Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nr. 3, 1926.
Zeitschrift
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 4
Nyt høispændingsanlæg Eisenerz—Donawitz—Seegraben.
Østerreichisch-Alpine Montangesellschafts nye 35
kV fjernledning förbinder smelteverket Donawitz kraft
anlæg med Høiovnsverket Miinichtal ved Eisenerz, Dens
fortsættelse er bindeleddet mellera Donawitz og Grube
selskabet Kohlenbergbau i Seegraben. Ledningen er
saaledes en samleskinne for verkene.
»samleskinne« blev der tat hensyn til en mulig senere til
kobling av selskapets øvrige hovedverker. Østerrigsk
Siemens-Schuckert blev overdrat leveringen av den nye
linje (ca. 34 km. 35 kV luftledning, utstyr av om
formerverket Donawitz, ny understation i Zeltweg med
to 800 kVA omformere). Kraftverkerne i Donawitz
og Miinichtal som leverte dreiestrøm med 3000 volt
50 per., blev i hovedomformerstationen tilkoblet den
nye luftledning med 35 kV spænding. Sekundærstationer
blev indrettet i Seegraben og paa Prebichlpasshøiden
(1236 m, o. h.).
Nødvendigheten av denne linje blev allerede over
veiet under krigen, da — bortseet fra nogle mindre
likestrømtilførsler med dampanlæg — Gichtgas-Kraft
werket Donawitz’ drift med dreiestrømstilførsel paa
9000 kW avhang av samtidig gaslevering fra høiovnene.
Likedan laa forholdene an i de Bergdirektionen Eisen
erz tilhørende bedrifter og i endnu høiere grad ved det
steieriske Erzberg og høiovnsanlægget i Miinichtal ved
Eisenerz.
For forsyning av det folkerike Trofaiacherdistrikt
med strøm blev der bygget en omformerstation, som
muliggjorde nedlæggelse av den i drift kostbare kraft
central ved Statens Krudtverk.
Dampkraftverket i Miinichtal med 3 darapturbiner
for ialt 3600 kW blev derpaa i 1921 supplert med et
gigtgaskraftverk paa 2 enheter paa tilsammen 3400
kW, som overtok den kontinuerlige drift, saa at damp
anlægget kun tjener som reserve. Dette var saa meget
mere ønskeligt, som dampcentralens drift var meget
uøkonomisk paa grund av de høie transportutgifter
paa kul.
Den for anlægget valgte spænding 35 kV tillot
med et kobbertversnit paa 50 mm.2 overføring av en
maximalbelastning paa 9000 kVA. Ved en mulig
senere overgang til 60 kV spænding vil man kunne for
høie den overførte energimængde med ca. 6500 kVA.
Kobberkabelen er oplagt paa masterne i den for
dreiestrøm sedvanlige trekant med en midlere avstand
paa 3Y2 m. Ledningernes befæstigelse til jerngitter
masternes tverarme sker ved dobbeltleddede hænge
kjæder eller tredelte spændkjæder av kappeisolatorer.
Den nye kraftlinje har nu ved at forbinde de to
gigtgaskraftverker i Donawitz og Miinichtal muliggjort
gjensidig kraftlevering og uavhængighet av dyre kul
samt gasmangel ved stans i høiovnenes gaslevering.
Masterne staar paa betonfundament. Til beskyt
telse av statens parallelløpende svakstrømlinjer er der
paa den 28 km. lange linje fra Donawitz til Eisenerz
anordnet 5 revolveringsmaster med 2 fuldstændige re
volveringer.
Ved bygningen av linjen Eisenerz—Donawitz blev
ogsaa kulgrubebyen Seegrabens elektricitetsforsyning
regulert. Hittil hadde man kun en 3000 V-kabel til
overføring av 500
kW fra Donawitz
til Seegraben, hvil
ket ikke var til
strækkelig til en
omfattende elektri
ficering av grube
driften i Seegraben.
Jordskred i fjeld
skraaningerne og
grubeomraadet for
aarsaket ofte ka
belfeil.
witz — Seegraben
har likeledes 35 kV
som i sekundær
stationen i Seegra
ben nedtransforme
res til 3000 Volt.
Opstaar feil i om
formerstationerne,
kan grubedistriktet
Seegraben ogsaa
faa sin strøm gjen
nem den nye led
ning direkte fra
Donawitz kraftverk
ved 3000 V spæn
ding. Med henblik
paa denne over
føring i tilfælde
driftsforstyrrelser
blev linjen Dona
witz—Seegraben
utført med 70 mm,2
haardtrukken kob
berkabel. Kraftled
ningen paa stræk-
Da en sikrere
forlægning av ka
belen kun var mu
lig ad store om
veier, besluttet man
at krydse farezonen
med en luftledning
paa specielt tilpas
sede master efter
forslag fra Østerr.
Siemens-Schuckert.
Allerede ved plan
læggelsen av denne
Linjen Dona-
Efter Siemens
Fig. i. Fig. 2
52
’ i’’Jy. ’ 1
f K :5n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
