Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 5
lert net og snart et med jordet nul og vet aldrig
rigtig hvad man skal regne med.
trol altid med en av de tre poler til jord, eller naar
gjennemslagssikringen er slaat igjennem, med nulpunktet
til jord. Det maa derfor være vigtigere, naar man
lægger enten nulpunktet eller en fase varig til jord.
Da faar man en automatisk kontrol over anlæggets
isolation, idet ved rigtig utførelse av jordingen eller
ved anvendelse av nuljording sikringerne for de feil
agtige anlægsdele vil gaa.
Ing. Lahn mente at gjennemslagssikringerne kunde
være stoff nok endnu til at fylde en hel aften alene.
Forholdene i Tyskland og Norge er i de omhand
lede emner svært forskellige. Det er saaledes stor for
skjel i denne henseende paa 3 leder og 4 lederanlæg,
likesaa paa 220 og 380 volts anlæg og endelig arter
alt sig anderledes hvor man har forbruksapparater paa
nogen faa watt og hos os med koke- og varmeappara
ter paa flere kilowatt. Foretatte maalinger rundt paa
forbruksstederne viser at man hos os maa regne 20—
30 ohm som en god forbindelse og at det med rirae
lige midler vil være vanskelig at komme lavere. Ov
ner paa 10 amp. er ikke ualmindelige og maa sikres
mindst for dette. En 10 ampers sikring kan imidlertid
forskriftsmæssig taale optil 21 amp. indtil en time.
Seiv ved en direkte överledning til jord vil det derfor
være meget sjelden at en sikring vil gaa. Og det vik
tigste er at seiv om virkelig sikringen gaar saa er det
kun den ene. Feilen og faren blir derfor gjennem de
to andre faser fremdeles tilknyttet nettet. Man bør
derfor ikke tro at man seiv ved direkte jordet nulpunkt
vil opnaa særlig meget. Ved gjennemført nulleder er
det lettere at sikre nettet.
Mon ikke brandfaren ligger mere i daarlige led
ningsforbindelser og ledningsbrud end i daarlig isola
tion. Lynnedslag og atmosfæriske overspændinger gir
ogsaa ofte anledning til brandskade. Taleren refererte
endel egne iagttagelser hvor under tordenveir var
observert lynnedslag i ledningerne.
Ing. Lahn: Der kan skaffes automatisk kontrol
gjennem mange arter apparater men verkerne er nu
saa slet økonomisk stillet at de hverken kan eller vil
betale noget til denslags. Om man end ved isoleret
nul risikerer at en eller anden fase av og til er jor
det saa har man ihvertfald nytten av den isolerte nul
de tider överledning ellers ikke er tilstede. Mange
steder paa landet er telefon et godt varselsapparat ved
jordledning.
Taleren vilde advare mot foredragsholderens paa
pekning av at den hjælp som i ulykkestilfælder ikke
kom inden et minut var nyttesløs. Man raaatte ikke
gaa ut fra det, men i ulykkestilfælde arbeide ihærdig
med oplivning i flere timer da man hadde eksempler
paa redning efter denne tid og naar det handler sig
om liv maa intet lades uforsøkt.
Et punkt som man dog maa være opmerksom paa
ihvertfald likeoverfor brandfaren muligens ogsaa i en
kelte tilfælder ved berøringsfaren er nulpunktets mere
eller mindre bevægelighet. Er ytterfaserne hverken ka
pasitivt eller ohmsk særlig fast bundet til jord vil ved
en överledning neutralpunktet flytte sig hen til ved
kommende fase og kortslutningseftekten bli liten me
dens den ved et jordforbundet nulpunkt vil bli det
mangedobbelte.
Ing. Blumer; Jeg er paa mine reiser omkring i
landet kommet bort i lavspændtnet, hvor ved jordslut
ning paa det høispændte net, lavspændtnettet var ut
sat for at lamper, sikringer m. m. gik. Det var net
tilkoblet transformatorer som hang paa enden av en
stikledning. Paa disse net fik jeg ikke skaffet ro før
lavspændtnettets nulpunkt blev direkte jordet. Ofte
var de samme net utsat for overspændinger i torden
veir. Dette fænomen som optrær under jordslutning
er saa komplicert d. v. s. det er flere ting som optrær
samtidig, at det vistnok blir gjort til gjenstand for et
doktorarbeide, dog ikke av mig.
Angaaende gjennemslagssikringer viser erfaringer
med de nu hyppig anvendte typer at de i 30 % av tilfæl
dene ikke bunder, og at gjennemslagsspændingen en
høist varierende. Forskriftsmæssig skal gjennemslagssik
ringen træ i funktion naar der i ledningerne opstaar en
spænding paa 300 volt og derover. Det vil si at spæn
dingssikringen maa funktionere ved en spænding fra
trukket fasespændingen herav. Nu lar en spændings
sikring sig ikke utføre for en slik spænding. Har man
to plane flater i luft og mindsker avstanden vil over
slagsspændingen synke med avstanden til man naar
360 volt. Mindskes avstanden yderligere øker spæn
dingen. Den vanlige handelsvare av gjennemslagssik
ringer holder 6—800 volt. Lavspændingsnet er des
uten stadig utsat for overspændinger som bringer
gjennemslagssikringerne til funktion. De er saaledes
langtfra fuldkomne i sit system men der er dog mange
grunde til at holde paa det system vi har.
Overing. Bay\ Berøringsfaren er ved de isolerte
anlæg ikke mindre end ved jordet nul naar anlæggene
har lidt størrelse. Anlæggene skal ikke være meget
store før deres kapasitet gjør berøringsfaren like stor.
Formanden fremholdt at tiden nu var langt over
den vanlige og vilde derfor da ingen nye talere var
indtegnet faa slutte møtet med en fornyet tak til fore
dragsholderen og de herrer som hadde deltat i diskus
sionen.
Overing. Bay: Med gjennemslagssikringer arbeider
man, som allerede nævnt, ved net uten isolationskon-
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
