Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18, Litt om fabrikation og vedlikehold av bly-
akkumulatoren.
16. Revision av koncessionslovene.
‘) Indtat i E. T. T. paa s. 445 o. flg.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 36
naar man regner med vindtryk for lange ledninger og
vindtryk for enkelte master.
get andet end en fuldmakt for administrationen til at
paalægge de vilkaar som de til enhver tid finder pas
sende. Særlig i de senere aar har det vist sig at den
fuldmakt administrationen har hat, har været benyttet
paa en maate, som jeg ihvertfald tør karakterisere som
meget omstridt.
Driftsingeniør A. Bjerknes: Med hensyn til dimen
sionering av ledninger gaar man efter mit indtryk i
Norge og Sverige ut fra helt forskjellige principer. I
Sverige lægges hovedvegten paa ledningens egen sik
kerhet og dimensioneres derfor ledningerne forskjellig
efter den betydning de har. Hos os derimot lægges
hovedvegten paa den størst mulige offentlige sikkerhet
og fordringerne blir derfor anderledes end i Sverige.
Fælleskomiteen har under behandling av elektrici
tetsforsyningskommissionens lovutkast og de forhold
som herunder har berørt koncessionslovene kommet
ind paa de forskjellige detaljer ogsaa i koncessions
lovene, som man mener ikke er helt tilfredsstillende
og som man mener bør forandres. Jeg har som for
mand i fælleskomiteen utførlig for flere aar tilbake
redegjort for disse synsmaater og skal ikke trætte for
samlingen med nogen gjentagelse. Imidlertid staar det
klart for enhver at de synsmaater vi den gang hævdet
og som jeg tør si den gang blev anset for at være
meget agressive — ialfald blev de belegnet som saa
danne — de synsmaater har nu i stor utstrækning, ut
viklingen og tiderne git os medhold i. Den norske
vandkraft er av verdens billigst utnytbare vandkraft.
Men hvorfor er vi da ikke kommet længet end vi er?
Imidlertid gaar utviklingen stadig fremover paa andre
kraftkilders omraade baade utnyttelsen av kul og paa
anden maate. I den senere tid er publikum blit op
merksom paa disse ting, og man har indtat artikler i
fagtidsskrifter og i dagspressen, som har behandlet de
forskjellige sider ved dette spørsmaal. Andre forenin
ger har ogsaa optat diskussion om disse ting. Og re
sultatet av alt det som i den senere tid er kommet
frem, viser, at vi den gang vi sist behandlet disse
spørsmaal her i vor förening, har set rigtig. Vi har
ad vart mot den maate hvorpaa koncessionslovene blev
benyttet, og vi har paavist at det vilde være rigtigere
at vise forsigtighet med stadig at paalægge nye og nye
vilkaar for de som vil gjøre noget. Under den se
nere tids diskussion er der fremkommet uttalelser fra
meget fremragende og kompetent hold. Det staar saa
ledes uimotsagt at koncessionslovene er benyttet paa
en saadan maate som ikke var tiltænkt da de blev
vedtat som lov, at koncessionslovene saa at si er
misbrukt. Det har likeledes været sagt at koncessions
lovene har bevirket at norske selskaper og norske
kommuner ikke længer har nogen preferance fremfor
utlændinger. Tvertimot, der findes eksempler paa det
motsatte.
Formanden: Jeg anser debatten om denne sak for
avsluttet. Dette forslag til normer vil altsaa gaa til
bake til komiteen med de bemerkninger som er faldt
paa aarsmøtet, og komiteen vil da træfife beslutning
om at revidere normene i den utstrækning de finder
det ønskelig efter de faldne uttalelser. Og naar denne
revision er foregaat vil normene bli utgit.
13. Uidannelse og praksis for installatörer og monterer.
Generalsekretærens redegjørelse for denne sak og
den tilhørende diskussion er indtat i E.T.T, paa s. 531.
Ingeniør J. Halle holdt herom foredrag*) efter
hvilket formanden takket for den instruktive og interes
sante redegjørelse.
Formanden: Da jeg er formand i fælleskomiteen
skal jeg tillate mig at indlede diskussionen om dette
spørsmaal. Mine herrer! For os som elektricitets
verkernes mænd, eller ogsaa for de som driver stor
industrielle anlæg, er spørsraaalet om koncessionslo
vene noget av det vigtigste for vore bedrifters liv og
trivsel. Disse koncessionslover som vi nu har hat i
18 aar, har været omfattet med en meget livlig in
teresse fra alle hold. Og som alle vet, har det været
et politisk stridsspørsraaal i vort land. Yor förening
har efter at lovene blev sat ut i livet ved flere an
ledninger avgit uttalelser til de ofifentlige myndigheter
om hvordan de har virket i praksis, og vi har her
under ogsaa git tydelige vink om at der har været
enkelte sider ved koncessionslovene som, paa den
maate de har været praktisert, ikke altid har været
formaalsljenlige. Desværre maa jeg ved denne anled
ning si, at de henvendelser, vi noksaa ofte har gjort,
ikke altid har vundet den riktige forstaaelse. Skulde ikke dette være ttlstrækkelig grundlag til
at vi begynder at tænke os ora, hvorvidt en saadan
praksis er tjenlig med landets interesser? Og skulde
koncessionslovene være saaledes avfattet at de gir
rum for en saadan praksis, vilde det da ikke være
rigtig at overveie hvorvidt ikke loven paa disse punkter
bør optas til revision? Fælleskomiteen har ment at
denne förening bør diskutere disse spørsmaal som for
os er av saa overordentlig stor betydning, jeg kan si
vital betydning. Og komiteen har sendt vor förening
en uttalelse som jeg skal faa lov at referere.
Hvis vi ser paa koncessionslovene, saa vil vi se
at de bestaar fortrinsvis av følgende deler; i) erhverv,
2) regulering, 3) anlæg (utbygning og overføring), og
4) leie. Og hvis vi nærmere studerer dem i store
træk saa vil vi finde at der er fastsat en række vil
kaar for at opnaa den saakaldte koncession som gis
av Kongen. Der er saaledes en række vilkaar som
skal opfyldes, andre som bør, og nogen som kan. Og
desuten er det ogsaa under særlige omstændigheter
adgang for administrationen til at paalægge yderligere
vilkaar. I realiteten er derfor koncessionslovene ikke no- Dette var henvendelsen fra fælleskomiteen. Vi har
idag her indbudt til diskussion ora dette. Men før
jeg avslutter dette korte indlæg tillåter jeg mig at
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
