt de stationer som stadig
har gaat frem nævner vi Caroille, Barton, North Tees,
Radcliffe, Dumston, Percival Lane, Rotherham, Boro,
Crove Road, Bradford, Kilmarnock, Spondon, Hack
ney og Wallasey. Nogen stationer er kommet længer
ned i rækken, væsentlig fordi andre er gaat frem.
Dette gjælder f. eks. Stuart Street station i Manchester,
mens Dalmarnocks tilbakegang skyldes forandringer
ved anlæggene foruten en lav belastnings-faktor paa
grund av de daarlige tider. Naar Barking og Agecroft
til næste aar kommer med i tabellen kommer antagelig
gjennemsnittet op i 18% eller enda høiere.
En endda mere slaaende illustration av den be
merkelsesværdige fremgang som de britiske kraftverk
har hat, faar man ved at sammenligne de resultater
som er opnaad av de fem og tyve mest moderne an
læg siden 1922. Stationerne er ikke de samme fra
aar til andet, særlig fordi anlæggenes størrelse er
øket samtidig som nye er kommet til. I løpet av fem
aar er den totale virkningsgrad steget fra 15,35%
til 17,05%, en rekord som seiv ikke de tilsvarende
amerikanske verk overgaar. Av tabel II ser vi at for
bedringen i virkningsgrad stort set er den samme for
de fem og tyve stationer som for alle rikets kraftverker.
Vi kan derfor slutte at tabellen over de fem og tyve gir
et ganske godt billede av samtlige anlægs utvikling.
Bare paa dette omraade har den britiske elektriske
industri sammen med fabrikindustrien naad en viden
skabelig og teknisk dygtighet som maa avtvinge den
mest uforbeholdne respekt. Og ikke bare paa hjemme
markedet, men ogsaa paa verdensmarkedet har indu
strien gjort sig gjældende.
Tiden efter krigen har tillät den at indarbeide
sig fast paa det hjemlige marked og der frembringe
resultater som har betydning for rikets finanser. Fra
at være nationale utopier er stillingen nu markeret
med økonomiske fakta. Vi har alt vist at de fem cg
tyves besparelser paa grund av installation av moderne
anlæg (som praktisk talt udelukkende er levert av bri
tiske firmaer) i perioden 1921 —22 til 1925 —26 be
løp sig til £ 2 500 000. Hvis samtlige kraftverk hadde
arbeidet med samme virkningsgrad vilde de ha spart
ind 6,6 millioner ton, hvilket med priserne i 1926
svarer til £ 6000000 eller xi % av indtægterne av
strømleverancen eller nok baade til en god avkastning
til kapitalen og adskillige utvidelser. g pr
De fem og tyve stationer producerte i 1924 —25
2,3 milliarder kWh. og i 1925 —26 2,2 milliarder
kWh. De øvrige stationers produktion var da i 1924—
25 4,8 milliarder kWh. Med et kulforbruk paa 6,0
millioner ton gir det 1,27 kg. pr. kWh. De tilsvarende
tal for 1925—26 er 5,6 milliarder kWh, 6,6 millioner
ton og 1,15 kg. pr. kWh. Yirkningsgraden er med
andre ord forbedret med 8% eller omtrent som ved
de fem og tyve stationer.
Med andre ord, 25% av rikets samlede elektrici
tetsproduktion er levert av stationer som avgjort hø
rer hjemme blandt de mest moderne i alle land. Naar
man ser bort fra et par særlig fremtrædende ameri
kanske anlæg saa er det seiv i U. S. A. vanskelig at
finde stationer med over 17% virkningsgrad, mens
(Efter World Power, juli 1927.)
517
Britiske kraftanlægs effektivitet.
Sammendrag i grupper efter størrelsen.
Stationers 1922 ~ 23 1923 — 24 1924—25 1925 — 26
størrelse
i mill. kWh.
Kulforbruk Virknings- Kulforbruk Virknings- Kulforbruk Virknings- Kulforbruk Virknings-
kg /kWh. grad kg./kWh. grad kg./kWh. grad kg./kWh. grad
Over 200
Barton alene
0,83 16,26 0,83 17,42 o,79 1 8,20 0,73
0,6 1
19,22
21,5 1
I oo — 200 0,96 15, 10 0,88 16,00 0,86 1 6,80 o,77 17,79
50—100 0,85 15.90 0,94 15.62 o,94 15.90 0,88 1 6,60
2 5 — 5 0 1,02 14,48 1,00 14,72 0,96 15. 75 0,96 I5. 6 5
10—25 i.°5 14,18 1,04 14,33 i,33 14,90 0,96 15.40
Middel 0,83 15.35 0,90 16,00 0,88 16,30 0,81 17.50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
