Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 35
da nødt til at henvende sig til en av de 150 autoriserte
besigtningsmænd og skaffe sig »intyg* , da han i
motsat fald i henhold til forsikringsvilkaarene mister
ret til erstatning i brandtilfælde.
mangler ogsaa blev rettet var i de to første eksemp
ler ikke ført. Ikke raindst gjaldt dette krigsmateriellet
og utbytningen av dette. Verkerne nøiet sig her med
et cirkulære. Naar forholdene i disse byer, hvor de
raaa forutsættes at være særlig gunstige, allikevel ikke
er bedre, da maa de paa landsbygden være langt værre.
Det er det svenske systera, som jeg mener i første
række bør søkes tilpasset her i landet, og jeg haaber,
at Norsk Brandvern Förening ikke slipper tanken, men
søker at faa forsikringsselskapene interessert. Forsik
ringsselskapene vil selvfølgelig ikke forpligte sig til at
fortsætte denne kontrol utover en kortere periode, men
gjennern et slikt effektivt tilsyn, som i det væsentligste
betales av forsikringstagerne, kan vi naa til begræns
ning av de elektriske ildebrande, og derigjennem vil
forsikringstagerne slippe de præmieforhøielser, som el
lers blir en nødvendig følge.
Tal. var enig i at ordningen i Sverige med hen
syn paa anlægskontrol kunde tjeue os som mønster.
Forholdene i Sverige ligger dog bedre an i denne
henseende end hos os. I Sverige er der 50 forsikrings
selskaper og hos os 75 trods vi kun har det halve
befolkningstal. Det er klart at det er lettere da i det
andet land at faa selskaperne til at enes under en
hat. SeLkapernes økonomi er da ogsaa meget slettere
hos os end i Sverige, saa man kvier sig for enhver
ekstra utgift om aldrig saa li en. Der er intet tilovers
til en saadan inspektionsomkostning selv om den som
foredragsholderen nævnte kunde bringes ned i 5 10 kr.
pr, anlæg. Derfor vil det være vanskelig hos os at
faa istand en saadan kontrolnævnd fra brandselskaper
nes side.
Vort land tappes ved brand aar om andet for 30
millioner kroner, og alle kræfter maa sættes ind paa
at faa dette beløp betydelig ned. Assurancens raænd
kunde rolig indta det standpunkt, at de opkræver præ
mier og betaler skader. Men ut fra et samfundsmæssig
standpunkt maa der tas nationaløkonomiske hensyn.
Paa den anden side maa vi kunne vente at Staten
yder en mer praktisk og aktiv medvirkning. Hvad
her bør gjøres har jeg resumert i følgende punkter:
I Danmaik har man nok gjenopførelsesplikt for
landeiendomme men ikke for industrien. Det kan nok
ogsaa tænkes at industriens folk hos os heller ikke
vilde være saa svært begeistret for at paalægges gjen
opførelsesplikt.
1. Brandforskningen særlig paa landsbygden
maa sukcessivt omlægges saaledes at erfarne brand
specialister i større utstrækning övertar efterforsk
ningen fra første stund.
Overingeniør Kolbenstvedt: Det kan ha sin interesse
at se litt nærmere paa hvad foredragsholderen anførte
om at forholdene i byerne var saa meget gunstigere
med hensyn paa elektriske brande.
2. Gjenopforelsespligten maa opretholdes og helst
gjøres obligatorisk for al bygningsforsikring med
en rimelig dispensationsret, som henlægges til
Centraladministrationen.
Efter en skjønsmæssig beregning som jeg har fore
tat hadde vi i landets byer i 1925 omkring 250000
elektriske installationer. Det tilsvarende tal for land
distrikterne var 170000.
3. Skarp haandhævelse av forskrifterne for elektriske
anlæg. Anmeldelse til paatalemyndigheten av alle
tilfælder med illegale sikringer.
Tar vi for os brandskadestatistiken for samme aar
1925 og holder vi os til de opklarte brand
tilfælder, finder vi angit 202 elektriske brandtilfælder
for byerne og 117 for landdistrikterne. Det vil med
andre ord si at vi nævnte aar hadde i byerne 1 brand
tilfælde for hver 1240 installation og i landdistrikterne
1 brandtilfælde for hver r450 installation.
4. Loven om elektriske anlæg maa skjærpe kravene
til sakkyndighet hos verkerne og fagmæssig utdan
nelse av installatörer og montører. Strengere straf
febestemmelser for overtrædelse av forskriftene
saavel for verker som konsumenter.
5. Fortsat arbeide for standarisering og forbedring
av elektrisk materiel. Salg av mindreværdig ma
teriel strafbart.
Det er derfor feilagtig at sætte landdistrikterne i
en klasse for sig naar det gjælder de elektriske brande.
Der er ikke nogen væsensforskjel tilstede.
Det forebyggende arbeide er positivt: for ved at
hindre brand, okes landets velstand.
Naar allikevel det almindelige indtryk er at de
elektriske brande förekommer hyppigere paa landet
end i byerne, saa kommer det av at skaderne selv
følgelig er saa meget større paa landsbygden.
Naar foredragsholderen fremholder forholdene i
Oslo saa efterfølgelsesværdige, saa ligger det nær at
spørre hvor mange elektriske brandtilfælder vilde vi ha
undgaat hvis forholdene utover landet hadde været
likesaa gunstige som i Oslo.-Vi hadde i Oslo i 1925
ca. 84 000 installationer og de elektriske brandtilfælder
var samme aar omkring 40. Det vil si vi hadde
r brandtilfælde for hver 2100 installation. Oslo staar
altsaa som foredragsholderen rigtig bemerker i en
sælig god klasse.
Direktør Hansson: Der er meget i foredraget som
kunde friste til en længere omtale, men med den
knappe lid som er levnet til diskussionen skal jeg
begrænse mig til föredragets undertitel som av fore
dragsholderen nærmest er behandlet som hovederane.
Foredragsholderen frerahævet sterkt de mislige forhold
paa landsbygden, men ogsaa byerne har sine synder
paa dette omraade, Taleren nævnte et tilfælde fra
Trondhjem, Aker og Oslo som tydelig viste dette.
De omhandlede anlæg var nok kontrollert og mang
lerne paatalt, men indseendet med at de paatalte
Hvis forholdene hadde været like gode for landet
forøvrig, vilde vi i 1925 hat 200 elektriske brande
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
