Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 7
stationen samt specielle optiske signaler for hvert signal
punkt. Desuten er der ført frem ledninger til et akus
tisk signal i den i nærheten av stationen liggende
vognhal og verkstedbygning, hvor der i driftstiden
altid er kyndig personale tilstede.
Disse oljebrytere skal koble ut ved alvorligere
driftsforstyrrelser eksempelvis overslag i sjalteanlægget
eller i selve likeretterne og maximalutløsningen er der
for ogsaa disse stillet adskillig høiere end tilsvarende
de utgaaende fødeledningers automater. Ogsaa oljebry
terne er imidlertid stillet paa momentanutløsningen. Først og fremst er naturligvis saavel oljebryterne
som likeretternes og fødeledningernes automater utstyrt
med signalkontakter for varsling av utkobling. O.je
bryterne og fødeledningsbryterne kobles som nævnt auto
matisk ind igjen og alarmsignalet lyder til saa sker.
Likeretternes likestrømsbrytere maa derimot lægges ind
for haanden, da det tyder paa alvorlig driftsforstyr
relse hvis disse løser ut.
Det relækompleks som styrer oljebryterne har en
næsten enda vanskeligere opgave end »Den kloke
Hans«. Oljebryteren skal for det første automatisk
koble ut f. eks- ved et overslag i likeretteren. Dernæst
skal den forsøksvis gjenindkoble et visst indstilbart an
tal gånger med indstilbare tidsintervaller. Lykkes ingen
av disse forsøk skal vedkommende likeretter slaaes helt
ut fra nettet og reserveaggregatet staites og lægges ind.
Gjenindkoblingsmekanismen bestaar for hver oljebryter
av 5 relæer hvorav 2 termiske. Naar oljebryternes
maximalutløsning virker træder dette relækompleks i
funktion saaledes, at der ved hjælp av et av de ter
miske relæer sendes gjenindkoblingsordre til manøver
motoren hvert 2. minut. Efter 5 ä 6 minulter sender
imidlertid det andet termiske relæ en strøraimpuls som
sætter det første ut av funktion. Hvis derfor ved begge
de forutgaaende indkoblinger oljebryteren er faldt ut
paanyt blir den ikke igjen forsøkt indkoblet- Istedet
sendes der da manøverstrøm til schihz nr. 3 tilhørende
den i reserve staaende likeretter, som derved startes
og lægges ind som tidligere beskrevet.
Videre varsles hvis kjølevandet blir borte, hvis
kjølevandets temperatur stiger over det tilladelige, hvis
transformatorernes temperatur stiger over det tilladelige,
hvis vakuumpumpen stanser og hvis hjælpelysbuen
slukner.
For kjølevandet er der anordnet et kontaktmano
meter i tilførselsledningen for hver likeretter, forbundet
med relæ (hvilestrømsrelæ) som slutter signalstrørakred
sen hvis vandtrykket synker under en viss størrelse.
I det avflytende kjølevand er der anbragt thermiske
kontaktgivere for signalströmmen som funktionerer, naar
temperaturen stiger over det tilladelige. Lignende an
ordninger er anbragt paa hver hovedtransforraator ned
sænket i oljen.
Ved støpselomsjaltning kan hvert aggregat enten
sættes op som driftsmaskin eller sættes i reserve. I
sidste tilfælde kan den videre enten sættes i reserve
med hjælpeannoderne brændende eller uten disse ind
koblet.
Stans av vakuumpumpen varsles ved hjælp av et
spændingsrelæ som blir spændingsløst naar pumpemo
torens maximalbryter falder ut eller spændingen blir
borte, mens der endelig ved likeretterens slukning
varsles ved hjælp av en paa relæet nr. 8 anbragt sig
nalkontakt.
Staar den i reserve med hjælpeannoderne indkoblet
og den faar indkoblingsordre paa grund av driftsma
skinens defekt, saa gaar ikke som ovenfor beskrevet
schiitz 3 ind da denne allerede ligger inde; men gjen
koblingsrelæerne for det defekte aggregat slutter den
til nu avbrudte forbindelse mellem kontakt 4 og ind
koblingsmotoren 5 og oljebryteren gaar ind. Ved
støpselomsjaltningen.kan endvidere automatikken sættes
ut av funktion, og likeretterne betjenes da for haanden.
Et helautomatisk anlæg som det her beskrevne kan
muligens synes at være for komplicert til at være
driftssikkert og man vil kanske fristes til at anta at
vedlikeholdet og tilsynet maa bli kostbart. Erfaringen
gjennem 1 1/a aar har imidlertid vist at saa ikke er
tilfældet. Dette skyldes de anvendte relæers og auto
matiske anordningers helt gjennemarbeidede og utprø
vede konstruktive utformning i forbindelse med en
omhyggelig og oversigtlig montage.
c) SignaJanlæg. En betingelse for at fast betjening
kan sløifes er at signalanlægget er førsteklasses og hos
den tilsynshavende varsler alle optrædende faremomenter
i tide. Der er ved det her beskrevne anlæg paa van
lig maate anordnet et fælles akustisk, signalapparat i
Det er derfor al grund til at lykønske saavel leve
randøren N/A Siemens Schuckert som baneselskapet
A/S Akersbanerne med den første automatiske likeretter
station her i landet.
rende traverser, og ikke høie nok til at ledningen kunde
lægges under den bestaaende ledning, hvorimot de
var sterke nok til at taale vindpaakjendingen tvers av
linjeretningen med dobbelt sæt ledninger. Man gik
derfor til et arrangement med bevægelige traverser
efter samme system som der er utført lignende anlæg
i Tyskland.
Der blev sidste somraer foretat etpar linjearbeider
ved Vestfold kraftselskap som tør være av interesse
ogsaa for andre veiker under lignende driftsforhold.
Det ene arbeide gjaldt at ombygge en 16000 volt
linje paa jernraaster 3X16 mm2 til 2 sæt linjer
3X >6 mm 2. Masterne var ikke sterke nok til at taale
den vridningspaakjending som vilde kunne opstaa ved
faste traverser, hvis man forlænget de forhaandenvæ-
Under den sidste tids sterke snebelastning har
man set bevis for at traversen viikelig har maattet
svinge ut. Snebelastningen var saa stor at der fore-
Kraftledning med bevægelige traverser.
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
