Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarsaksstatistik ig20—7925.
Herav landdislriklene
landet
Erstatnings
beløp
Erstatnings- Antal
Antal
beløp
7.333.781 1.219 6.494.079
fra ildsted .
Elktr. ledninger
2.098
17.345.270
1.980 23.626.011
og apparater
Uagtsomhet
2.921.756
6.034.923
4.478.771
2.625.583
1.965.106
2.114.384
m. fyrstikker 4.723.705
6.960.517
5.595.032
3.048.369
3.629.819
2.421.546
1.178
Ildstedsraangler
Gnister fr. pipen
Lynnedslag . .
1.064
1.037
Tobaksrøkning
Lamper og lys
Forskjellig
uagtsomhet . 5.134.776
18.069.459
43.559.981
6.804.197
28.496.919
60.107.122
Andre aarsaker
Ukjendte »
1.149
2.487
3.284 2.310
Ialt [15.605 152.747.018 9.449; 110.744.088
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 35
nøktern vurdering av landets økonomiske evne, og
idag oplever vi det merkelige, at de gamle petroleums
lamper taes til naade igjen. Ikke utsprunget av den
tanke at det betyr øket komfort eller større praktisk
nytte, men ene og alene fordi portemonæen energisk
forlanger del.
Vi kunde kanske allikevel glædet os over alt det
velvære det elektriske lys og den elektriske kraft førte
med sig, hvis vi vidste at de nedlagte værdier var
varige. Men ulykken er idag ikke bare den at selve
anlægsomkostningerne er urentable, langt værre er det
at bygder og tildels byer ikke har økonomisk evne til
at holde sit ledningsnet i driftsikker stand og derved
medfører direkte tap av liv og gods ved et økende
antal elektricitetsbrande. Hvad hjælper .det os at de
feilfrie installationer er brandsikre, naar vi vet at det
store antal anlæg paa landsbygden ikke er feilfrie.
Et anlæg i Oslo blir holdt vedlike, en feil blir
sjelden rettet av konsumenten men av en kyndig in
stallatør, elektricitetsverket foretar stadig og betryg
gende kontrol og verkets ledelse er i alle henseender
i hænderne paa den bedste fagkyndighet som er at
opdrive hertillands. Installationerne i privathjem er
anbragt i murhus og brandvæsenet staar parat til at
møte enhver brandmulighet. Fabrikinstallationerne er
praktisk talt under daglig kontrol av sin egen tekniske
ledelse.
Naar vi ser paa tabellen for disse 6 aar har vi
fuld giund til at bli nedtrykte. De gode gammeldagse
brandaarsaker: Lamper og lys er dumpet langt ned i
rækken og det kunde jo væte grund til at belønne
bygninger uten elektrisk installation med præmiened
slag. Før var elektriciteten det absolut brandsikre og
fik 10% nedslag mens laraperne var vor store skræk.
Jeg nævner dette saa uttrykkelig fordi det er min
overbevisning at elektriciteten i byerne i brandteknisk
henseende betegner en vældig forbedring i forhold til
ældre tiders petroleumsbelysning. Derfor maa vi ikke
fortape os i de store elektricitetsverkers driftsmaater —
men rette blikket utover landet til stationsbyerne og
gaardsbebyggelsen-
Hvad vi først og fremst maa arbeide for er at faa
opklaret alle de ukjendte brandaarsaker og hvad der
skjuler sig under disse. Utover landsbygden har den
tekniske utvikling føit med sig en vældig økning av
brandfaren med lokomobiler, benzin- og petroleums
motorer og biler. Arbeidsforholdene er desuten blit
helt forandret med landarbeidere uten personlig til
knytning til gaarden og den ansvarsfølelse som dette
medfører saa at ofte det enkleste tilsyn og de almin
deligste forsigtighetsregler forsømmes. Ingen lovbestem
melse om brandbeskyttelse av nogensomhelst art eksi
sterer saasnart man er utenfor en bygningskommunes
grænser. Ildsleder og piper kan utføres og forfalde
som man vil. Norsk Brandverns Förening har her en
stor opgave for sig og kan drive et lønsomt oplysnings
arbeide sammen med stats- og herredsagronomer,
landbruksskoler og landbrukslag.
Vi maa betragte de elektriske installationer paa
landsbygden i en klasse for sig seiv, og da først og
fremst ulhusenes installation. For det første er der i
en laavebygning lagret en betydelig mængde let an
tændelige stofifer. For det andet staar de elektriske
uthusinstallationer i en særskilt stilling paa grund av
de vanskelige forhold man støter paa i fjøs, stald,
svinehus o. s. v. Derfor indeholder ogsaa Statens for
skrifter meget strenge bestemmelser for saadanne ilds
farlige installationer. Men i hvor mange av landets
uthusbygninger er disse bestemmelser overholdt? I hen
hold til forskrifterne skal videre »overtrædelse av
forskrifterne straffes med bøter i henhold til den al
mindelige straffelovs § 339 forsaavidt ikke strengere
straffer i henhold til anden lovbestemmelse kommer til
anvendelse«.
Jeg skal saa tillate mig at si nogen ord om elek
triciteten som brandstifter, skjønt jeg ikke er elektro
tekniker, men ut fra det syn jeg har faat paa dette
spørsmaal gjennera mit arbeide som assurancemand.
Hvorledes denne besteramelse effektueres belyses
ganske godt av at elektricitetstilsynet i et av landets
distrikter i 1925 i 2 — siger og skriver to — lilfæl
der fandt sig opfordret til at anmelde overtrædelse av
forskrifterne. Dette skulde jo (yde paa at anlæggene
i distriktets 3 fylker maa være i god stand. Jeg
gjennemgik derfor paany nogen besigtigelser som i
1925 var utført i samme distrikt. I et herred blev der
en dag’ kontrollert 10 anlæg, paa 9 av disse blev
beslaglagt kortsluttede sikringer, ialt 37, likesom mange
Det er i denne forsamling unødvendig i detalj at
peke paa den maate elektricitetsutbygningen i vort
land har fundet sted, Planløshet og krigspanik jaget
utviklingen i retninger som vi idag bare kan beklage.
»Elektricitetshunger« var for 10 aar siden et slagord
som under krigen sprængte alle forutsætninger for en
eller flamme
Gnister fra hete
526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
