- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 40. Aarg. 1927 /
518

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1927 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

r = mindste skives radius.
K =
B — remmens bredde i cm.
„ KN . .
B= ~F (*3)
Inden rimelige grænser er det derfor fordelaktigst
at anvende forholdsvis brede og tynde remmer.
Anordning av drivremmer.
Va/g av rembredde.
4 (enkelte)
5 ( * )
7 å 8 (dobbelte)
7 å 8
9 ( —)
Remtørnet
Det kan ogsaa bestemmes ved beregning.
Betegner:
Saa er for aapen rem:
Remmens vægt
i kg. pr. m.2
Remmens
tykkelse
i mm.
A = avstand mellem skivernes center.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 34
underst, ellers vil den hængende part (= slakkende)
formindske remtørnet.
Nødvendiggjøres stor akselavstand maa remmen
understøttes med ledeskiver, som bør gaa i kulelagere
for at undgaa slitage paa remmen. Ved meget liten
akselavstand maa remmen gaa med uforholdsmæssig
stor stramning. For at undgaa dette pleier man at
anvende en anordning som vist ved hosstaaende illu
stration. Arrangementer gir et godt resultat, naar
ledeskiven D og C er forsynet med kulelagere.
Ved bestemmelse av den nødvendige rembredde
maa man i første række selvfølgelig ta hensyn til den
største remstramning 7\ som maa til. Om dens bestem
melse er foran forklart likesom der er gjort opmerksom
paa, at den kan bli større paa grund av remmens
ukyndige paalægning.
N — hestekræfter, remmen skal overføre.
V = remhastigheten i m. pr. min.
K = en konstant ifølge hosstaaende tabel for forskjel
lige remtykkelser.
Ved fabrikanlæg anvendes lærremmer, balatarem
mer, kamelhaars- og bomulds-remmer. De to første
slags er uskikkede for anvendelse i varme lokaler og
omgivelser. I saadanne bør anvendes kamelhaarsrem
mer. Balataremmer er praktisk talt upaavirkelig av
fugtighet, likesom de er sterke og varige. Bomulds
remmer paavirkes let av fugtighet (seiv i luften) og
kan derved bli saa stramme, at noget springer istykker.
En gene ved balata- og bomuldsremmer er, at deres
kanter let slites og filtres op, naar de gaar i remledere,
som ikke er forsynet med lederuller, der gaar i kulelagre.
Men i saa fald er de meget fordelagtige — de første
især i fugtige rum og de sidste i tørre rum.
Formel 10 og hosstaaende tabel kan med fordel
anvendes i forbindelse med efterfølgende tabel I for
lærremmer.
Gir beregningen efter foranstaaende vink en uhen
sigtsmæssig bred rem, bør man vælge en smalere og
søke at faa fat paa en rem av forholdsvis tilsvarende
større tykkelse. bestemmes lettest ved at man tegner op begge skiver
i sin rette avstand i en passende maalestok for saa
ved hjælp av en vinkeltransportør at avlæse størrelsen
av remtørnet paa den mindste skive i antal grader.
I efterfølgende tabel II fremgaar det med al tyde
lighet hvordan rembredden og remmens tykkelse kan
varieres med remhastigheten. Som almindelig regel
gjælder, at det inden rimelige grænser er fordelaktigst
at anvende en tynd og bred rem end en tyk og smal.
Den tynde lar sig forholdsvis lettere bøie og rette og
falder bedre til skivens bane (d. e. friktionen blir større). (5 «= remtørnets halve vinkel paa den mindste skive.
R — største skives radius.
Avstanden mellem akslerne bør for smaa remme
(10 cm. bredde) ikke overstige 4 å 5 meter, for større
6 a 7 meter og for store hovedremmer 8 å 9 meter.
Ved horisontal og skraa reindrift bør man altid ind
rette sig slig, at remmens trækkende part kommer
R—r
cosinus 8 = —-—
‘ A
Aksel avstand.
For lærremmer har erfaring vist, at rembredden
passende kan bestemmes efter følgende formel:
Naar en rem er i drift er den gjenstand for en
stadig bøining og utretning, hvortil kræves et arbeide
(et arbeidstap), hvis størrelse er særlig avhængig av
remmens tykkelse og stivhet.
Ved ing. Olaf Torp. (Forts, fra nr. 30)
Valg av remsort.
Fig. x.
518

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1927/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free