Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bedømmehe.
1928, No. 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
til siden, da selve ovnsdøren med sine 2 kjættinger
ellers ofte er iveien.
Ved de sammenlignende prøver paa bordkomfyr
og liten stekeovn var fremgangsmaaten som vanlig
for den slags apparater. De forskjellige kokevand
blev her ogsaa opkokt paa bordkomfyren eller
inde i stekeovnen under dennes opvarmning. De
dage man lavet frokost var vandet varmt fra før
som ved kokningen i Warma.
Selve kokningen gav tilfredsstillende resultat, like
ledes stekning paa pande om det end var vanskeligt
at se ind i ovnen og passe bruningen.
Stekning av gratin og omelet gav derimot ikke
saa tilfredsstillende resultater. Seiv om de former
man benyttet er ganske smale (omeletforme av den
förutsatte fa$on findes forøvrigt sjelden i handelen)
kom de let ind paa selve platen og blev brændt i bunden.
For at nytte tid og strøm blev der to av prøve
dagene ekstra bakt kaker i stekeovnen. Dette strøm
forbruk blev avlæst for sig, (se tabel) men var altid
begrænset av vippemaalerne sammen med den øv
rige prøve.
Gratinen blev gjenfiemgaaende bra hævet, men
fik lite skorpe, omtrent uten farve. Dette kom
av at ovnen ikke har tilstrækkelig overvarme. Form
kake blev vellykket om end litt brændt i bunden.
Utførelsen er enkel, renholdet let. At benytte
hæverten til tømning av
kondensvandet viste sig
at være upraktisk. Un
der prøverne foretrak
man derfor at ta hætten
av og tømme bund
skuffen paa sedvanlig
maate.
At hæverten har sin
plads paa bundskuffens
venstre side er upraktisk.
Den bør være paa høire
side.
ren laases ved hjælp
av en laasemekanisme
med et haandtak iste
detfor ved 2 slaaer.
Døren bør ogsaa aapnes
omkostningsspørsmaalet spill&r æn mindre rolle. Kommer
man derimot op i større tversnit, er omkostninsspørs
maalet ikke længer uvæsentlig, idet hacketalledning
og kabel koster ca. 3 gange saa meget som tilsvarende
blank traad. Ved f. eks. et normalspænd med 3X50mm2
vil omkostningsdifferancen efter nuværende priser ut
gjøre ca. kr. 200.
Det maa siges at være et vist misforhold mellem
høispændte og lavspændte telefonkryds.
De fleste høispændte telefonkryds utføres vel nu
for det meste efter § 213 pkt, 1. i Statens forskrifter,
altsaa med, mindst 35 mm.2 kabel ophængt paa 2 stkr.
isolatorer pr, traad. Naar derfor faren for isolatorgjenneraslag og derav
følgende nedbrænding av linjen ikke er tilstede ved
en lavspændtlinje, skulde det synes rimelig at man
fik krydse med blank traad i frie spænd, naar dette
kan tillätes paa høispændtlinjen. Bændslingsbrud skulde
ikke kunde forekomme, forutsat at man bændsler
krydsbændsling med godt utglødet kobbertraad av
tilstrækkelig tversnit. Desuten kan man sikre sig mot
at linjen falder ned ved bændslingsbrud eller knuste
isolatorer, ved at lægge linjen indvendig i kroken,
hvilket man ogsaa som regel gjør. Krokene kunde
man forlange ekstra sterke, eller (særlig ved store tver
snit) eventuelt forlange vinkeljerns eller kanaljernsbeslag.
Der krydses altsaa med blank traad. Under hensyn til
at denne ved isolatorgjenneraslag e. 1. kan brænde
ned eller komme i berøring med telefonledningen, er
der paabudt anvendt mindst 2 isolatorer pr, traad.
Konsekvensen av dertne bestemmelse er ikke tat,
naar det gjælder lavspændte telefonkryds. Her tillätes
ikke krydsning med blank traad, medmindre der benyttes
jordet beskyttelsesnet.
Bortset fra at saadanne net belaster stolpene uhel
dig, maa det siges at de er meget stygge i terrænget.
De fleste foretrækker derfor hacketalledning ved lav
spændte telefonkryds, ialfald for de mindre tversnit, hvor
Lavspændte telefonkryds
Endvidere bør dø
Det elektriske kjøkken paa Statens Lærerindeskole paa Stabekk.
30
Warmas strømforbruk i kiiowattimer var prak-
tisk talt det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
