Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 figur x er eksempelvis bm antydet naar /2 = 0,4
d. v. s. naar tx — 0,6.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 4
lige timetal; 8 760, gir da den midlere belastnings
faktor bm for den lille del av maksimalbelastningen
som svarer til den gjennem aarets døgnbelastnings
kurver trukne horisontale linje parallel x aksen.
Den værdi av; bm som i ligning: 2 korrespondeier
med /2 er altsaa den midlere belastningsfaktor som
refererer sig til det punkt paa maksimalbelastningen
som fremkommer ved at gaa ned med /2 fra dennes
top. Multipliseres bm med aarets timetal: 8 760 saa
fremkommer det antal aarlige diiftstimer, hvori top
driftmaskineriet for lilfældet vil drives med belastning.
Det er klart at den midlere belastningsfaktorkurve
C i fig. 1 d. v. s. den bm kurve som fremkommer paa
den antydede maate ved at trække et system av hori
sontale linjer tvers gjennem samtlige døgnbelastnings
kurver fra toppen av maksimalbelastningen (hvor t1 = 1
og /, = o) til døgnbelastningskurvens bund (hvor t1 = o
og /2 = 1) og ved derefter at optælle de avskaarne
driftstimer vil danne en sammenhængende kurve der
vil løpe ut fra en værdi av bm = 1 naar værdien av
t1 er o eller naar /2 — 1 til en værdi av bm = o naar
tx — 1 eller naar /2 = o — se fig. 1.
Med /2 betegnes nemlig i figur 1 topdriftens stør
relse soro del av maksimalbelastningen med t1 bund
driftens størrelse som del av maksimalbelastningen. Da
blir — som før nævnt — —r — tn_. Ogsaa værdien
av /2 vil altid ligge mellera o og 1.
Beregnet efter de foran nævnte amerikanske pro
duktionskurver fra aaret 1921 faar man værdier av
bm som angit i tabel 1.
De i tabel i fundne bm kurver er grafisk indtegnet
i fig. 2. Kurverne viser alle en ganske svak uregel
mæssighet som sandsynligvis maa tilskrives en tilnær
met fremstillingsraaate og muligvis den grad av nøi
agtighet hvormed de amerikanske produktionskurver
Fig. i.
46
midlere belastnings-
maksimalbelastningen
rets døgnbelastnings-
arallel x aksen.
T a b e 1: 1 .
1
2 | 3 4 s 6
Værdier av B og bm efier de amerikanske produktionskurver.
(N
v*
>
a
u
v
>r5
u.
&
t>
c . S
C I- <D
d <u
rO "T3 k
« O
> tx
> a
> 0 e
fl w 5
rC TS O
<uc
> 01
c y
rt fl
co O
JP c "S
£ W !>
T3 £ 5
<D <u
> £
c
£ c
0 C
"co CuO O
en c "5
W W
•v > n
>å
S 0
’ÖJ 11
T? II
."H
QJ ""
W
— A ’O
T3 t. ro
1- W) -
W — O
* t 11
<L> g T3
ö >
« % N
4/
’ \
4J
4* !
47
4*
\
bm
B= 0,369
b>n bm bm
0,15
0,25
0,35
0,45
0,55
0,65
0,75
0,85
0,95
1,0
0,038
0,15
0,27
0,42
0,46
0,57
0,88
1,0
1,0
0,074
0,111
0,147
0,258
0,367
0,443
0,59
0,7
0,955
1,0
0,1
0,167
0,33
0,453
0,555
0,713
1.0
1,0
0,069
0,106
0,246
0,387
0,425
0,60
0,705
0,073
0,126
0,235
0,376
0,445
0,579
0,749
0,087
0,155
0,246
0,346
0,468
0,603
0,750
0,91
1,0
1,0 1,0
4? 44 4?
Srf
ing: 2 korrespondeier
belastningsfaktor som
maksimalbelastningen
id med t0 fra dennes
ts timetal: 8 760 saa
diiftstimer, hvori top-
Irives med belastning,
belastningsfaktorkurve
som fremkommer paa
tke et system av hori-
tlige døgnbelastnings-
astningen (hvor tx = 1
ens bund (hvor tx — 0
optælle de avskaarne
nhængende kurve der
= 1 naar værdien av
værdi av bm = 0 naar
fig. 1.
*ur 1 topdriftens stør-
ningen med tx bund-
simalbelastningen. Da
— tn . Ogsaa værdien
g i-
antydet naar /2 — 0,4
mte amerikanske pro-
var man værdier av
er er grafisk indtegnet
ganske svak uregel-
a tilskrives en tilnær-
fvis den grad av nøi-
ke produktionskurver
er tilveiebragt. Skal produktionskurven fremstilles nøi-
agtig for et bestemt foreliggende tilfælde blir arbeidet
ganske omstændeligt — dette skulde iraidlertid neppe
være nødvendigt i større utstrækning, da alle hittil
anstillede undersøkelser viser en meget stor overens-
stemmelse indbyrdes. I det nævnte amerikanske veik
findes vistnok ikke tilstrækkelige oplysninger til at op-
gjøre sig en mening om produktionskurvernes nøiag-
tighet men de konstruerte amerikanske kurver gir
hovedresultater som stemmer overraskende godt med
de empiriske formler i ligningerne 1 og 2 — sam-
menlign tallene i kolonnene 5 og 6 i tabel 1.
W
49
4*
47
4*
49
4J
42
4/
V f/ V
j i/ >
0
a* pj
V
Æ f
e o,&
Ty%
T
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
