Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 4, 1928
Da opstilling av fjernledningsmaster kun var mu
lig i de faste punkter i dette bevægelige terræng, op
stod spændvidder paa optil 440 m. og med pilhøider
optil 22 m.
Masteformen blev tilsvarende forandret. Lednings
trekanten har her en sidelængde paa ca. 5,5 m. og
den underste bærearm en utladning paa 3m. Mastene
paa Seegraben-linjen er som følge herav ogsaa høiere
end for linjen Donawitz—Eisenerz.
Da et ledningsspænd meget lite skiller sig fra
den rette forbindelseslinje mellem dens to ophængnings
punkter, saa bevirker allerede en liten bevægelse av
støttepunkterne i retning av en forlængelse av spænd
vidden en forholdsvis stor tilvækst i traadspændingen
og dermed fare for ledningsbrud. Fin bevægelse
av støttepunktet i retning av en forkortelse av
spændvidden bevirker en rask tilvækst av pilhøiden
med fare for at den spændingsførende ledning
kan komme for nær jorden. Til forhindring av
disse farer blev ved Seegraben-linjen utformet særlige
byggemaater. Masterne har utliggere, hvis ydre ender
er utformet til en i ledningens længderetning løpende
omtrent 3 m. lang gitterbro, der tjener som bærebro
for en løpeaksel av staal. Paa denne aksel kan løpe
en liten vogn, hvortil den spændingsførende ledning
fæstes ved hjælp av strækisolatorer. Ved denne op
hængningsanordning er strækforskjel mellem spænd
vidderne undgaat, idet ledningsvognen ved en bevæ
gelse av masten i linjeretningen altid forblir i ro (fig. 2).
ningen Eisenerz—Donawitz maatte bygges med specielt
henblik paa lavinefaren. Videre maatte der tages
hensyn til de hyppige storme særlig i vintermaane
derne og til den sterke rimbelastning. Hvor man
allikevel ikke, trods omhyggelig valg av fundament
plads, kunde undgaa lavinefaren blev masterne beskyttet
av sterke lavinebrytere.
Paa fjeldstrækningen blev anvendt ledningsophæng
ning efter en av S. S. W. projektert byggemaate med
saakaldte utvidelsesfjærer.
Ved usedvanlig lange linjespænd blev disse fjærer
ved paakjending utover proportionalitetsgrænsen ut
videt saa steikt at farlige spændinger i kabelen blev
udelukket.
Masterne er anbragt i toppunktet for en lednings
vinkel paa et terrængpunkt, hvis sandsynlige bevægelse
sker tvers paa ledningen saaledes at vinkelen forstørres.
Følgen av en saadan bevægelse vil være en mindsk
ning av traadspændingen og en økning av pilhøiden,
hvilket er mindre farlig end en økning av strækket ved
økning av spændvidden.
Samtlige gittermaster blev for at lette transporten
og bedre utnyttelse av byggetiden opført delte.
Da leveringen av mastefoten var uavhængig av selve
mastesokkelen muliggjordes støpning av fundamenterne
i umiddelbar rækkefølge i den herfor gunstige varme
aarstid.
For atter at kunne bringe masten tilbake i stilling
om denne efter nogen tids forløp skulde ha forskjøvet
sig, er dens fot, i motsætning til det øvrige funda
ment, ikke forsænket i terrænget med betonsokkelen,
men stillet ovenpaa. Masten har en omtrent 50 tons
fot, som gir den den nødvendige stabilitet. Denne fot
bestaar av en helt i beton indstøpt jernkonstruktion (se
De opdelte master blev paa montagestedet sammen
sat og tilpasset den indstøpte raastefot ved hængsler,
hvorefter masten blev reist og boltet til mastefoten.
Ved støttepunkterne, hvor der efter aarstiderne opstod
avvekslende op- eller nedgaaende stræk i linjen, blev
istedetfor strækmaster anvendt almindelige bæremaster,
hvori ledningerne blev fæstet mellem to utliggere som
vist paa fig. i.
En anden særegen; kap viser den ved bæremasterne
anvendte knækbare flatjernsutligger som vistnok formaar
at opta lodrelte stræk, men gir efter allerede ved
forholdsvis litet vandret stræk og saaledes beskytter
den lette bæreraast for utilladelig vridningspaakjending
og knækning.
For ledningsskjøtning er anvendt »SSW-Kerbverbin«
der«. Mens for strækningen Eisenerz—Donawitz bygge
vanskeligheterne laa i delvis meget ulændt fjeldter
ræng, sorn krævet vanskelige og kostbare transport
og montagearbeider, laa de bemerkelsesværdige sær
egenheter for linjen Donawitz—Seegraben i den lang
somme glidebevægelse i dette terræng.
Fig. 3-
Fig. 2.
53
I • JjJ? ’ai
’. >. _’ ’
’ j | I ! s - . 5 t - V*
- " fi*r J&
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
