Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utgiver:
E.T.T
Nl 35 OSLO 15. DECEMBER 1927. 40. AARG.
Indhold:
Brandfare og nationaløkonomi
Elektriciteten brandstifter.
som
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elhktricithtsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13.00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enhetsrutess mm. bred, 35mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00 —2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger
Brandfare og nationaløkonomi. (Elektriciteten som brandstifter.) Av direktør Hj. Steenstrup. Utdannelse og praksis for installa
törer og montører. Generalsekretær Sandbergs redegjørelse paa N. E.V. F.’s aarsmøte iaar. Direktør Hj. Samuelsen 50 aar.
Ingeniør Chr. Kahrs Kielland. Driflsingeniør J. de R. Kielland. Telefonförbindelse Syd-Norge—Finland. N.E.F.
Direktør Hj. Sieensirup holdt den 29de nov. et foredrag i
P. F. om ovenstaaende emne. Særlig paa grund av föredragets
undertitel og den paafølgende diskussion tror vi at et kortfattet
referat vil interessere læserne. Referatet tar da ogsaa særlig
sigte paa den del av foredrag og diskussion som omhandlet
denne undertitel.
plikter at betale større erstatning end som er nødven
dig for at dække den lidte skade. Saadan gjenopførel
sesplikt er obligatorisk i Danmark og gjælder alle
bygninger forsikret i gjensidige selskaper. Det er ogsaa
et ålment ønske inden alle lokale brandkasser her i
landet at det nye utkast til lov om forsikringsavtaler
ikke maa bli vedtat av stortinget uten at gjenopførel
sesprincipet er blit indarbeidet i loven, enten obliga
torisk for al brandforsikring eller ialfald for al gjen
sidig brandforsikringsvirksomhet.
Det er like saa vigtig at avverge en brand eller
forebygge en brandfare som at erstatte en brandskade.
Det er derfor nødvendig at gjøre sig klar over de
enkelte brandaarsaker. Av tilløp til brande er der i
dette land ca. 60 paaviselig hver uke. De 99 % lar
sig begrænse til et værelse, et hus; den resterende
en procent kræver flere hus og undtagelsesvis stryker
en hel samling av huser, en stationsby eller et strand
sted med. Den første gnist eller antændelse har der
for uanede muligheter hvis ikke menneskene er paa
vakt og griper ind.
Vi skal nu se litt paa de enkelte brandaarsaker
paa basis av Norges Brandkasses officielle statistik for
det hele land. Her ser vi, at 11 pct. av branderstat
ningerne skyldes aarsaker som paa sæt og vis er
hændelige, er tilgivelige.
Den enkeltes interesse for at avverge brandtilløp
maa derfor søkes opretholdt. Den nuværende økono
miske krise er ofte direkte foranledning til at mange
mennesker utviser passiv likegyldighet overfor brand
muligheter, ofte muligens med et stænk av haab om
engang seiv at bli den lykkelige »brandlidte«. De
ulønsomme bedrifter har ikke længer raad til vedlike
hold, vakthold, slukningsredskaper m. v., hvilket kan
forstaaes. En rummelig brandpolice kan der dog som
regel skaffes penger til.
45 pct. gaar erstatning av brande som skyldes
grov uagtsomhet og resten skyldes enten ildpaasættelse,
grov uagtsomhet eller er helt ukjendt.
Forholdet er, at der aar om andet her i landet
ved brand gaar tapt værdier for ca. 12 millioner paa
grund av grov uagtsomhet og 10 millioner skyldes
ukjendte aarsaker. Dette er tal som maner til at søke
brandfaren begrænset. Vi har sandelig ikke raad til
al denne illumination.
Et videre efterkrigsfænomen er den almindelig
stedfindende overforsikring. Denne har været et av de
vanskeligste problemer brandforsikringen har hat at
kjæmpe med i den sidste tid. Før krigen var forsik
ringsværdierne beskedne. De androg til ca. 5 milliar
der, idag er forsikringssummen oppe i ca. 18 milliar
der. Denne værdiøkning fordeler sig paa det hele
land, baade by og bygd, selvom meget tyder paa en
sterkere opgang for landsbygdens vedkommende. Dette
hænger til en viss grad sammen med den underforsik
ring som tidligere var meget almindelig. At her ligger
en alvorlig fristelse til assurancesvig er klart. Der
burde derfor indføres almindelig gjenopførelsesplikt
ved siden av bestemmelser om at forsikringen ikke
Videre ser vi at, mens antallet ukjendte brand
aarsaker er 21 pct., utgjør erstatningerne for disse
skader 39 pct. Dette hænger naturligvis sammen med,
at netop de større brande blir uopklaret, fordi disse
i høiere grad utvisker brandaarsaken. Her har derfor
vore myndigheter en stor opgave for sig at finde disse
aarsaker og ikke bare konstatere faktum at en brand
har fundet sted. Det bør nu tas op til alvorlig over
veielse om ikke det gamle krav om et statsbrandpoliti
som betroes ledelsen av alle brandsaker, nu bør reali
seres. Dette betyr ikke opgivelse av lensmandens
lokale efterforskning, kun et tilskud av specialkund
skap, saa man engang i større utstrækning kan faa
has paa disse mystiske brande.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Organ for
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
