Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Sluttes.)
Om elektriske luftledningers mekaniske beregningsgrundlag.
Foredrag av ingeniør 0. Strand i Elektroteknisk Förening den 23. januar 1928.
taaler en vertikalt virkende ekstralast paa 920 -f-
23° d. gr. pr. m.
paa 200 -f- 50 d. gr. pr, m. ikke overstiger 20
kg. pr. mm. 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No, 4
for at undgaa telefonforstyrrelser turde det være at
anbefale at bruke den i fig. 10 viste jordslutnings
kontrol. Transformatorens nulpunkt er sikret over en
gjennemslagssikring. Desuten er der mellem nulpunkt
og jord koblet en motstand over hvilken der er koblet
et signalhorn. Ved jordslutning i nettet vil hornet
signalisere. Man maa da finde feilen og fjerne den.
For at kontrollere om ikke gjennemslagssikringen er
slaat gjennem eller nullederen har faat jorualutning
maa der anbringes en prøvekontakt. Naar man trykker
denne ned maa hornet varsle.
ningerne eller kortslutning av dem mot masten for
aarsaket av vind, ikke kan finde sted. Ved træmaster
forankret med wire maa ledningerne ogsaa fæstes om
hyggelig for at de ikke, hvis surringen løsner, skal
falde ned paa förankringen. Det samme gjælder ogsaa
for takbeslag. Vil man beskytte jernmasterne og tak
beslagene specielt har man ikke andet at gjøre end
at foreta nuljording av dem. 1 dette tilfælde kan de
øvrige av V. D. E. godtatte beskyttelser ved specielle
koblinger, isolering etc. ikke anvendes (fig. 9).
Vil man i et litet fordelingsnet med — eller uten
nulleder lægge alle ledninger isolert mot jord f. eks.
opstrækning burde regne med en brudfasthet paa 35
kg./mm.2 og en forlængelse av 0,5 %• Har traaden alle
rede tidligere været strammet blir forlængelsen mindre.
Da ingeniør Strands foredrag allerede er utgit i
bokform vil et mere indgaaende referat av dette ikke
bli indtat i Tidsskriftet. Foredragsholderen paaviste
hvorledes de nuværende forskrifter som omfatter en
maksimal tilladt belastning pr. mm. 2 svarende til 2/s
av brudstyrken gir en høist variabel virkelig sikkerhet
mot brud, idet man alt efter ledningstversnit’og spænd
vidde istedetfor den tilsyneladende forskrifts sikkerhet
av 2 1/a, for de store tversnit og kortere spænd kan
komme op i den 8—10 dobbelte ekstralast eller mere
før brud indtrær. Ved belastning vil ledningerne for
længe sig og derigjennem automatisk avlaste sig seiv
og dette des mere jo kortere spændet er og jo mindre
elasticitetsmodulen for materialet er. Grundlaget for
forskrifternes bestemmelse paa dette punkt er derfor
ikke holdbart. Sikkerhetsbestemmelsen maa som ut
gangspunkt ha tilstanden i spændet i. selve brud
øieblikket, eller like før. Dette kræver dog et mere
indgaaende kjendskap til materialernes forhold her
under, og fremfor alt hvorledes materialegenskaperne
forandrer sig under lang tids belastning med hensyn
paa forlængelse og brudstyrke.
Angaaende hvad man saa skal sætte istedetfor de
nuværende forskriftsbestemmelser om ledningsopstræk
ningen, blir dette nærmest to hovedpunkter, hvorav
den ene skal sikre mot brud av ledningen, og den
anden mot overskridelse av elasticitetsgrænsen allerede
ved de hyppigere forekommende mindre belastninger.
Dette sidste vilde ellers føre til upaaregnede kabelfor
længelser med fare for ledningssammenslagning. Disse
forskrifter var av foredragsholderen formulert saaledes:
1. Ledningerne skal strækkes paa saadan maate at
de ved en temperatur av -50 C. inden brud
2. Ledningerne skal strækkes slik at paakjendingen
ved -f- 250 C. og en vertikal virkende ekstralast
Foredragsholderen gik derefter over til omtale av
krydsningsbestemmelserne. Her er det primære for
langende som maa stilles at ledningerne seiv under
de ugunstigste tænkbare forhold, ikke maa briste. Reg
ner man her at ledningerne uanseet tversnit skal kunne
taale en ekstralast paa 8—10 kg. pr. m. maa dette
gi en helt betryggende utførelse. Samtidig maa der
sørges for, at der i krydsningsspændene indføres en
strækdifferance i forhold til nabospændene saa at disse
sidste i alle tilfælder brister først. Han nævnte flere
fremgangsmaater til opnaaelse av dette.
Foredragsholderen beskrev de systematiske forsøk
han i denne retning gjennem de sidste aar hadde fore
tat med belastning av traade og kabler av 17 —20 m.
længde, i en specielt hertil indrettet strækkebænk. Be
lastningen skedde trinvis opover, saaledes at den blev
holdt konstant paa hvert trin, til praktisk talt enhver
fortsat forlængelse med tiden var ophørt. Det viste
sig nemlig, at traaden seiv ved konstant belastning
stadig forlænget sig videre, naar belastningen bare fik
vare længe nok. Ved de høiere belastninger var, seiv
efter maaneders forløp ikke indtraadt absolut hvile
tilstand.
Til foredraget knyttet sig derefter følgende diskus
sion som dog paa grund av den langt fremskredne tid
kun blev meget kortfattet:
Disse langtidsforsøk som foreløbig kun var utført
med kobberledninger, viste at de materialkonstanter
man finder ved de vanlige strækprøver, som alminde
ligvis føres til brud i løpet av i minut, gir for høi
brudfasthet og for stor brudforlængelse.
Jacob Nissen: Jeg vil faa komplimentere foredrags
holderen med hans overmaate interessante fremstilling,
som vil danne et udmerket grundlag for en paakrævet
revision av forskrifterne. Ingeniør Strand omhandler
dog bare paakjendinger ved sne og is medens for
skrifterne med hensigt tar med baade ekstra last av sne
alene, og ogsaa sne og vind samtidig. Altsaa saavel
Foredragsholderen foreslog paa basis av sine mange
forsøk at man for beregning av den forskriftsmæssige
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
