Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for ’T* *“ Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening M I I Norske E
Norske Elektricitetsverkers Förening J—JL • JL • Kronprin
Norsk Elektroteknisk Förening Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening .1—/• JL • JL • Kronprinsensgate 19, Oslo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ni 4 OSLO 5. FEBRUAR 1928. 41. AARG.
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13. 00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris; Pr. enhetsrute55 mm. bred,35mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12. 00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00— 2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Indhiolci:
Elektricitetsverkernes belastningskurve. Av elektricitetsdirektør Norberg Schulz. — Rustbeskyttelse for transformatorer. Av ingeniør
Hj. Mjelstad. — Virkningen -av beskyttelsesjording og nuljording i lavspændingsnet. Av overingeniør C. H. Bay. — Om elektriske
luftledningers mekaniske beregningsgrundlag. Av ing. O. Strand. — Nyt høispændingsanlæg Eisenerz—Donawitz—Seegraben. —
Automatisk togsikring i Tyskland. — Love, domme etc. — Lyonermesse. — Overingeniør Aimar Wille f. — Personalia. —
N.E.V. F. — Kobber- og oljenotering.
Elektricitetsverkernes belastningskurver,
Elektricitetsdirektør Norberg Schulz.
Av
nomiske beregninger over samarbeidet mellem forskjel
lige energikilder — se eksempelvis E.T.Z, 1912,
hefte 9, side 209, samt E.T.Z. 1926, hefte 1, side 12.
Spørsmaalet om vor vandkrafts konkurrancedygtig
het i forhold til moderne varmekraftanlæg er blit et
overmaate vigtig spørsmaal under den raske utvikling
som varmekraftanlæggene har opnaad i de sidste aar. Av den i ligning 1 opstilte empiriske formel for
produktionskurven kan utledes følgende empiriske
ligning for den midlere belastningsfaktorkurve
Ved en undersøkelse i anledning dette spørsmaal
har forfatteren foretat den nedenfor refererte studie,
som tør antas at ha nogen almen interesse ved be
handlingen av spørsmaal av lignende natur. bm =l} 1 (2)
Til bruk ved løsningen av tekniske og økonomiske
spørsmaal i forbindelse med elektricitetsverkers belast
ning og driftsforhold, konstruerte forfatteren herav i
aaret xgoo en kurve som han gav navnet »produk
tionskurvens. 1 ) For denne kurve opstillet jeg i 1926
følgende empiriske ligning: 2)
I denne ligning er bm den midlere belastningsfaktor
d. v. s. den aarlige belastningsfaktor for hver liten del
av maksimalbelastningen, mens 12 angir den til h,n
svarende topdrifts andel i maksimalbelastningen naar
denne gis værdi = r.
Værdierne saavel av bm som av /2 vil saaledes al
tid ligge mellem: o og 1 og summen av topdrift (/2 )
og bunddrift (/J maa altid bli maksimalbelastningen.
Naar dennes værdi sættes = 1 for at opnaa muligst
almengyldige resultater, saa maa altsaa
(i —0“ =( I — Wi) (0
hvor
t1 betegner bunddriftens andel i maksimalbelastningen
(kW) naar denne gis værdi = 1.
A+A — 1
cu betegner den til t1 svarende andel av aarsproduk
tionen (kWh) naar denne sidste gis værdi = 1. Før vi gaar videre i spørsmaalet tør det være nød
vendig noget klarere at præsisere betydningen av den
midlere belastningsfaktor for derigjennem at fastslaa hvad
derved egentlig forstaaes, samt for at fastslaa de sam
hørige værdier av bm og t2 i ligning: 2.
B betegner driftens aarsbelastningsfaktor.
Produktionskurven er blit adskillig anvendt i de
aar som siden er gaat. Saaledes opgis i» A superpo
wersysiem for ihe region betzveen Boston and Washington «
utgit av U. S. A.’s Department of the Interiör ved
IV. S. Murray og flere i 1921 paa side 34 i alt
6 produktionskurver for 6 store kraftforsyningsdistrikter
med en samlet maksimalbelastning av 3.055.000 kW
og med en samlet gjennemsnitlig Disse
produktionskurver stemmer forbløffende godt med de
av forfatteren i 1905 og 1906 konstruerte produktions
kurver hentet fra driften ved daværende ganske smaa
norske verker 3). Av disse produktionskurver avledet
fatteren andre belastningskurver, hvorav den midlere be
lastningsfaktorkurve er av væsentlig betydning ved øko-
I figur 1 er skematisk antydet en almindelig døgn
belastningskurve (A) hvis top er tænkt at falde sammen
med aarets maksimalbelastning som gis værdi 1.
Av samtlige aarets døgnbelastningskurver fremkom
mer den midlere belastningsfaktorkurve ganske enkelt
paa følgende maate:
Man tænker sig gjennem alle døgnenes belastnings
kurver trukket linjer parallel x aksen og i samme av
stand fra denne. De antal diiftstiraer som disse linjer
avskjærer av de forskjellige døgnbelastningskurver sum
meres gjennem det hele aar og gir altsaa summen av
de antal aarlige driftstimer i hvilke et topdriftsmaskineri
avpasset til at besørge al drift som ligger over den
trukne linje vilde faa belastning i aarets løp. For
holdet mellem dette antal driftstimer og aarets samt
*) Se Oslo kommunes sak nr. 30 (1901) side 4 og plan 6.
Tekn. Ukeblad 1901 side 96.
2) Se E. T. Z. 1926, hefte i, side 11.
3) Se E.T.Z. 1905 side 919 og E.T.Z. 1906 side 849.
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
