Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 5, 1928
Berlin W. 9, Køthenerstrasse 37, gir gjerne enhver op
lysning om dette.
med isolerlak indvendig. At utføre rørene helt av iso
lerstof vilde være endnu bedre og er nu teknisk mu
lig. De indbyrdes rørforbindelser er ogsaa en stadig
kilde til feil. Sammengjængning er her bedste botemid
del, men dyrt. Klemme og sætskrueforbindelse er ogsaa
av nytte og finder i den senere tid mere anvendelse.
Mine herrer! Mange vil formodentlig være av den
mening at man i Tyskland dog er noget vel forsigtig.
Nuvel, det gir dog stof til eftertanke naar hr. Alvensleben
skriver (i E. T. Z. 1926, side 985), at man i Amerika,
naar man foretar henrettelse ved hjælp av den elek
triske strøm, tilsyneladende hurtigere og sikrere kom
mer til maalet ved anvendelse av 250 volt end 1500
volt, efter oplysninger fra’ paalidelig hold. Ifolge den
samme beretning koster den direkte berøring av 220
volt ledninger i Tyskland alene, aarlig omkring 100
montører livet. Naar man arbeider paa lavspændings
anlæg, skal man altsaa ikke være ræd for den lille
umake at koble anlægget ut. I farlige rum maa man
agte godt paa at holde anlægget i god stand.
Der er ved elektriske anlæg to arter av hensyn
at ta, det ene er hensynet til brandfaren, og det an
det til berøringsfaren. Disse to hensyn er meget
motstridende. I vore træhus vil et jordet rørsystem
øke brandfaren men mindske berøringsfaren og omvendt
om rørsystemet ikke er jordet. I vore almindelige træ
bygninger er dog brandfaren den sandsynligste og som
kræver mest hensyn. Det kan dog let forekomme at
et rørsystem fra den første utførelses tid har været iso
lert senere kan utsættes for tilfældig jordforbindelse
og da er forholdet brandfarligere, end om man fra
først av hadde sørget for en god jordforbindelse og
utført det hele derefter.
Mine herrer! Der er dødsstraf for at forsømme
denne plikt forsaavidt som samraentræf av kun 2 om
stændigheter; slet anlæg og vaate føtter kan hitføre
døden. Der skal hitsættes et par eksempler til for
klaring:
Vedrørende forbruksapparaterne vilde taleren peke
paa de i den senere tid fremkomne konstruktioner av
stikkontakter med egen jordingskontakt hvorved jord
ledningen kunde forbindes ogsaa til de bevægelige
apparater. Naar brukbare apparater av denne art blir
at faa i handelen hos os, bør de finde almindelig an
vendelse.
I et soveværelse blev der bygget ind en vask for
rindende vand. En jernseng berørte avløpsrøret. Et
barn som sat i jernsengen grep for at koble ut lyset
efter en daarlig bryter og blev straks dræpt.
En ventilator blev bragt ned av en gut i kjelderen
i et slagteri. Da han traadte paa det fugtige gulv i
kjelderen blev han dræpt. Stikkontakten for ventila
toren sat utenfor kjelderrummet.
At man i Tyskland er saa utsat for berøringsulyk
ker tør vel dog i ikke liten grad skyldes den utstrakte
anvendelse av 380 volts anlæg.
I et strykeri blev en strykerske der stod paa ce
mentgulvet dræpt derved, at der opstod överledning i
strykejernet.
Overing. Bay: Det skyldes ikke 380 volts anlæg
gene, men det store antal anlæg og de mange anlæg
fra krigstiden med daarlig materiel og utførelse. Naar
der er talt om forskjellen mellem berøringsfare og
brandfare kan ogsaa pekes paa forskjellen i denne
henseende mellem likestrøms og vekselstrøms anlæg.
Likestrømmen gir lettere længere og blivende lysbuer
og er derfor brandfarligere, men er mindre farlig ved
berøring. Ved vekselstrøm er forholdene omvendte.
Ved den stedse voksende anvendelse av elektriske
apparater er det meget berettiget at gjøre opmerksom
paa den fare der kan opstaa ved urigtig bruk av dem,
for saavidt mulig at forebygge ulykkestilfælder. Ved
rigtig behandling turde elektriciteten være vor ufarligste
drivkraft. Forbrukere av elektricitet maa dog saa ut
førlig og indtrængende som mulig oplyses om bruken
av den. Det har været hensigten med det jeg her
har anført at bidrage til dette.
En stadig installationskontrol av anlæggene er en
betryggelse, da der ved en enpolig överledning er
lettere at skaffe sikkerhet ved jording, medens der ved
en dobbeltpolig jordslutning i lavspændingsanlæg er
vanskelig at beregne de spændinger som kan opstaa.
I vel overvaagede anlæg vil man dog sjelden risikere
den slags da man kan finde og fjerne den første jord
slutning før den anden optrær. Helt sikker mot dob
belt jordslutning er man selvsagt heller ikke her og i
saadanne tilfælder er et nullederanlæg eneste bote
middel.
Ing. Grosch : Hvor det handler sig om berørings
faren er produktionsanlæggene av like stor betydning
som forbruksanlæggene. En jording vil altid være
mere eller mindre tvilsom hvorfor man ikke bør bare
se hen til denne som universalmiddel men ogsaa vie
isolationstekniken adskillig opmerksomhet. Ved betjente
anlægsdele som bryterhaandtak betjeningsrat m. v. er
en god isolation den bedste beskyttelse og isolerstof
fabrikationen er i det senere gaaet saa sterkt frem at
man nu kan faa fremstillet av isolerstof en række kon
struktionsdele hvor man før var henvist til anvendelse
av metal. Rørinstallationen er almindelig anset som
mindre isolerteknisk betryggende, og med god grund.
Der findes let grader som kan ødelægge isolationen
og sammen med fugtighet gir anledning til överled
ning, Vor norske rørfabrik har omgaaes med tanken
om at forsyne rørene med en flerdobbelt overstrykning
Ing. Blumer vikle gjerne høre hvorledes erfaring
erne i Tyskland var med hensyn til gjennemslagssik
ringer. Taleren hadde sørgelige erfaringer fra Vestlan
det for hvor utsat man var for at disse sikringer slog
igjennem ved forbigaaende overspændinger i nettene.
Vi har nemlig i Norge mest 220 volt net uten nulleder.
380 volt net med nulleder har vi kun et faatal av.
Overing. Bay: Erfaringerne er raeget forskjelligar
tede. Skal de imidlertid opfylde sin hensigt maa de
holdes under stadig kontrol ved hjælp av et akkustisk
signal eller lignende. Ellers vil man snart ha et iso-
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
