Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beskyttelsesforholdets avhængighet
Tabel II.
av skyforholdet
Antal lynavledere
Fire symetriske
lynavledere.
Tre symetriske
lynavledere.
Norsk ingeniør tar tysk doktorgrad.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 1, 1928
ønskelig at de Hgger vel indenfor den linje som kan
trækkes fra lynavlederens top og det punktjpaa mar
ken, som ligger i en avstand fra lynavlederens fotpunkt
av beskyttelsesforholdet gange lynavlederens høide.
Naar man skal utarbeide en plan for lynavleder
beskyttelse er det av vigtighet ogsaa saavidt mulig at
beskytte mot sidelyn. Av denne grund burde lynavle
deren placeres fra en halv til en hel lynavleders længde
fra vedkommende oljebeholder. En større avstand er
upaakrævet og vil nødvendiggjøre flere lynavledere
eller større høide paa disse, hvis det samme areal
skulde beskyttes.
Grundens beskaffenhet er’vigtig. Saaledes vil et
lag av f. eks. ikke ledende sand med et vandskikt
under ha samme virkning’som om saavel oljebeholde
rens som lynavlederens høide blev øket. I almindelig
het bør en lynavleder jordes i sin umiddelbare nær
het (ret under) i dybde med grundvandet.
Mot direktelynnedslagvil ogsaa enjordline kunne beskytte
et bestemt areal paa samme maate som en lynavleder
gjør det. Saaledes kan et stort areal beskyttes mot
direkte lynnedslag ved at der anbringes flere paralelle
jordliner paa en saadan maate at forholdet mellem
disse indbyrdes og høiden over jorden ikke er større
end 4. En praktisk vanskelighet ved et saadant system
for beskyttelse av større beholdere er muligheten av
sekundære overslag til taket, da avstanden til dette i
almindelighet vil være liten sammenlignet med avstan
den til jord maalt langs jordlinen. Bue- paraply- og
spindelvævformede net kan ogsaa benyttes til beskyt
telse mot direkte lynnedslag. Jordede metalstænger,
wire, net o. s. v. reducerer alle den induserte spæn
ding mellem metaldelene i en beholder i større eller
mindre grad og formindsker saaledes ogsaa faren for
smaa gnister. Maskene paa saadanne net maa imidler
tid være forholdsvis smaa for at denne reduktion i
induserte spændinger skal bli av nogen betydning. Et
saadant net kan anbringes direkte paa taket eller over
dette. En metalbeholder utført saaledes at der over
alt er gode elektriske förbindelser vil imidlertid være
mere effektiv end maskenet og vil i grunden være
det eneste sikre middel mot induserte spændinger.
Men benytter man metalbeholder er det vigtig at
ingen plater er løse og at ingen metaldeler paa no
gen maate er slet elektrisk forbundet til beholderen.
I tilfælde der i denne er tilstede eksplosive gasser
kan der ogsaa være en fare for antændelse ved gnister
som skyldes friktion eller lignende samt selvantændelse.
beholder er ikke praktisk gjennemførbar. I metalbehol
deren erjdet imidlertid av vigtighet, at alle metaldeler
er i god elektrisk forbindelse. Et rør eller anden
ledende gjenstand som fører ind gjennem beholderen
og ikke er i tilstrækkelig god elektrisk kontakt med
denne vil, selvom den er jordet, kunne foranledige
gnistdannelse.
Direkte lynnedslag i beholderen kan frembringe
alle de foran nævnte virkninger i en forøket grad og
1 tillæg hertil sætte olje, træ eller andre brændbare
materialer i brand. Direkte lynnedslag tiæffer ikke
altid det høieste punkt, medmindre det naar op til
2 Vs°/o av avstanden til tordenskyen og denne befinder
sig ret over. En metalstang som råker op til 1,1 %
av skyens høide rammes av 50% av antal lynnedslag.
Et direkte lynnedslag rammer enten lynavlederstangen
eller jorden flere stanglængders distance fra lynavlederen,
saaledes at der opstaar et beskyttet areal rundt denne.
Et bestemt anial lynavlederstænger vil saaledes kunne
opsættes for at beskytte et git areal mot direkte lynned
slag. Intet punkt av det beskyttede areal maa ligge i
større avstand fra nærmeste lynavleder end beskyttelses
forholdet gange lynavlederens høide. Dette beskyttel
sesforhold er praktisk talt 4 ved de fleste praktiske
tilfælder. Dog er det ikke helt konstant, men er i
nogen grad avhængig av forholdet mellem avstanden
til tordenskyen og lynavlederens høide. Man bør der
for i praksis bruke en noget lavere værdi end 4.
Naar der förekommer fremspringende punkter er det
sertation har titelen »Uber ein neues Princip zur Her
stellung hoher Spannungen*. Avhandlingen vil inden
kort tid bli offentliggjort i »Archiv flir Elektro
technik«.
Ingeniør Rolf Widerøe har nylig tat doktorgraden
i elektroteknik ved den tekniske høiskole i Aachen.
Dr. Widerøe er født i Oslo i 1902. I 1925 tok han
ved den tekniske høiskole i Karlsruhe diplomeksamen
med prædikatet »Mit Auszeichnung bestanden*.
I sit arbeide har dr. Widerøe teoretisk og ekspe
rimentelt undersøkt nye, overordentlig dristige veier
for den elektriske høispændingsteknik.
Dr. Widerøe har i Aachen arbeidet ved professor
Rogowskis institut for elektroteknik. Hans doktordis-
9
Skyforholdet
Forholdet mellem
maksimum radius og
lynavlederens høide
(for fuld beskyttelse)
50:1 5,00:1
20:1 5,25:1
, , 15:1 4,25:1
10:1 4,00:1
f 5:1 2,25:1
20:1 5,00:1
15:1 4,25:1
10:1 3,75:1
5:1 2,25:1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
