Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNIS K]7T I D S S K R I F T
No. 4, 1928
kun at regne med belastningstilfælde, snelast ved ~ 5 0 .
Man kunde ofte faa større traadstræk ved de ganske
lave temperaturer uten snelast, ved ledninger med
ujævne spænd.
belastning i horisontal retning som vertikal. Under den
store isbarkstorm som gik over Sverige ca. aaret 1922
og ødela en hel række kraftledninger, skyldtes skaden
netop denne kombinerte belastning. Det hænder og
saa ofte at snelasten lægger sig paa ved temperatur
omkring o° men blir hængende, medens temperaturen
synker. Jeg har saaledes ved kraftledningerne fra Sil
jan observert snebelastninger paa 50 mm. 2 ledninger
paa 3 —4 kg. pr, løpende meter, ved en temperatur
paa 15° C.
Jeg er likeledes i tvil om det vil stemme med er
faringerne at regne med, at snebelægget kun vil fore
komme i korte sektioner (ca. 500 m. max.), som in
geniør Strand antydet. Ved det anførte tilfælde i Siljan
laa snebelægget overalt nede i de lune skogstrækninger,
kun ikke op i høiderne, hvor det blaaste.
Direktør Bjerke: Meget av de tidligere utførelser
av kraftledninger var bygget paa en følelsessak hvor
man nu efterhvert har faat et ganske sikkert grundlag
at bygge paa. Jeg haaber det vil lykkes foredrags
holderen at overbevise ogsaa vore autoriteter om, at
en krydsning bygget paa hans princip, efter en til
lægslast av 8 —10 kg. pr. meter ikke kan briste, saa
man kan faa krydsningsbestemmelser som holder sig
indenfor en rimelig økonomisk ramme. Nu koster
krydsningsforanstaltningene alene opimot 50% av det hele.
Foredragsholderen var enig med Vold ang. lednings
avstandene og ledningernes indbyrdes anbringelse.
Dette fører ganske rigtig til en anbringelse i samme
horisontalplan eller noget nær dette. Hos os, hvor der
stadig maa regnes med skraa terræng til den ene eller
anden side, vil en utstrækning av alle ledninger i
samme horisontalplan føre til urimelige mastehøider.
Ved Noreoverføringen har vi derfor hævet ledningerne
noget efter hvert som de kommer længer ut fra maste
stammen. Til Thoresen vilde taleren si at belastningen
av de korte spænd paa grund av lav temperatur var
uten enhver betydning, da masterne aldrig var helt
stive og der netop i de korte spænd skulde en minimal
utbøining av masten til for at utjevne paakjendingen.
Ang. Bjerkes bemerkning om autoriteternes stilling til
eventuelle nye krydsningsbestemmelser vilde han si at
likesom vi ikke forsøker at lære statsbanerne at bygge
jernbaner eller telegrafvæsenet at bygge telegraflinjer,
saa burde disse institutioner ogsaa indse at de ikke i
virkeligheten kan lære os at bygge kraftledninger.
Ing. Løke7i: Strands forsøk er bygget som langtids
forsøk som gir stor forlængelse av traaden og lav
elasticitetsmodul. Vil ikke en belastning som kommer
raskt føre til brud allerede ved mindre ekstralast paa
grund av mindre brudforlængelse?
Den svenske metode at inddele landet i faresoner,
er vistnok heller ikke praktisk. Kragerødistriktet, som
i tilfælde vel geografisk maatte regnes til det gunstige
Østland, er noget av det vanskeligste distrikt vi har.
1 Nordland derimot forekommer næsten ikke sne- el
ler isbelæg paa ledningerne.
Statens forskrifter, hvis formaal i første række jo
er at vareta den personlige sikkerhet, skal derfor angi
de mindste krav som maa stilles. Hensynet til drifts
sikkerheten kan derfor ofte tilsi, at man bør ta bedre i.
Retningslinjen i foredraget var dog helt korrekt.
Store tversnit taaler sterkere opstramning, og de smaa
tversnit maa begrænses til korte spænd.
Foredragsholderen: For vanlige østlandsforhold er
det uten betydning for ledningsopstrækningen, om man
regner med sne alene, eller med sne og vind. For
masternes beregning derimot, maa vinden regnes med
særskilt. Jeg er enig, at man ikke skematisk kan op
stille distriktsvise krav. Men man kan opstille visse
grupper av belastningskrav, som blir at anvende er
faringsmæssig i de enkelte tilfælder. Den fare for liv
og gods som følger med kraftledningerne er forsvin
dende, naar man tænker paa de mange andre fare
morøenter og ulykker, som kulturens utvikling fører
med sig. Det er driftssikkerheten som blir det alt
overveiende hensyn. Tilsynets og forskrifternes opgave
blir derfor ikke saa vanskelig i dette tilfælde, da valget
av belastningsgruppe væsentlig blir anlæggets egen sak.
Foredragsholderen: De forsøk jeg viste resultatet
av, var utført paa meget forskjellig tid. Ved nogen
av dem var hvert belastningstrin holdt i ca. i mnd.,
ved andre kun i dag. Maaleresultaterne viser at denne
forskjel i tid ikke gir arbeidskurven en helt anden
hovedretning, men kun bevirker at den for hele be
lastningsomraadet blir liggende noget høiere, det vil
si, viser en litt mindre forlængelse for samme paa
kjending ved kort belastningstningstid. Da imidlertid
ogsaa brudpaakjendingen ligger høiere ved kortvarig
belastning, naar forlængelsen den samme størrelse inden
brudd. Det kan derfor betragtes som udelukket at
en ekstralast som kun virker i forholdsvis kort tid
skulde være ugunstigere for en kabel end en langvarig
tillægslast av samme størrelse.
Driftsbestyrer Vold: Rene belastningsbrud av led
ningerne er igrupden meget sjeldne. Det er oftest den
elektriske avbrænding som er skylden. Enten at led
ningen straks brændér av paa grund av samraenslag
ning under vind, eller ledningen ved snelast brister i et
tidligere brandsaar. Derfor er traadanordningen paa
masterne av den allerstørste betydning, og at man gir
ledningerne tilstrækkelig stor indbyrdes avstand. En
anbringelse i horisontalplanet er her det bedste.
Tilsynsmand Thoresen fandt, at det ikke var rigtig
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
